Dagpenge - karensdag - første hele fraværsdag/anden hele fraværsdag. (* 1) (* 2) (* 4)

Dagpenge - karensdag - første hele fraværsdag/anden hele fraværsdag. (* 1) (* 2) (* 4)

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lønmodtager var ansat hos en arbejdsgiver, som ved forsikring i henhold til dagpengelovens § 11 havde frigjort sig for forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge. Den 16. maj 1983 mødte lønmodtageren på arbejde, men han sygemeldte sig efter ca. 1/2 time og gik hjem uden at have arbejdet eller modtaget løn for den pågældende dag. Han genoptog arbejdet den 24. maj 1983.

Det sociale udvalg fandt, at da lønmodtageren havde været på arbejde den 16. maj 1983, omend kun i en halv time, måtte den 17. maj 1983 betragtes som første hele fraværsdag, hvorfor ansøgeren først var berettiget til sygedagpenge fra anden hele fraværsdag den 18. maj 1983.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af lønmodtagerens faglige organisation.

LOVGRUNDLAG

Ifølge dagpengelovens § 18, stk. 2, sammenholdt med § 16, har en lønmodtager, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, ret til dagpenge fra det sociale udvalg fra anden hele fraværsdag, såfremt anmodning indgives denne dag.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at første hele fraværsdag måtte fastlægges til den 17. maj 1983. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren faktisk mødte på sin arbejdsplads den 16. maj 1983, og det kunne ikke tillægges afgørende betydning, at han ikke fik udbetalt løn eller nogen løndel for denne dag. Anden hele fraværsdag måtte herefter fastlægges til den 18. maj 1983

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lønmodtager, der havde indgået aftale i henhold til dagpengelovens § 12 med sin arbejdsgiver på grund af en ryglidelse, sygemeldte sig den 12. december 1983 til socialforvaltningen. Han oplyste, at han samme dag var gået hjem fra arbejde på grund af dårlig ryg. Lønmodtageren havde fået rygsmerter under støbearbejde fredag den 9. december 1983, og han havde været sengeliggende i week-enden, inden han mødte på arbejdspladsen mandag den 12. december 1983. Efter første slag med en forhammer forværredes hans rygskade, og han måtte gå hjem.

Det sociale udvalg fandt, at ansøgeren var berettiget til dagpenge fra den 13. december 1983, da dette var første hele fraværsdag.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Lønmodtageren anførte, at arbejdsgiveren ifølge overenskomst ikke skulle betale løn for den 12. december 1983, samt at socialudvalget ifølge amtsankenævnets afgørelse heller ikke skulle betale dagpenge den 12. december 1983. Dette måtte være en forkert afgørelse, da der ikke skulle være nogen karensdag for personer, der havde indgået en § 12-aftale med arbejdsgiveren.

LOVGRUNDLAG

Ifølge dagpengelovens § 3, stk. 1, har lønmodtagere, der opfylder visse arbejdstidskrav, og som ikke får udbetalt fuld løn under hele sygdommen, ret til at får udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren fra anden hele fraværsdag.

Ifølge dagpengelovens § 18, stk. 2, har lønmodtageren i sygdomstilfælde, der er omfattet af en aftale efter § 12, dog ret til dagpenge fra første hele fraværsdag.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at lønmodtagerens første hele fraværsdag måtte fastlægges til den 13. december 1983. Ankestyrelsen lagde vægt på, at pågældende faktisk mødte på sin arbejdsplads den 12. december 1983, og at det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at han ikke fik udbetalt nogen løn eller løndel for denne dag.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om fortolkning af udtrykket »første hele fraværsdag/anden hele fraværsdag«.

I sag nr. 1 havde arbejdsgiveren tegnet forsikring i henhold til dagpengelovens § 11. Lønmodtageren var mødt på arbejde den 16. maj 1983, men havde sygemeldt sig umiddelbart efter uden at have arbejdet. Han havde ikke fået løn for den pågældende dag.

Ankestyrelsen tiltrådte, at første hele fraværsdag var den 17. maj 1983, og anden hele fraværsdag måtte således fastlægges til den 18.

maj 1983.

I sag nr. 2 var der indgået aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver i henhold til dagpengelovens § 12 på grund af en ryglidelse.

Lønmodtageren mødte på arbejde den 12. december 1983, men efter kort tids arbejde fik han rygsmerter og måtte gå hjem. Han fik ikke løn for den pågældende dag. Ankestyrelsen tiltrådte, at lønmodtageren først var berettiget til dagpenge fra den 13. december 1983, da dette var første hele fraværsdag.