Legislator Case Law & Legislation
W19850907925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-83-85 om tilbagebetaling - uddannelseshjælp - dobbeltforsørgelse - ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1985 9079 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-83-85 om tilbagebetaling - uddannelseshjælp - dobbeltforsørgelse - ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

KEN#LOKDOK23 1985 9079 Historic

Resume

Der var ikke hjemmel til at kræve tilbagebetaling af den hjælp, der efter dagældende § 42 var ydet til en gift kvinde i anledning af, at hendes ægtefælle med tilbagevirkende kraft fik tilkendt en udenlandsk pension for samme periode.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at mandens udenlandske pension ikke kunne anses for at dække samme formål som den hjælp, hustruen i den pågældende periode havde modtaget.

KEN#LOKDOK23 1985 9079 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 26, stk. 1, nr. 4

Sagsfremstilling

En gift kvinde havde fra februar 1983 modtaget hjælp efter bistandslovens § 42.

Ægtefællen modtog invalidepension.

I februar 1984 fik manden tilkendt udenlandsk pension med virkning fra november 1981.

Det sociale udvalg rejste herefter i medfør af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, krav om tilbagebetaling af hjælp ydet i perioden februar 1983 - 31. januar 1984, ialt 17.091 kr., og for perioden 1. februar - 30. maj 1984 5.587 kr.

Over for ankenævnet anførte manden, at han havde tilbagebetalt 5.587 kr. vedrørende perioden 1. februar - 30. maj 1984.

Han fandt det imidlertid tvivlsomt, om det sociale udvalg var berettiget til at kræve tilbagebetaling af det beløb, der var ydet fra 1. februar 1983 - 31. januar 1984.

Ankenævnet fandt, at det omhandlede beløb på 17.091 kr. dækkede samme formål og tidsrum som den udbetalte hjælp efter bistandsloven.

Nævnet var derfor enig med det sociale udvalg i, at krav om tilbagebetaling kunne rejses i medfør af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Nævnet bemærkede, at nævnet ikke herved havde taget stilling til, hvorvidt kravet tillige kunne rejses mod manden.

Sagen blev anket af manden.

Lovgrundlaget er bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at den udenlandske pension, som manden har modtaget for perioden 1. februar 1983 - 31. januar 1984, ikke kananses at dække samme formål som den hjælp, der efter bistandslo vens § 42 er ydet til hustruen i samme tidsrum.

Ankestyrelsen finder derfor, at der ikke kan antages at være hjemmel i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, til at kræve tilbagebetaling af den hjælp, der er ydet til hustruen i den omhandlede periode.

Ankestyrelsen ændrer således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →