Kontanthjælp - udmåling - henvisning til arbejdskonsulent - praktik - arbejdsprøvning (* 1) (* 4)

Kontanthjælp - udmåling - henvisning til arbejdskonsulent - praktik - arbejdsprøvning (* 1) (* 4)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, født i 1949, med forsørgerpligt over for 3 børn havde siden sin skilsmisse i 1978 modtaget hjælp efter bistandslovens § 37.

Hun havde sidst været i beskæftigelse i 1969, og i oktober 1982 blev der rejst sag om revalideringsmæssig bistand på grund af det langvarige fravær fra arbejdsmarkedet.

Den 13. december 1982 besluttede det sociale udvalg at henvise ansøgeren til arbejdskonsulent med henblik på bistand til fremskaffelse af almindeligt ufaglært arbejde, eventuelt startende med lønnet eller ulønnet praktikarbejde. Udvalget gav samtidig afslag på hjælp til videregående uddannelse efter bistandslovens § 42.

Pr. 1. januar 1983 meddelte det sociale udvalg, at ansøgerens hjælp efter bistandslovens § 37 ville blive reduceret som følge af, at hun havde modtaget hjælp efter bistandsloven i mere end 9 måneder.

Ansøgeren klagede til amtsankenævnet over afslag på hjælp efter bistandslovens § 42 og anførte, at hun havde fået dårlig ryg af at bære sit yngste barn, der er lettere handicappet.

Over for amtsankenævnet anførte det sociale udvalg, at udvalget ikke havde skønnet det påkrævet, at ansøgeren fik uddannelse for, at hun skulle blive i stand til at forsørge sig selv og sine børn, da hun ikke havde nogle fysiske eller psykiske arbejdsbegrænsninger.

Med hensyn til hjælpens kontering anførte udvalget, at dette hidtil var sket efter § 37. Hjælpen ville først blive konteret efter § 42, når revalideringsforsøget rent faktisk startede.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Efter de i sagen foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold tiltrådte amtsankenævnet det sociale udvalgs afgørelse om afslag på hjælp efter bistandslovens § 42 til en videregående uddannelse, idet nævnet ikke fandt, at der forelå sådanne særlige sociale og helbredsmæssige grunde, at videreuddannelse var påkrævet.

Da det sociale udvalg havde besluttet, at der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 42, hvis der konkret var behov herfor for at etablere et arbejdsforhold, tiltrådte amtsankenævnet, at der ydedes hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren. Ansøgeren klagede dels over afslag på hjælp efter bistandslovens § 42, dels over, at hjælpen blev udmålt i henhold til bistandslovens § 37, stk. 4.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ankestyrelsen fik oplyst, at ansøgeren i perioden 12. marts til 10. december 1984 havde gennemgået en arbejdsprøvning med løntilskud efter bistandslovens § 42. Arbejdsprøvningen havde været kompliceret af, at ansøgeren havde haft forskellige helbredsmæssige gener foranlediget af arbejdet, men ansøgeren havde siden 1. maj 1985 været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger finder ankestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre amtsankenævnets afgørelse vedrørende hjælp i henhold til bistandslovens § 42 til en videregående uddannelse.

Ankestyrelsen tiltræder således på dette punkt amtsankenævnets afgørelse.

På baggrund af ansøgerens helbredsmæssige problemer i forbindelse med den stedfundne arbejdsprøvning finder ankestyrelsen dog, at det sociale udvalg fortsat bør yde ansøgeren fornøden rådgivning og vejledning med henblik på en helbredsmæssig forsvarlig løsning af hendes erhvervsmæssige problemer.

Under henvisning til, at det sociale udvalg i december 1982 havde besluttet at yde ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 42, dersom der ville være behov herfor i forbindelse med en arbejdsprøvning eller praktik, finder ankestyrelsen ikke, at der har været grundlag for at overføre ansøgeren til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4 fra 1. januar 1983. Hjælpen burde således også efter denne dato have været ydet efter lovens § 37, stk. 2.

Ankestyrelsen ændrer således på dette punkt amtsankenævnets afgørelse og anmoder det sociale udvalg om at foretage fornøden omberegning og efterbetaling af hjælp for perioden 1. januar 1983 til 12. marts 1984, hvor arbejdsprøvningen blev påbegyndt.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der i efteråret 1979 var opsagt på grund af sygdom, modtog sygedagpenge indtil november 1980. Fra december 1980 modtog ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 37, og i perioden 9. april til 31. december 1981 gennemgik han en arbejdsprøvning på lageret i et antennefirma. I denne periode blev der ydet lønkompensation efter bistandslovens § 42. I perioden 18. januar til 21. marts 1982 blev ansøgeren arbejdsprøvet på revalideringsklinik.

Det sociale udvalg meddelte den 25. januar 1983, at hjælpen fra den 1. februar 1983 ville blive udbetalt efter bistandslovens § 37, stk. 4. Hjælpen ville blive gradvist reduceret til niveauet efter § 37, stk. 4, over 3 måneder.

Den 24. marts 1983 godkendte det sociale udvalg, at der blev ydet ansøgeren fuld lønrefusion efter bistandslovens § 42 i forbindelse med en arbejdsprøvning, der skulle påbegyndes den 6. april 1983.

Det blev samtidig besluttet, at hjælpen for april 1983 skulle udbetales med samme beløb, som ansøgere havde fået udbetalt for marts måned 1983.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse, hvorefter ansøgeren fra den 1. februar 1983 havde fået udmålt hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i januar 1983 havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 37 i en sammenhængende periode på 9 måneder, samt på at der på daværende tidspunkt ikke forelå konkrete planer om påny at henføre ansøgeren til lovens § 42.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Det sociale udvalg oplyste over for ankestyrelsen, at ansøgeren efter at have gennemført den arbejdsprøvning, der begyndte i april 1983, modtog hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2.

Efter en senere arbejdsprøvning i et automobilfirma havde ansøgeren fået normalt arbejde i dette firma.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger finder ankestyrelsen, at det sociale udvalg med rette overførte ansøgeren til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, med virkning fra 1. februar 1983.

Ankestyrelsen tiltræder således på dette punkt amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen finder derimod ikke, at der har været grundlag for at fastholde hjælpen på det reducerede niveau for marts måned 1983, efter at det var besluttet påny at henføre ansøgeren til bistandslovens § 42.

Ankestyrelsen anmoder derfor det sociale udvalg om at regulere den hjælp, der blev udbetalt ansøgeren pr. 1. april 1983, således at udmålingen foretages efter reglerne i bistandslovens § 37, stk. 2.

Det sociale udvalg havde i to tilfælde besluttet at yde støtte efter bistandslovens § 42 i forbindelse med eventuel arbejdsprøvning eller praktik. Kontanthjælpen fandtes herefter ikke at kunne udmåles efter bistandslovens § 37, stk. 4. Hjælpen burde i stedes udmåles efter § 37, stk. 2.