Uddannelseshjælp - deltagelse i skibsprojekt i udlandet - højskoleophold kombineret med sejlads i udenlandsk farvand (* 2) (* 4)

Uddannelseshjælp - deltagelse i skibsprojekt i udlandet - højskoleophold kombineret med sejlads i udenlandsk farvand (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde en døv søn, født i 1968, søgte i januar om hjælp efter bistandslovens § 33 eller § 42 til sønnens deltagelse i et skibsprojekt fra 1. april 1984 til 31. juli 1985. I projektet indgik sejlads i udenlandsk farvand i ca. 12 måneder. Forud for ansøgningstidspunktet var ansøgerens søn blevet bortvist fra en fortsættelsesskole for døve børn på grund af adfærdsvanskeligheder.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen fandt, at bistandslovens § 33 ikke kunne finde anvendelse, da der i skibsprojektet indgik ophold i udlandet.

Socialforvaltningen fandt endvidere, at et ophold på det anførte skibsprojekt heller ikke faldt ind under bistandslovens § 42. Forvaltningen lagde vægt på, at forvaltningen ikke kunne have det stadige og nødvendige opsyn med drengen. Endvidere skulle de deltagende lærere først have en 3 måneders uddannelse i tegnsprog, ligesom de øvrige deltagere også skulle have undervisning i tegnsprog, for at drengen kunne få udbytte af opholdet.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Socialforvaltningen henviste til Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 10 af 2. august 1982 og anførte, at der kun under ganske særlige omstændigheder var adgang til at imødekomme ansøgninger om deltagelse i socialpædagogiske skibsprojekter. Forvaltningen fandt ligeledes, at de ganske særlige omstændigheder som følge af barnets handicap ikke ville gøre en anbringelse af denne karakter forsvarlig.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens §§ 1 og 42. Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 10 af 2. august 1982.

Socialstyrelsen har i cirkulæreskrivelse af 12. januar 1983, pkt. 3, udtalt, at bistandslovens § 42, stk. 1, i særlige tilfælde kan benyttes i udlandet i forbindelse med gennemførelse af en del af en uddannelse, herunder erhvervsmodning, hvor det er umuligt at finde en løsning her i landet. Der er ikke i loven fastsat bestemte tidsfrister for udlandsophold med støtte efter § 42, stk. 1, men i praksis har socialministeriet anset kortvarige udlandsophold af 1-3 måneders varighed for acceptable, når opholdet var et nødvendigt led i en af vedkommende sociale udvalg iværksat uddannelsesplan.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen er enig i, at bistandslovens § 42, stk. 1, i særlige tilfælde kan anvendes i forbindelse med gennemførelse af en del af en uddannelse, herunder en erhvervsmodning i udlandet, hvor det er umuligt at finde en løsning her i landet. Ankestyrelsen finder imidlertid ikke, at det ansøgte ophold på skibsprojektet er et nødvendigt led i en iværksat uddannelsesplan.

Ankestyrelsen tiltræder således socialforvaltningens afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, født i 1966, søgte det sociale udvalg om hjælp efter bistandslovens § 42 til et højskoleophold i tiden 1. juli 1984 - 1. maj 1985. I opholdet indgik 4 måneders sejlads i udenlandsk farvand. Forud for ansøgningen havde ansøgeren modtaget støtte efter bistandslovens § 42 til ophold på søfartsskole i perioden 30. januar - 27. juni 1984. Opholdet var afsluttet med søfartsbevis, og ansøgeren havde mulighed for at søge hyre, men ønskede at uddanne sig til navigatør.

Det sociale udvalg gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 42 til det omhandlede højskoleophold, idet der ikke fandtes at være hjemmel til at yde støtte til uddannelse i udlandet, når dette ikke var nødvendigt for den videre uddannelse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde støtte efter bistandslovens § 42 til det ansøgte højskoleophold. Nævnet lagde vægt på ansøgerens alder, personlige forudsætninger, uddannelsesmæssige baggrund samt hans interesser, idet han ville kunne anvende sine erfaringer fra kurset i en eventuel senere uddannelse inden for søfart.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at amtsankenævnets afgørelse ikke var i overensstemmelse med bistandslovens § 42, idet der kun kan ydes hjælp til uddannelse i udlandet, når uddannelse ikke kan finde sted i Danmark. Opholdet på højskolens både, der er under 20 bruttoregistertons, kunne ifølge socialudvalget næppe give nogen egentlig uddannelse og mindede derfor mere om en form for erhvervsmodning. Det sociale udvalg oplyste endvidere, at ansøgeren i september 1984 havde meddelt sin sagsbehandler, at han ønskede at ophøre på højskolen, dels på grund af økonomiske forhold, og dels fordi opholdet ikke var det, han forventede.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter oplysningerne om højskoleopholdets art, herunder størrelsen af de sejlskibe, der benyttedes i forbindelse med sejladsen i udenlandsk farvand, finder ankestyrelsen, at det omhandlede højskoleophold ikke kan anses for at være et nødvendigt led i ansøgerens uddannelse inden for søfart. Ankestyrelsen finder derfor, at der ikke har været grundlag for at pålægge det sociale udvalg at yde ansøgeren hjælp i henhold til bistandslovens § 42 hertil.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

(* 1) Se endvidere SM O-072-85.

I en sag om hjælp efter bistandslovens § 42 til deltagelse i skibsprojekt, herunder sejlads i udenlandsk farvand, fandt ankestyrelsen, at bistandslovens § 42, stk. 1, i særlige tilfælde kan anvendes i udlandet i forbindelse med gennemførelse af en del af en uddannelse, herunder en erhvervsmodning, hvor det er umuligt at finde en løsning her i landet. Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at det ansøgte ophold på skibsprojektet var et nødvendigt led i en iværksat uddannelsesplan, og tiltrådte derfor socialforvaltningens afslag på hjælp.

I den anden sag søgtes om hjælp efter bistandslovens § 42 til et 10 måneders højskoleophold, hvori indgik 4 måneders sejlads i udenlandsk farvand. Efter oplysningerne om højskolekurset, herunder om størrelsen af de sejlskibe, der skulle benyttes i forbindelse med sejladsen i udenlandsk farvand, fandt ankestyrelsen, at det omhandlede højskoleophold ikke kunne anses for at være et nødvendigt led i ansøgerens uddannelse inden for søfart. Der fandtes derfor ikke at være grundlag for at yde hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, til det ansøgte ophold (* 1).