Kontanthjælp - enkeltudgifter - konfirmationsudgifter (* 1)

Kontanthjælp - enkeltudgifter - konfirmationsudgifter (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En fraskilt kvinde, der havde forældremyndigheden over 2 børn, søgte i marts 1984 det sociale udvalg om hjælp i anledning af det ældste barns konfirmation i april 1984. Ansøgeren havde modtaget konfirmationsbidrag fra barnets fader, men angav at mangle penge til tøj til sig selv og det yngste barn samt til festen.

Om ansøgerens økonomiske forhold var det oplyst, at hun siden april 1983 havde modtaget kontanthjælp udmålt efter bistandslovens § 37, stk. 2. Hjælpen udgjorde 4.053 kr. månedlig. Ansøgeren overgik pr. 1. februar 1984 til udmåling af hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4. Dette medførte ingen reduktion i den udmålte hjælp. Herudover fik ansøgeren udbetalt børnebidrag med 550 kr. pr. måned pr. barn samt forhøjet og ekstra børnetilskud, der for april kvartal 1984 udgjorde 2.397 kr. Ansøgerens faste udgifter var 1.856 kr. om måneden.

Det sociale udvalg gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren havde fået udbetalt konfirmationsbidrag til dækning af de merudgifter, der var i forbindelse med konfirmationen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde hjælp til konfirmationen med et beløb på 1.000 kr. Under hensyn til, at konfirmationsbidraget fra faderen svarede til 3/5 af udgiften og til, at ansøgeren ikke selv havde tilstrækkelige midler, fandt nævnet, at ansøgeren måtte anses for berettiget til hjælp til dækning af egen andel af udgifterne ved barnets konfirmation.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg gjorde gældende, at der ved ansøgningen ikke forelå dokumenterede enkeltstående udgifter, der ikke kunne afholdes inden for konfirmationsbidragets beløb. Udvalget henviste endvidere til, at ansøgeren økonomisk var dækket ind i henhold til bistandslovens § 37, stk. 4, med et underholdsbeløb på 2.197 kr. pr. måned, når rimelige udgifter var betalt, svarende til hvad der maximalt kunne ydes til en enlig i henhold til bistandslovens § 37, stk. 2, og at pågældende ud af dette beløb måtte afholde udgifter til egen beklædning. Med hensyn til ekstrabeklædning til barnet samt udgifter til afholdelse af festen fandt socialudvalget, at ansøgeren havde mulighed for at afholde disse udgifter af faderens konfirmationsbidrag, idet der ikke var ansøgt om eller dokumenteret andre udgifter i forbindelse med konfirmationen.

Det sociale udvalg henviste endelig til, at amtsankenævnets afgørelse måtte få generel betydning for enlige forsørgere, der modtager hjælp efter bistandsloven, samt for enlige forsørgere, der iøvrigt har et tilsvarende økonomisk niveau, idet der i den foreliggende sag ikke var dokumenteret enkeltudgifter, som oversteg det beløb, som klageren havde fået udbetalt.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven §§ 40, stk. 1, og 43, stk. 2.

Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 23 og 45.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at fastslå, at en faders konfirmationsbidrag kun er beregnet til at dække 3/5 af udgiften til et barns konfirmation. Ankestyrelsen finder derfor ikke, at der ud fra en generel betragtning kan ydes hjælp til udgifter til konfirmation i henhold til bistandslovens § 43, stk. 2, eller § 40, stk. 1. Spørgsmålet, om en sådan hjælp kan ydes, må således bero på en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.

Efter oplysningerne om ansøgerens økonomiske forhold finder ankestyrelsen ikke, at amtsankenævnet har haft tilstrækkeligt grundlag for at pålægge det sociale udvalg at yde ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 2, i anledning af konfirmationen.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse medfører dog ikke, at ansøgeren skal tilbagebetale den hjælp, der er udbetalt hende i henhold til amtsankenævnets afgørelse.

En enlig forsørger med 2 børn, som modtog hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, fandtes ikke at have været berettiget til supplerende hjælp i anledning af det ældste barns konfirmation. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at fastslå, at en faders konfirmationsbidrag kun var beregnet til at dække 3/5 af udgiften til et barns konfirmation. Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at der ud fra en generel betragtning kunne ydes hjælp til udgifter til konfirmation i henhold til bistandslovens § 43, stk. 2, eller § 40, stk. 1.

Spørgsmålet, om en sådan hjælp kunne ydes, måtte således bero på en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.