Fejlhenvisning til bestemmelse i patentloven uden betydning og betingelserne for genoprettelse ikke opfyldt.

Fejlhenvisning til bestemmelse i patentloven uden betydning og betingelserne for genoprettelse ikke opfyldt.

År 1985, den 19. november afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Franck)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 11/85: Klage fra

Shin-Etsu Chemical Co., Ltd.,

Japan,

v/patentbureau Magnus Jensens Eftf.

over

patentdirektoratets afgørelse af 23. maj 1985 vedrørende patentansøgning nr. 2220/84.

Den 4. maj 1984 indleverede patentbureau Magnus Jensens Eftf. som fuldmægtig for Shin-Etsu Chemical Co., Ltd., Japan, en ansøgning om patent med prioritet fra den 6. maj 1983.

Patentdirektoratet meddelte derefter ansøgeren, at der inden 16 måneder fra den dag, fra hvilken prioritet blev begæret, skulle indleveres prioritetsdokument indeholdende attest fra den myndighed, som havde modtaget den prioritetsbegrundende ansøgning.

Dokumentet skulle således være indleveret til direktoratet senest den 6. september 1984.

Patentbureauet modtog prioritetsdokumentet fra Japan den 23. maj 1984, hvorefter en medindehaver af bureauet i stedet for at indlevere dokumentet til direktoratet lagde det ind i vedkommende sagsmappe. Først den 10. september 1984 blev dokumentet indleveret til patentdirektoratet sammen med et overdragesesdokument, der var modtaget samme dag.

I slutningen af oktober 1984 meddelte direktoratet telefonisk, at prioritetsdokumentet var indleveret for sent.

En ansøgning fra patentansøgeren om genoprettelse i henhold til patentlovens § 72 af de rettigheder, der var gået tabt som følge af den forsinkede indlevering, blev afslået af direktoratet, idet direktoratet bl.a. udtalte

»Det fremgår af Deres skrivelse, at Deres fuldmægtig modtog prioritetsdokumentet den 23. maj 1984, og først indleverede dette til direktoratet den 10. september 1984, medens 16-månedersfristen udløb 6. september 1984. Som årsag til forsinkelsen er anført stærkt arbejdspres for fuldmægtigen. I Deres skrivelse anføres endvidere, at Deres selskab som ansøgere har udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves.

I denne anledning meddeles, at begæringen om genoprettelse ikke kan imødekommes. Det er en betingelse for genoprettelse i henhold til patentlovens § 7, stk. 1, at ikke blot ansøger, men også hans fuldmægtig har udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves. På grundlag af de foreliggende oplysninger kan en sådan omhu ikke anses for at være udvist.«

Denne afgørelse har ansøgeren indbragt for patentankenævnet ved skrivelse af 25. juni 1985. ....

»Vi henviser til sagsforløbet som forklaret i vor skrivelse af 12. nov. 1984 til direktoratet, og på denne baggrund påstår vi ansøgerne genindsat i deres ret, idet retstabet udelukkende skyldes den omstændighed, at undertegnede 23 maj 1984 lagde det netop da modtagne prioritetsdokument ind i sagsmappen, hvor det blev liggende for længe til en rettidig indlevering. En sammenligning med en lang række lignende sager, som Ankenævnet har behandlet, og hvor alle tænkelige overvågningsforanstaltninger blevet forklaret, vil kunne overbevise Ankenævnet om, at intet system - ud over udskiftning af skadevolderen, altså undertegnede, før 23 maj 1984 - kunne have forebygget den skete fejl. Den nævnte udskiftning af undertegnede før 23 maj 1984 kunne måske også have betydet, at vor dengang nye medarbejder hurtigere var kommet ind i alle rutiner, men det er nu engang sådan, at ikke alting går efter en snor, og når lovgiverne har givet mulighed for at bøde på en fejl, hvor den, der har lidt tab, er uden skyld, så bør dette middel benyttes.«

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 4. november 1985.

Klageren mødte ikke.

Nævnet udtaler

Idet henvisningen i den påklagede afgørelse til patentlovens § 7, stk. 1, er en fejlskrift for § 72, stk. 1, tiltrædes direktoratets afgørelse i henhold til dens grunde

hvorfor

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. E.Franck.

Ingen

En fejlekspedition på grund af stort arbejdspres på et dansk patentbureau medførte, at fristen for indlevering af et prioritetsdokument blev overskredet. Genoprettelse efter § 72 blev nægtet, og det var uden betydning, at den bestemmelse direktoratet havde anvendt ved afgørelsen var gengivet forkert i direktoratets skrivelse.