Børnebidrag - forskudsvis udbetaling - barnets forsørgelse - egen indtægt (* 2) (* 5)

Børnebidrag - forskudsvis udbetaling - barnets forsørgelse - egen indtægt (* 2) (* 5)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kvinde havde i forbindelse med skilsmisse fået forældremyndigheden over 2 børn, født henholdsvis 1966 og 1970.

I efteråret 1982 anmodede kvinden socialforvaltningen om forskudsvis udbetaling af børnebidrag for det ældste barn for perioden 24. september 1982 til 24. marts 1983. Det blev oplyst, at barnet havde indtægt som arbejdsdreng på 4.146 kr. månedlig, og at lønnen blev udbetalt fuldt ud på grund af frikort. Efter at frikortet var opbrugt, blev der udbetalt 2.100 kr. månedlig. Da indtægten oversteg 3 gange normalbidraget, meddelte socialforvaltningen, at bidraget ikke kunne udlægges forskudsvis, men ville blive søgt inddrevet hos den bidragspligtige.

Over for amtsankenævnet anførte kvinden, at sønnen havde fået tilbudt en læreplads til en løn på 1.700 kr. månedlig.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialforvaltningen at udbetale bidrag forskudsvis for perioden 24. september 1982 til 24. marts 1983 og fra 24. marts 1983 til 24. september 1983. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at § 21 i lov om børnetilskud m.v. måtte forstås således, at den, der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om børn retsstilling er berettiget til at indkræve bidraget, også er berettiget til at begære dette udbetalt forskudsvis af det offentlige, såfremt de øvrige i børnetilskudsloven fastsatte betingelser er opfyldt.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om børns retsstilling er forældremyndighedens indehaver berettiget til at indkræve bidraget, hvis den pågældende afholder udgifterne ved barnets forsørgelse.

efter de foreliggende oplysninger fandt nævnet, at ansøgeren uanset den hjemmeboende søns indtægt måtte anses for berettiget til at indkræve bidraget for tiden fra 24. september 1982 til 24. september 1983, og at hun derfor også måtte anses for at have været berettiget til at begære bidraget udbetalt forskudsvis af det offentlige.

Amtsankenævnet henviste endvidere til en udtalelse fra justitsministeriet, hvorefter det forhold, at et barn på bidragets forfaldsdag oppebærer egenindtægt af en sådan størrelse, at statsamtet efter begæring ville træffe afgørelse om bortfald af børnebidraget, efter justitsministeriet opfattelse ikke i sig selv indebærer, at det kan lægges til grund, at den bidragsberettigede ikke afholder udgifter til barnets forsørgelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af socialforvaltningen, som henviste til pkt. 46 i socialministeriets cirkulære af 29. november 1978, der er gengivet nedenfor under lovgrundlag.

Forvaltningen anførte videre, at efter forvaltningens hidtidige praksis blev forskudsvis udbetaling af bidrag til et barn afslået, når barnets egenindtægt var større en 3 gange normalbidraget.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Over for ankestyrelsen henviste amtsankenævnet til den i 1969 foretagne ændring af lov om offentlig forsorg, der var foranlediget af, at børnetilskudsloven ville træde i kraft den 1. januar 1970 eller 1 år senere end forudsat. Ændringen af forsorgslovens § 83, nr. 6, medførte, at det ikke længere var en forudsætning for udbetaling af bidrag, at den bidragsberettigede forsørgede barnet. Efter nævnets opfattelse var der herefter ikke lovmæssigt grundlag for at afslå forskudsvis udbetaling med den begrundelse, at barnet måtte anses for at være i stand til at forsørge sig selv, og derefter alligevel afkræve den den bidragspligtige bidraget.

LOVGRUNDLAG

Efter børnetilskudslovens § 21 kan et bidrag til et barns underhold, fastsat i henhold til lovgivningen om børns retsstilling, når det ikke udbetales på forfaldsdagen, udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til at indkræve bidraget.

I Socialministeriets cirkulære af 29. november 1978 om lov om børnetilskud og andre familieydelser er det under pkt. 46 udtalt, at afgrænsningen af den personkreds, der kan kræve bidragsforskud, fremgår af § 18, stk. 2, i lov om børns retsstilling. efter denne bestemmelse tilkommer retten til at indkræve bidraget den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Har barnet indtægter, må adgangen til bidragsforskud afhænge af, om barnet efter en bedømmelse i hvert enkelt tilfælde må anses for at være i stand til at forsørge sig selv - således at det må antages, at den bidragspligtige kunne få bidragsresolutionen ophævet, hvis pågældende rettede henvendelse til overøvrigheden herom - eller om barnet fortsat modtager ikke uvæsentlige tilskud til sin forsørgelse fra forældremyndighedens indehaver.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at udbetalingen af bidragsforskud, uanset den i 1969 gennemførte ændring af lov om offentlig forsorg, fortsat måtte anses for betinget af, at den bidragsberettigede afholdt udgifterne ved barnets forsørgelse.Ankestyrelsen henviste til børnetilskudslovens § 21 og § 18, stk. 2, i lov om børn retsstilling. Ankestyrelsen henviste yderligere til, at denne forståelse af de nævnte lovbestemmelser med hensyn til spørgsmålet om adgangen til at kræve bidragsforskud ligeledes havde fundet udtryk i socialministeriet cirkulære af 29. november 1978, ligesom man i den siden børnetilskudslovens gennemførelse fulgte praksis ved afgørelse af konkrete sager havde taget barnets indtægt i betragtning *)

Efter oplysningerne om størrelsen af barnets indtægt fandt ankestyrelsen, at der havde været grundlag for at afvise forskudsvis udbetaling af bidrag fra det offentlige.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

(* 1) Der henvises til meddelelser fra socialministeriet nr. 1/1972 og nr. 4/1974.

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag fandtes at være betinget af, at den bidragsberettigede afholdt udgifterne ved barnets forsørgelse.

Under hensyn til størrelsen af barnets egenindtægt fandt ankestyrelsen, at der havde været grundlag for at afvise forskudsvis udbetaling af bidrag fra det offentlige (* 1)