Legislator Case Law & Legislation
W19851106425 DK

Videregivelse, væsentlig betydning, patientregistreringssystem

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1985 11064 Valid

Videregivelse, væsentlig betydning, patientregistreringssystem

En amtskommune anmodede om en udtalelse om, hvorvidt forskrifterne for amtskommunens patientregistreringssystem kunne ændres, således at der kunne videregives oplysninger til primærkommunerne om invalidepensionister, der var eller havde været indlagt på amtskommunens sygehuse. Baggrunden for primærkommunernes ønske var følgende

Videregivelsen tænktes gennemført ved, at amtskommunen hver måned udskrev en liste indeholdende oplysning om personnummer, indlæggelsesdato og eventuel udskrivningsdato over invalidepensionister, der var eller havde været indlagt på amtskommunens sygehuse i den pågældende måned, til invalidepensionisternes hjemkommune. Da amtskommunens patientregistreringssystem ikke indeholder oplysning om, hvorvidt en patient er invalidepensionist og modtager af bistands- og plejetillæg, ville amtskommunen ved udskrivning af listen alene benytte stillingsbetegnelsen »invalidepensionist« som udvælgelseskriterium. Som følge heraf ville listen alene indeholde oplysninger om personer, der som stillingsbetegnelse anvender invalidepensionist. Invalidepensionister, der modtager tillægget, men ikke anvender denne stillingsbetegnelse, ville dermed ikke blive medtaget på listen, mens andre invalidepensionister, der anvender denne stillingsbetegnelse, men ikke modtager tillægget, ville være medtaget på listen.

Registertilsynet fandt det betænkeligt, at den ønskede videregivelse af oplysningerne til primærkommunerne ved den påtænkte fremgangsmåde således ville omfatte oplysninger, som ikke ville være af betydning for en afgørelse, som kommunens skulle træffe, jf. lov om offentlige myndigheders registre § 21, stk. 2, samtidig med at kommunen ikke ville modtage alle oplysninger af betydning for den pågældende afgørelse.

Førend Registertilsynet afgav endelig udtalelse anmodedes amtskommunen om yderligere oplysninger, herunder amtskommunens vurdering af, hvor stor en del af de videregivne oplysninger, der således ville være irrelevante og hvor stor en del af de faktisk relevante oplysninger, der ikke ville være indeholdt i de videregivne oplysninger.

Amtskommunen har siden oplyst, at man ikke har ønsket at gå videre med sagen.

Endelig adm. afgørelse 1985 11064 Valid

Registertilsynets årsberetning 1985 s. 33. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 er ændret. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 621 af 10. februar 1987 § 21.

Endelig adm. afgørelse 1985 11064 Valid

Udtalt betænkelighed over, at en amtskommune ønskede at videregive oplysninger om personer med stillingsbetegnelsen »invalidepensionist«, der havde været indlagt på amtskommunens sygehuse til primærkommunen til brug for administration af særligt pensionstillæg. Registertilsynet fandt, at der i den konkrete sag ville blive videregivet oplysninger, som ikke ville være af betydning for en afgørelse, som kommunen skulle træffe, jf. lov om offentlige myndigheders registre § 21, stk. 2, samtidig med, at kommunen ikke ville modtage alle oplysninger af betydning for den pågældende afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →