Dagpenge - § 12-aftale - klageberettigelse - retlig interesse - arbejdsgiver - ansættelsesforholdet ophørt (* 1) (* 2)

Dagpenge - § 12-aftale - klageberettigelse - retlig interesse - arbejdsgiver - ansættelsesforholdet ophørt (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et socialudvalg havde den 24. januar 1984 afslået at godkende en aftale indgået i henhold til dagpengelovens § 12 mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, der var ansat i arbejdsgiverens firma den 4. januar 1984. Socialudvalget havde begrundet afslaget med, at lønmodtagerens lidelse ifølge de lægelige oplysninger ikke var kronisk, og at den ikke ville forøge den normale fraværsrisiko.

Arbejdsgiveren indbragte socialudvalgets afgørelse for amtsankenævnet.

Under amtsankenævnets behandling af sagen blev det oplyst, at lønmodtageren ophørte i firmaet den 3. februar 1984, og at arbejdsgiveren ikke havde udbetalt ham sygedagpenge under ansættelsen. Firmaet gjorde endvidere opmærksom på, at det var en væsentlig årsag til lønmodtagerens afskedigelse, at socialudvalget ikke havde villet godkende § 12-aftalen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet afviste at behandle sagen. Nævnet henviste til, at lønmodtageren ikke længere var ansat i firmaet, og at der heller ikke i perioden fra aftalens indgåelse indtil afskedigelsen havde været udbetalt ham sygedagpenge. Nævnet fandt derfor ikke, at firmaet kunne antages at have nogen retlig interesse i spørgsmålet om, hvorvidt aftalen burde have været godkendt.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsgiveren anførte, at sagen ikke drejede sig om, hvorvidt lønmodtageren havde pålagt eller ville kunne komme til at pålægge firmaet en dagpengeforpligtelse, men om hvorvidt socialudvalget var berettiget til at give afslag på § 12-aftalen. Firmaet anså dette spørgsmål for at have principiel betydning for behandlingen af fremtidige tilsvarende sager.

LOVGRUNDLAG

Dagpengelovens § 12. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 19. januar 1978 om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge.

Ankestyrelseslovens § 9. Socialministeriets cirkulære af 7. juni 1973 om den sociale ankestyrelse, pkt. 7.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

I betragtning af formålet med dagpengelovens § 12 finder ankestyrelsen, at arbejdsgiveren, der har indbragt socialudvalgets afgørelse for amtsankenævnet inden lønmodtagerens arbejdsophør, har den fornødne retlige interesse i for en ankeinstans at få efterprøvet, om den indgåede § 12-aftale burde have været godkendt. At lønmodtageren er ophørt hos arbejdsgiveren inden spørgsmålet om godkendelse af § 12-aftalen er blevet afgjort i ankeinstansen, og at lønmodtageren i ansættelsesperioden ikke har rejst krav om sygedagpenge overfor arbejdsgiveren, finder ankestyrelsen ikke kan tillægges betydning, idet arbejdsgiveren under sagen har gjort opmærksom på, at det har været en væsentlig årsag til løn modtagerens afskedigelse, at socialudvalget ikke ville godkende den indgåede § 12-aftale.

Ankestyrelsen finder derfor, at amtsankenævnet burde have efterprøvet sagens realitet.

Ud fra oplysningerne i den foreliggende lægeerklæring, hvori der er svaret ja på spørgsmålet »anses lidelsen for at være langvarig eller kronisk« med understregning af ordet »langvarig« og nej på spørgsmålet »skønnes lidelsen at forøge fraværsrisikoen i væsentligt omfang«, finder ankestyrelsen ikke grundlag for kritik af socialudvalgets manglende godkendelse af § 12-aftalen. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at det efter socialministeriets bekendtgørelse af 19. januar 1978 er en betingelse for at indgå - og godkende - en § 12-aftale, at lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse.

En arbejdsgiver, der havde indanket et socialudvalgs afslag på godkendelse af en § 12-aftale inden lønmodtagerens ansættelsesophør, fandtes at have fornøden retlig interesse i for en ankeinstans at få efterprøvet, om den indgåede aftale burde have været godkendt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en væsentlig årsag til lønmodtagerens afskedigelse var, at socialudvalget ikke ville godkende den indgåede aftale. Amtsankenævnet burde derfor have efterprøvet sagens realitet.