Uddannelseshjælp - enlig forsørger - samboende (* 1) (* 4)

Uddannelseshjælp - enlig forsørger - samboende (* 1) (* 4)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der var uddannet ekspeditrice i 1973, men som ikke siden havde været beskæftiget i faget, fik i januar 1984 bevilget støtte efter bistandslovens § 42 til 10. klasse, eventuelt med henblik på en EFG-uddannelse.

Om ansøgerens sociale forhold var det oplyst, at hun havde født 4 børn, hvoraf hun havde forældremyndigheden over de 2. Ansøgeren var gift 1. gang i 1975 og havde på det tidspunkt et barn, som ægtefællen ikke var far til. Ansøgeren blev separeret i 1979 og havde et barn fra dette ægteskab. I januar 1981 fik ansøgeren tvillinger med sin anden ægtefælle, som hun blev skilt fra i juli 1983. Ansøgeren havde i januar 1984 etableret samliv med en anden person. Socialforvaltningen havde beviglet hjælp indtil udgangen af juni 1984, og bevillingen ville ikke blive forlænget, såfremt ansøgeren til den tid fortsat var samlevende.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg fortsat at yde hjælp til ansøgeren i henhold til bistandslovens § 42 til gennemførelse af EFG-basisår. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren måtte anses at have erhvervs- og uddannelsesmæssige begrænsninger, at ansøgeren - og ikke hendes samlever - fortsat havde forsørgerpligter over for sine børn, og at det forhold, at ansøgeren havde indledt et samlivsforhold, ikke i sig selv medførte sådanne ændringer i hendes sociale situation, at der var grundlag for at afslå fortsat at yde støtte i henhold til bistandslovens § 42.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der anførte, at ansøgeren indtil 30. juni 1984 havde fået bevilget støtte som enlig forsørger. Udvalget mente, at ansøgeren ikke længere kunne betragtes som enlig forsørger i relation til bistandslovens bestemmelser, selvom samleveren ikke var far til hendes børn.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 42. Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandslovens § 42, pkt. 5. Socialministeriets vejledning af 30. september 1983 vedrørende hjælp efter bistandslovens § 42 til enlige forsørgere.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at der i sager om hjælp efter bistandslovens § 42 på samme måde som i sager om hjælp efter bistandslovens § 37 må tages udgangspunkt i, at en person, der ikke lever i ægteskab, men i samliv med en anden end den person, der er far til pågældendes barn, er at betragte som enlig forsørger.

Det vil herefter bero på en konkret vurdering af de sociale behov, om ansøgeren er berettiget til støtte til uddannelse efter bistandslovens § 42.

Ankestyrelsen finder i det foreliggende tilfælde, at ansøgerens sociale situation ikke er væsentligt ændret ved samliv med en person, der ikke er far til børnene.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger havde afbrudt sin gymnasieuddannelse, da hun som 17-årig fik et barn. Ansøgeren fik bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til at fuldføre gymnasiet og begyndte i august 1981 påny i 1. g, som hun fuldførte. Hun ønskede dog ikke at fortsætte i 2. g, da hun havde problemer i forhold til skolen på grund af sin alder og sin situation som enlig mor. Ansøgeren ønskede herefter at blive optaget på skole til HH, men indmeldelsesfristen var overskredet. Herefter modtog hun kontanthjælp efter bistandslovens § 37. Den 1. marts 1983 flyttede hun sammen med en ven (ikke barnets fader) i dennes bolig.

I juni 1983 søgte ansøgeren påny om økonomisk hjælp efter bistandslovens § 42 til gennemførelse af EFG-basisår. Ansøgeren var optaget på EFG fra august 1983.

Det sociale udvalg gav afslag på hjælp med henvisning til, at ansøgeren ikke havde helbredsmæssige eller erhvervsmæssige begrænsninger og ikke længere var enlig forsørger.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde hjælp efter bistandslovens § 42 til ansøgeren til gennemførelse af EFG- basisår. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren - uanset at hun fra 1. marts 1983 havde indledt et samlivsforhold - måtte betragtes som enlig forsørger og med sådanne erhvervs- og uddannelsesmæssige begrænsninger, at hun havde ret til hjælp efter bistandslovens § 42 til den ønskede grunduddannelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at ansøgeren ikke kunne betragtes som enlig forsørger, når hun havde opgivet selvstændig bolig og var flyttet ind hos vennen i dennes bolig.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1. anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at der i sager om hjælp efter bistandslovens § 42 på samme måde som i sager om hjælp efter bistandslovens § 37 må tages udgangspunkt i, at en person, der ikke lever i ægteskab, men i samliv med en anden end den person, der er far til pågældendes barn, er at betragte som enlig forsørger.

Det vil herefter bero på en konkret vurdering af de sociale behov, om ansøgeren er berettiget til støtte til uddannelse efter bistandslovens § 42.

Ankestyrelsen finder, at ansøgerens sociale situation ikke er væsentligt ændret ved samliv med en person, der ikke er far til barnet.

Under hensyn til at ansøgeren har fået et barn i en meget ung alder før den erhvervsforberedende skolegang var afsluttet, tiltræder ankestyrelsen amtsankenævnets afgørelse om, at der ydes hjælp til gennemførelse af den ønskede uddannelse i et basisår.

Ved bedømmelse af spørgsmålet om hjælp efter bistandslovens § 42 til en samboende ansøger måtte der på samme måde som i sager efter bistandslovens § 37 tages udgangspunkt i, at en person, der ikke lever i ægteskab, men i samliv med en anden end den person, der er far til pågældendes barn, er at betragte som enlig forsørger.

Efter en konkret vurdering fandtes ansøgeren herefter berettiget til støtte til uddannelse efter bistandslovens § 42. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgerens sociale situation ikke var væsentligt ændret ved samliv med en person, der ikke var far til børnene.