Kontanthjælp - civil værnepligtig - rimelige faste udgifter - boligudgifter (* 1) (* 3)

Kontanthjælp - civil værnepligtig - rimelige faste udgifter - boligudgifter (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der var enlig og udlært maler, var på session i februar 1982. I forbindelse hermed blev han orienteret om, at han senest i løbet af september 1982 ville få meddelelse om, hvorvidt han ville blive indkaldt, eller om han havde trukket frinummer.

Pr. 1. august 1982 købte ansøgeren en anpart af en ejendom. Den 1. september 1982 fik ansøgeren meddelelse om, at han den 6. januar 1983 skulle påbegynde aftjening af civil værnepligt. Indtil indkaldelsen havde ansøgeren som maler en nettoindtægt på 7.270 kr. månedlig. Hans boligudgifter udgjorde da 1100 kr. månedlig + el. Efter køb af ejerbolig udgjorde ansøgerens udgifter til renter og afdrag 14.400 kr. årlig. Herudover skulle ansøgeren afholde 12,5% af anpartsforeningens samlede gældsforpligtelser.

Social- og sundhedsforvaltningen foretog en beregning af hjælp, hvori indgik en boligudgift på 900 kr. månedlig svarende til en rimelig boligudgift (værelsesleje) for en enlig. Forvaltningen gav herefter afslag på supplerende hjælp.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte social- og sundhedsforvaltningens afslag på hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med indehavelse af den af ansøgeren erhvervede ejerbolig. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for erhvervelsen af ejendommen den 1. august 1982 måtte kunne forudse det som en mulighed, at han ville blive indkaldt til aftjening af værnepligt. Nævnet fandt derfor, at den foretagne disposition ikke kunne medføre, at ansøgeren opnåede ret til dækning af sine ejerboligudgifter under indkaldelsen. Nævnet fandt således, at den af forvaltningen udmålte hjælp til husleje med 900 kr. månedlig i forbindelse med en beregning af ansøgerens hjælpsmuligheder skønnedes rimelig under hensyn til ansøgerens alder og status som ikke-forsørger.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Folketingets ombudsmand henstillede til ankestyrelsen, at sagen blev optaget til behandling. Ombudsmanden henviste til, at amtsankenævnet i sin afgørelse havde lagt vægt på forhold, der var i strid med tidligere praksis, som socialministeriet generelt havde udtalt sig om i cirkulæreskrivelse af 30. maj 1978. Denne cirkulæreskrivelse var fortsat gældende på det tidspunkt, da ansøgeren købte en andel af en ejendom.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37, stk. 2.

Socialministeriets cirkulære af 3. november 1975 og 25. oktober 1980 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 9 b.

Socialministeriets cirkulæreskrivelse af 30. maj 1978 om hjælp efter bistandsloven til værnepligtige, pkt. 5.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

Ankestyrelsen har herved lagt til grund, at ansøgeren i forbindelse med sit fremmøde på session i februar 1982 blev orienteret om, at han senest i løbet af september 1982 ville få meddelelse om, hvorvidt han ville blive indkaldt, eller om han havde trukket frinummer.

En ansøger, der var enlig, søgte i januar 1983 om supplerende hjælp efter bistandsloven til boligudgifter i forbindelse med indkaldelse til aftjening af civil værnepligt. Ansøgeren havde været på session i februar 1982. I forbindelse hermed havde han fået oplyst, at han senest i september 1982 ville få besked om, hvorvidt han ville blive indkaldt. Pr. 1. august 1982 købte ansøgeren en andel af en fast ejendom. Den 1. september 1982 modtog han meddelelse om, at han skulle påbegynde aftjening af civil værnepligt den 6. januar 1983.

Ankestyrelsen tiltrådte, at den foretagne disposition ikke kunne medføre, at ansøgeren opnåede ret til dækning af sine udgifter til ejerbolig under indkaldelsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sit fremmøde på session i februar 1982 blev orienteret om, at han senest i løbet af september 1982 ville få meddelelse om, hvorvidt han ville blive indkaldt, eller om han havde trukket frinummer.