Biler, pantegæld, ejendomsforbehold, kreditoplysningsbureauvirksomhed, soliditetsbedømmelse, abonnentordning
Statutory Text (3 Articles)
Biler, pantegæld, ejendomsforbehold, kreditoplysningsbureauvirksomhed, soliditetsbedømmelse, abonnentordning
Registertilsynet modtog en anmeldelse som kreditoplysningsbureau fra et bureau, der skulle føre et edb-register indeholdende oplysninger om gæld i biler. Der skulle registreres oplysninger om pantegæld (indhentet fra bl.a. tinglysningskontor) og oplysninger om biler solgt med ejendomsforbehold. Der skulle endvidere registreres følgende oplysninger: Registreringsnummer, chassisnummer, mærke, sælger/långiver, ejer og dennes adresse. Bureauet skulle have abonnenter, der dels indberettede oplysninger og dels modtog oplysninger. Abonnenterne ville være banker, andre långivere (finansieringsselskaber), og sælgere (forhandlere). Søgning i registeret skulle alene kunne ske på bilens chassisnummer og registreringsnummer. Der skulle videregives følgende oplysninger: Om bilen er behæftet med gæld, identifikation af långiver, lånetidspunkt, indfrielsesdato samt ejerens navn. Abonnenterne skulle have terminaladgang til registeret.
Registertilsynet fandt, at den ovenfor beskrevne virksomhed ikke kunne betragtes som kreditoplysningsbureauvirksomhed. Registertilsynet lagde herved vægt på, at gældsoplysningerne ikke registreres med henblik på bedømmelse af ejerens økonomiske soliditet og kreditværdighed, men alene til brug for oplysning om, hvorvidt bilen er behæftet med gæld. Registertilsynet betragtede herefter anmeldelsen som kreditoplysningsbureau som bortfaldet. Registertilsynet bemærkede, at registeret herefter ville være omfattet af lov om private registre m.v. kapitel 2. Endelig henledte man opmærksomheden på lov om private registre m.v. § 6 vedrørende sikkerhedsforanstaltninger.
Registertilsynets årsberetning s. 46-47.
Antaget, at førelsen af et register over pantegæld i biler samt biler solgt med ejndomsforbehold ikke kunne betragtes som kreditoplysningsbureauvirksomhed, idet gældsoplysningerne ikke registreredes med henblik på bedømmelse af ejerens soliditet og kreditværdighed, men alene til brug for oplysning om, hvorvidt bilen var behæftet med gæld. Herefter antaget, at registeret ville være omfattet af lovens kapitel 2.