Dagpenge - indtægtstab som følge af uarbejdsdygtighed - arbejdsgiverrefusion (* 1) (* 2)

Dagpenge - indtægtstab som følge af uarbejdsdygtighed - arbejdsgiverrefusion (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En repræsentant R var sygemeldt i perioderne 24. november 1981 - 16. februar 1982 og 15. marts 1982 - 26. april 1982. I den anledning anmodede R's arbejdsgiver, der havde forsikret sig i henhold til dagpengelovens § 11, det sociale udvalg om refusion af dagpenge.

Om R's ansættelsesforhold var det oplyst, at ansættelsesvilkårene var baseret på en mundtlig aftale. R, der var firmaets eneste repræsentant, var udelukkende provisionslønnet uden at være garanteret nogen mindsteløn. Han arbejdede samtidig for 2 andre firmaer. Provisionen fra arbejdsgiveren udgjorde 10 pct. af det salg, der skete til firmaets kunder i R's salgsdistrikt - både det salg, der skete ved, at kunderne bestilte varerne direkte hos firmaet, og det salg der skete under R's kundebesøg. R afsendte ordrerne til arbejdsgiveren en gang ugentlig. Afregningen af provision skete hver 14. dag, dog kun af de leverancer, der var betalt på afregningstidspunktet.

I firmaets og R's regnskaber var R's provision opført som »løn«, og R var ikke selv momsregistreret. Provisionen var opgivet som A- indkomst, og firmaet foretog fradrag for kildeskat inden udbetaling. Der blev udbetalt feriepenge af den samlede provision, og arbejdsgiveren betalte bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring. På grund af R's alder blev der ikke beregnet ATP-bidrag.

I forbindelse med anmodningen om refusion af dagpenge oplyste arbejdsgiveren over for socialforvaltningen, at R under sygefraværet fik hel løn svarende til 3.122 kr. pr. måned. Dette beløb svarede til et gennemsnit af de sidste 9 måneders indtægt før sygemeldingen. R oplyste over for socialforvaltningen, at han var i tvivl om, hvorvidt arbejdsgiverens lønoplysning på 3.122 kr. var korrekt. R mente ikke, at beløbet svarede til, hvad der faktisk blev udbetalt, idet udbetalingerne, der var sket i sygeperioden, udelukkende havde været provision af solgte varer, som R havde solgt i forbindelse med kundebesøg, inden han blev sygemeldt, samt provision af varer, der var bestilt direkte hos firmaet både før og under sygeperioden.

Arbejdsgiveren oplyste supplerende over for socialforvaltningen, at R's bruttoløn i første sygeperiode var i alt 13.915 kr. I sidste sygdomsperiode var der udbetalt i alt 2.669 kr. Vedrørende denne periode forelå en opgørelse over, hvor stor en del, der var opført som »R's ordrer«, og hvor stor en del, der var »direkte ordrer«. De »direkte ordrer« var opgjort til 27,46 pct.

Det sociale udvalg fandt, at R måtte anses for at have været ansat som lønmodtager hos arbejdsgiveren. Under henvisning til at der i sygdomsperioderne alene var udbetalt provision af varer, solgt i forbindelse med R's kundebesøg og telefonordrer før sygeperioden, og i forbindelse med telefonordrer direkte til arbejdsgiveren i sygeperioden, fandt det sociale udvalg, at der ikke var tale om aflønning, der direkte vedrørte sygeperioderne, idet betalingen vedrørte arbejde, der var udført før fraværsperioderne. Det sociale udvalg har herefter skønnet, at der ikke var udbetalt løn under sygdom, hvorfor arbejdsgiveren ikke havde ret til refusion, jfr. dagpengelovens § 27.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med henvisning til, at den udbetalte provision i sygeperioden ikke kunne sidestilles med løn under fravær fra arbejde, jfr. dagpengelovens § 27, stk. 1.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsgiveren anførte bl.a., at såvel han som R havde betragtet og opgivet den udbetalte provision som løn.

LOVGRUNDLAG

Dagpengelovens § 1 og § 27, stk. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter oplysningerne om R's ansættelsesmæssige stilling var ankestyrelsen enig i, at han måtte betragtes som lønmodtager.

Uanset at R havde fået udbetalt provision i sygeperioderne, fandt ankestyrelsen, at provisionen havde været afhængig af R's arbejdsindsats forud for sygdomsperioderne og ikke blot af hans tilknytning til firmaet. Der fandtes således ikke at være tale om, at arbejdsgiveren havde udbetalt kompensation for indtægtsnedgang som følge af sygeperioderne.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at arbejdsgiveren havde udbetalt løn under sygdom i dagpengelovens forstand, hvorfor han ikke ansås for berettiget til at få udbetalt refusion efter dagpengelovens § 27, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

En arbejdsgiver fandtes ikke berettiget til refusion af dagpenge, da den provision, der var udbetalt hans repræsentant R under nogle sygeperioder, havde været afhængig af R's arbejdsindsats forud for fraværsperioderne og ikke blot af hans tilknytning til arbejdsgiverens firma. Arbejdsgiveren fandtes således ikke at have udbetalt kompensation for indtægtsnedgang som følge af sygdomsperioderne.