Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse -lungelidelse - ændring af begunstigende forvaltningsakt. (* 1) (* 2)

Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse -lungelidelse - ændring af begunstigende forvaltningsakt. (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En arbejdsmedicinsk klinik indgav i november 1982 anmeldelse til sikringsstyrelsen om, at en dengang 61-årig arbejdsmand A havde pådraget sig en lungelidelse som følge af udsættelse for støv under sit arbejde på en gødningsfabrik. Anmeldelsen var ledsaget af lægeerklæringer og en redegørelse for A's arbejdsmæssige forhold fra 1954 til 1981, hvor A overgik til efterløn.

Sikringsstyrelsen havde tidligere afvist at henføre den anmeldte lungelidelse under arbejdsskadeforsikringsloven. Denne afgørelse var tiltrådt af ankestyrelsen i februar 1982. I februar 1983 fastholdt sikringsstyrelsen, at den anmeldte lungelidelse ikke gav ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Den 2. maj 1984 traf ankestyrelsen afgørelse om, at efter de nu fremkomne oplysninger fra arbejdsmedicinsk klinik måtte det lægges til grund, at A under sin ansættelse på gødningsfabriken siden 1954 - især under sin beskæftigelse som blandemand - i væsentligt omfang havde været udsat for påvirkning af en række af de stoffer, der er nævnt i sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 17.december 1982.

Det måtte samtidig lægges til grund, at A gennem en længere årrække havde haft et tobaksforbrug på op til 20 cigaretter om dagen

På denne baggrund fandtes det ikke overvejende sandsynligt, at A's lungelidelse alene skyldtes tobaksforbrug. Ankestyrelsen fandt, at udsættelsen for de ovenfor nævnte stoffer måtte antages at havde været medvirkende årsag til lidelsen.

Tilfældet ville derfor være at henføre under arbejdsskadeforsikringsloven, og sagen hjemvistes til sikringsstyrelsen til afgørelse af, hvilke ydelser der måtte tilkomme A efter loven.

Den 10. maj 1984 fremkom A's arbejdsgiver med en række kommentarer til ankestyrelsens afgørelse. Arbejdsgiveren gjorde opmærksom på, at der ikke til virksomheden var sket underretning om sagens genoptagelse i sikringsstyrelsen og senere fornyede indbringelse for ankestyrelsen. Med hensyn til oplysningerne om A's arbejdsforhold, som var lagt til grund ved ankestyrelsens afgørelse, afviste arbejdsgiveren, at A det meste af tiden skulle have fungeret som blandemand, og det afvistes endvidere, at der ved denne blandeproces skulle være anvendt sand, idet der alene anvendtes råfosfat og svovlsyre.Arbejdsgiveren afviste desuden en udtalelse om, at der ikke før 1961 skulle have været udsugning fra blandeprocessen og en bemærkning om, at der i forbindelse med A's arbejde iøvrigt skulle tørres eller opvarmes sand.

Ankestyrelsen indhentede en rejserapport, hvoraf det bl.a. fremgik, at A overfor rejseinspektøren havde erkendt, at A ikke som gengivet i erhvervsanamnesen fra arbejdsmedicinsk klinik det meste af tiden havde arbejdet som blandemand, men at han i perioden 1961 - 1974 dog ofte havde afløst blandemanden. A havde videre erkendt, at han ikke havde arbejdet med fint formalet sand, men med råfosfat, som blandt fagfolk kaldes "sand".

Arbejdsmedicinsk klinik udtalte i en supplerende erklæring, at A med overvejende sandsynlighed havde en arbejdsbetinget lungelidelse, i hvert fald havde arbejdet være medvirkende årsag til lidelsen som også afgjort af den sociale ankestyrelse. Med hensyn til oplysningerne i erhvervsanamnesen fra arbejdsmedicinsk klinik anførtes det, at erhvervsanamnesen er en gengivelse af personens egne oplysninger til arbejdsmedicinsk klinik, og at disse oplysninger fremsendes til den pågældende med henblik på korrigerende eller supplerende oplysninger, for såvidt muligt at sikre, at de i erhvervsanamnesen anførte beskæftigelser og arbejdsmiljøpåvirkninger er korrekt citerede.

A's faglige organisation bekræftede, at A ikke havde arbejdetetsforsk

ifterfast som blandemand, men alene i perioder som fast afløser, bl.a. under ferie og sygdom. Det påpegedes samtidig, at den geografiske afstand fra blandemanden til kalimanden (A's arbejdsfunktion) var 20 - 30 m, hvorfor A var udsat for nogenlunde samme støvmængde som blandemanden. A's faglige organisation stillede spørgsmål ved arbejdsgiverens påstand om, at støvniveauet i 60'erne var lavere end i dag, og fastholdt, at A havde været udsat for skadelige støvpåvirkninger, og at årsagen til A's lungelidelse skulle søges heri.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse af 2. maj 1984 til grund, at A ifølge oplysninger om arbejdsforholdene fra arbejdsmedicinsk klinik under sin ansættelse hos arbejdsgiveren det meste af tiden havde været beskæftiget som blandemand og således gennem lang tid måtte antages at have været udsat for en særlig massiv påvirkning af stoffer nævnt i sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Det har nu vist sig, at denne oplysning, der byggede på A's egen fremstilling, ikke var korrekt, og at A således ikke det meste af tiden havde arbejdet som blandemand.

En afgørende forudsætning for ankestyrelsens anerkendelse af det anmeldte tilfælde under arbejdsskadeforsikringsloven er hermed bortfaldet.

Ankestyrelsen finder herefter ikke at kunne opretholde den tidligere meddelte anerkendelse. Ankestyrelsen ophæver derfor sin afgørelse meddelt ved skrivelse af 2. maj 1984.

Tilfældet kan således ikke henføres under arbejdsskadeforsikringsloven.

Ankestyrelsen har ophævet en tidligere truffet afgørelse, hvorefter en lungelidelse hos en dengang 61-årig arbejdsmand A var henført under arbejdsskadeforsikringsloven. Anerkendelse af lidelsen var sket på grundlag af oplysninger afgivet af A i forbindelse med undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik. Oplysningerne viste sig efterfølgende ikke at være korrekte. En Afgørende forudsætning for ankestyrelsens anerkendelse af lidelsen var dermed bortfaldet, og tilfældet kunne ikke henføres under arbejdsskadeforsikringsloven.