Legislator Case Law & Legislation
W19850906025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-42-85 om kontanthjælp - tilbagebetaling - udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1985 9060 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-42-85 om kontanthjælp - tilbagebetaling - udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

KEN#LOKDOK23 1985 9060 Historic

Resume

En ansøger havde den 1. juli 1982 tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og fik samtidig bevilget kontanthjælp, indtil første udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kunne finde sted.

Der blev ikke ved hjælpens udbetaling givet meddelelse om tilbagebetalingspligt.

Ankestyrelsen fandt, at Socialforvaltningen ikke var berettiget til efterfølgende at henføre et krav om tilbagebetaling af kontanthjælp til § 26, stk. 1, nr. 4.

Socialforvaltningen kunne have ledsaget udbetalingen af hjælpen med et krav om tilbagebetaling efter § 26, stk. 1, nr. 3, idet der på daværende tidspunkt forelå forhold, der viste, at ansøgeren i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

KEN#LOKDOK23 1985 9060 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 26, stk. 1, nr. 3, § 26, stk. 1, nr. 4, § 26, stk. 2 og § 37

Sagsfremstilling

En 41-årig mand blev den 1. juli 1982 tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og fik samtidig bevilget hjælp efter bistandslovens § 37, indtil første udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kunne finde sted.

Der blev ved hjælpens udbetaling ikke givet meddelelse om tilbagebetalingspligt.

Første udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge skulle have fundet sted den 26. juli 1982 for perioden 1. -18. juli 1982, men på grund af en edb-fejl hos arbejdsløshedskassen fandt udbetalingen først sted den 13. september 1982 med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1982.

Der blev for den omhandlede periode udbetalt 4.522,00 kr. brutto, svarende til 3.661,60 kr. netto.

På denne baggrund ydede kommunen også hjælp for august måned 1982.

Det sociale udvalg besluttede den 29. oktober 1982 at kræve tilbagebetaling af et beløb svarende til, hvad ansøgeren skulle have haft udbetalt i dagpenge den 26. juli 1982 for perioden 1. - 18. juli 1982, jf. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Begrundelsen for udvalgets afgørelse var, at hvis ansøgeren havde fået 3.661,60 kr. udbetalt den 26. juli 1982, ville dette beløb være blevet fratrukket i den udmålte hjælp pr. 1. august 1982.

Amtsankenævnet tiltrådte, at det sociale udvalg havde besluttet at kræve tilbagebetaling af et beløb på 3.661,60 kr., jf. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Sagen blev anket af ansøger.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at det sociale udvalg den 1. juli 1982 kunne have ledsaget udbetalingen af hjælp efter bistandslovens § 37 med et krav om tilbagebetaling efter lovens § 26, stk. 1, nr. 3, idet der på daværende tidspunkt forelå forhold, der viste, at ansøgeren i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Da udvalget efter de foreliggende oplysninger ikke gjorde ansøgeren bekendt med tilbagebetalingspligten på daværende tidspunkt, jf.lovens § 26, stk. 2, fandt Ankestyrelsen ikke, at udvalget efterføl gende var berettiget til at henføre sit krav om tilbagebetaling af den udbetalte hjælp til lovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen ophævede derfor kravet om tilbagebetaling og ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →