Kontanthjælp - fradrag for indtægter - kursusgodtgørelse - arbejdsindtægt (* 1) (* 4)

Kontanthjælp - fradrag for indtægter - kursusgodtgørelse - arbejdsindtægt (* 1) (* 4)

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde afsluttet EFG-basisår i juni 1982, modtog kontanthjælp efter bistandsloven på grund af arbejdsløshed. Den 4. oktober 1982 påbegyndte ansøgeren et 2 x 14-dages kursus på en specialarbejderskole. Ansøgeren fik udbetalt kursusgodtgørelse den 15. oktober og 29. oktober 1982 med 2.360 kr. pr. gang. Det sociale udvalg havde udbetalt hjælp indtil 14. oktober 1982.

Den 3. november 1982 søgte ansøgeren påny om kontanthjælp, idet han havde anvendt kursusgodtgørelsen til anskaffelse af tøj, betaling af gæld samt til lommepenge.

Det sociale udvalg traf afgørelse om, at ansøgeren først ville være berettiget til kontanthjælp fra den 16. december 1982. Udvalget besluttede dog at yde ansøgeren hjælp i medfør af bistandslovens § 40, stk. 1, men med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, med et beløb på 1.300 kr. til dækning af indskrivningsgebyr i forbindelse med optagelse på søfartsskole.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at kursusgodtgørelsen i den periode, for hvilken ansøgeren samtidig modtog hjælp efter bistandsloven, skulle fradrages i hjælpen for netop den periode. Ansøgeren måtte derfor anses for påny at have været berettiget til hjælp efter bistandsloven, da der var forløbet 14 dage efter, at han fik udbetalt sidste kursusgodtgørelse fra specialarbejderskolen. Nævnet pålagde det sociale udvalg at beregne hjælp til ansøgeren efter bistandsloven i overensstemmelse hermed. Samtidig tiltrådte nævnet, at det sociale udvalg have krævet tilbagebetaling af den hjælp, der var bevilget til betaling af optagelsesgebyr på søfartsskolen. Nævnet begrundede denne del af sin afgørelse med, at ansøgerens hurtige forbrug af kursusgodtgørelsen måtte sidestilles med uforsvarlig økonomi, jfr. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37.

Socialministeriets cirkulære af 25. oktober 1980 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 15.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Hjælp efter bistandslovens regler om kontanthjælp er en hjælp til en person, der er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold. Det følger heraf, at der er tale om hjælp til opfyldelse af et økonomisk behov, hvorfor kontanthjælpen må nedsættes med den indtægt, modtageren har ved siden af kontanthjælpen, og hjælpen kan helt falde bort på grund af størrelsen af modtagerens indtægt.

Ansøgerens indtægt i form af kursusgodtgørelse må derfor medføre bortfald af kontanthjælpen for den periode, hvor ansøgerens økonomiske behov var dækket af kursusgodtgørelsen. Ansøgerens økonomiske behov må opgøres således, at ansøgeren ville være i stand til at opretholde samme leveniveau, som han hidtil havde haft i den tid, hvor han havde modtaget kontanthjælp.

Det forudsættes, at den del af kursusgodtgørelsen, som eventuelt måtte være medgået til dækning af udgifter ved deltagelsen i kursus, ikke medregnes som indtægt ved fastlæggelsen af den periode, i hvilken der ikke ydes kontanthjælp.

Med den anførte forudsætning finder ankestyrelsen, at ansøgeren først ville være berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 fra den 16. december 1982. Dette indebærer samtidig, at der ikke har været grundlag for at kræve tilbagebetaling af den hjælp, der i medfør af bistandslovens § 40, stk. 1, var ydet til betaling af indskrivningsgebyr.

Ankestyrelsen har ved sin afgørelse lagt vægt på, at ansøgeren modtog kontanthjælp før sin deltagelse i specialarbejderkurset.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse og bemærker samtidig, at ændringen af nævnets afgørelse ikke medfører, at ansøgeren skal tilbagebetale den hjælp, som i medfør af bistandslovens § 37 måtte være ydet til pågældende i overensstemmelse med nævnets afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger havde modtaget kontanthjælp efter bistandsloven fra oktober 1981 indtil påbegyndelsen af EIFU-kursus i februar 1982. Ansøgeren fik herefter beskæftigelsesarbejde indtil 10. september 1982, hvorefter hun igen modtog kontanthjælp.

Den 11. november 1982 oplyste ansøgeren til socialforvaltningen, at hun pr. 15. november 1982 skulle påbegynde arbejde på et pelseri af 1 - 2 måneders varighed, og at hun først ville få udbetalt løn ved arbejdets afslutning. Socialforvaltningen orienterede ansøgeren om, at lønnen ville blive modregnet fuldtud i kontanthjælpen.

Den 14. december 1982 oplyste ansøgeren, at hun i perioden 16. november - 13. december 1982 havde haft en arbejdsindtægt på 5.330 kr.

Det sociale udvalg besluttede, at lønindtægten skulle fradrages fuldtud i efterfølgende kontanthjælp efter bistandslovens § 37, svarende til den tid, beløbet kunne dække det beregnede behov.

Overfor amtsankenævnet anførte ansøgeren, at der burde foretages en dag for dag modregning, idet det fandtes urimeligt, at ansøgeren ikke kunne tjene mere ved at gå på arbejde end ved at modtage hjælp efter bistandsloven.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse. Nævnet henviste til, at ansøgeren i en periode kunne dække sine leveomkostninger med den erhvervede lønindtægt, og at hun således var i besiddelse af midler, hvormed hun kunne dække sit behov, jfr. bistandslovens § 37 og socialministeriets cirkulære af 25. oktober 1980 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 15.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren gentog, at hun fandt det urimeligt, at hun ikke kunne tjene mere ved at gå på arbejde end ved at modtage hjælp efter bistandsloven.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

Ankestyrelsen skal dog bemærke, at ovenstående ikke vil udelukke ansøgeren fra i den omhandlede periode at modtage hjælp efter bistandslovens § 40, stk. 1, og bistandslovens § 46, stk. 1, såfremt ansøgeren iøvrigt opfylder betingelserne for hjælp efter disse bestemmelser, ligesom der ved beregningen af den periode, i hvilken der ikke ydes kontanthjælp, skal ses bort fra eventuelle udgifter ved erhvervelse af arbejdsindtægten.

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om fradrag i kontanthjælp for indtægter i form af henholdsvis kursusgodtgørelse og arbejdsindtægt.

I begge tilfælde havde ansøgeren modtaget kontanthjælp forud for kursusdeltagelsen/arbejdsperioden.

I sag nr. 1 fandt ankestyrelsen, at ansøgerens indtægt i form af kursusgodtgørelse måtte medføre bortfald af kontanthjælpen for den periode, hvor pågældendes økonomiske behov var dækket af kursusgodtgørelsen. Det økonomiske behov måtte opgøres således, at ansøgeren ville være i stand til at opretholde samme leveniveau, som han hidtil havde haft i den tid, hvor han modtog kontanthjælp. Der forudsattes herved, at den del af kursusgodtgørelsen, som eventuelt måtte være medgået til dækning af udgifter ved deltagelsen i kursus, ikke medregnedes som indtægt ved fastlæggelsen af den periode, i hvilken der ikke kunne ydes kontanthjælp. Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøgeren modtog kontanthjælp før kursusdeltagelsen.

I sag nr. 2 havde ansøgeren haft arbejdsindtægt i ca. 1 måned.

Ankestyrelsen tiltrådte, at indtægten skulle fradrages fuldtud svarende til den tid, beløbet kunne dække det beregnede behov.

Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at afgørelsen ikke afskar ansøgeren fra i den omhandlede periode at modtage hjælp efter bistandslovens § 40, stk. 1, og § 46, stk. 1, såfremt betingelserne herfor iøvrigt var opfyldt, ligesom der ved beregningen skulle ses bort fra eventuelle udgifter ved erhvervelsen af arbejdsindtægten.