Kontanthjælp - terminsudgifter - tilbagebetaling (* 1) (* 3)

Kontanthjælp - terminsudgifter - tilbagebetaling (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger med to mindreårige børn søgte kontanthjælp efter bistandsloven i april 1983 i anledning af, at hendes sygedagpenge var standset pr. 1. april 1983 på grund af varighedsbegrænsning, jfr. dagpengelovens § 25.

Socialforvaltningen beregnede, at familiens udmålte behov i henhold til bistandslovens § 37, stk. 2, udgjorde 16.628 kr. månedlig. Heraf udgjorde udgifter til termin 7.602 kr. månedlig. Ansøgerens og ægtefællens hidtidige indtægt udgjorde 13.868 kr. månedlig. Socialforvaltningen foretog herefter følgende beregning under hensyn til familiens hidtidige leveniveau

Hidtidig samlet indtægt: 13.868 kr. Fradrag for ægtefællens lønindtægt 10.210 kr. Fradrag for ansøgerens dagpenge i marts 1983 1.688 kr. I alt 11.898 kr.

Ansøgeren fik herefter udbetalt hjælp for april 1983 med 1.970 kr.

forvaltningen foretog følgende beregning af den tilbagebetalinspligtige del af hjælpen, der kunne henføres til terminsudgifter, jfr. bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2,

månedlig terminsydelse (7.602 kr.) X udmålt hjælp (1.970 kr.)

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens udmåling af hjælp, herunder, at en del af hjælpen var ydet med tilbagebetalingspligt ved tinglysning i ansøgerens ejendom i henhold til bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Amtsankenævnet bemærkede dog, at den del af hjælpen, der skulle ydes med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2, ikke som af forvaltningen anført skulle beregnes i forhold til ansøgerens hidtidige indtægtsniveau (13.868 kr.), men i forhold til det udmålte behov (16.628 kr.).

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af socialforvaltningen.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37, stk. 2 og § 25, stk. 1, nr. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse, hvorefter den del af kontanthjælpen, der skulle ydes med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2, skulle beregnes i forhold til det udmålte behov.

I en sag om kontanthjælp efter bistandsloven, herunder hjælp til terminsudgifter, fandtes den del af kontanthjælpen, der vedrørte terminsudgifter, og som skulle ydes med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2, at skulle beregnes i forhold til det udmålte behov.