Databærer adskilte sig ikke væsentligt fra den kendte teknik.

Databærer adskilte sig ikke væsentligt fra den kendte teknik.

År 1984, den 18. december afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Franck, P.G. Jensen, Vørts)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 29/82: Klage fra

Jean Marie Michel Paul Blanie,

Frankrig,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S,

over

patentdirektoratets afgørelse af 20. september 1982 af patentansøgning nr. 6409/74.

Den 10. december 1974 indleverede klageren en ansøgning om patent på »databærer til bestemmelse af fælles egenskaber for oplagrede data«. Ansøgningen indeholdt 56 krav, der den 20. april 1978 ændredes til 4 krav, hvoraf krav 1 lød således

»Kortsamling til oplagring, genfinding og behandling af data for en første mængde af grundelementer og en anden mængde af data for mulige relationer imellem to vilkårlige elementer af den første mængde, omfattende en samling af databærere med samme fysiske dimensioner og overlejrelige over hverandre, k e n d e t e g n e t ved, at databærerne er gennemsigtige eller halvgennemsigtige, og at databærersamlingen består af en første referencedatabærer med en adressematrix, hvor hvert grundelement af den første mængde er tilknyttet en af adresserne i matrixen, og af en række databærere, som hver især er tilknyttet mindst eet element af den første mængde af grundelementer, og som i det til vedkommende grundelements adressested i referencematrixen svarende punkt af databæreren har et identifikationstegn og i de til andre grundelementers adressesteder i referencematrixen svarende punkter af databæreren har mindst eet kodetegn svarende til dataene for relationen imellem hvert af databærerens grundelementer af den første mængde og det til den betragtede adresse i adressematrixen knyttede grundelement.«

Patentdirektoratet anførte hertil i skrivelse af 13. september 1978 bl.a.

»Den i krav 1 omhandlede kortsamling er i alt væsentligt kendt fra det tidligere modholdte tyske patentskrift nr. 968.195, fra engelsk patentskrift nr. 986.168 og fra USA patentskrift nr. 1.526.717, se i alle tre skrifter især tegningen, idet den eneste forskel synes at være, at databærerne ifølge ansøgningen er gennemsigtige eller halvgennemsigtige, medens de kendte databærere er uigennemsigtige.

Der ses ikke ved denne forskel at kunne opnås en væsentlig ny teknisk virkning, der kan begrunde noget patenterbart, ligesom der ikke i beskrivelsen eller i Deres ovennævnte skrivelse ses at være redegjort for en sådan væsentlig ny teknisk virkning.«

Klageren indsendte derefter ved skrivelse af 9. maj 1979 følgende nye krav

»1. Datakort af et ustrækkeligt materiale og med i krydsningspunkter af hinanden skærende, eventuelt imaginære, linier i et raster anførte data, k e n d e t e g n e t ved, at forskellige data vedrørende forholdet imellem to ved to hinanden krydsende rasterlinier bestemte adresser er kodebetegnet ved forskellige symboltegn, hvorhos mindst eet til hvert symboltegn umiddelbart tilgrænsende område af datakortet er gennemsigtigt, hvorimod selve symboltegnet er i det væsentlige uigennemsigtigt.

2. Datakort ifølge krav 1 af et gennemsigtigt materiale, k e n d e t e g n e t ved, at symboltegnene er kodebetegnet med forskellig form eller farve.

3. Datakort ifølge krav 1 af et uigennemsigtigt materiale, k e n d e t e g n e t ved, at det til hvert symboltegn tilgrænsende område er udformet med lige store huller (15), og at symboltegnene er udformet som i hullerne indragende fremspring (16) og er kodebetegnet ved orienteringen af fremspringene i forhold til de parallelt med kortets længde- og tværakse forløbende hulakser.

4. Datakort ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at vinkelen imellem to forskellige kodefremspring (16) er mindst 30 grader.

5. Datakort ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at symboltegnene er udformet som omkring skæringspunktet imellem to rasterlinier liggende kvadrater, hvis sidelængde er lig med eller mindre end afstanden imellem to nabopunkter på en rasterlinie, og som ved linier er opdelt i eksempelvis fire områder, hvorhos symboltegnene er kodebetegnet ved forskellig skravering eller farve.«

Direktoratet anførte hertil i skrivelse af 18. juli 1979, at fra engelsk patentskrift nr. 986.168 og USA patentskrift nr. 1.526.717 kendes det i krav 1, 2 og 5 omhandlede datakort, og at det på baggrund af den teknik, der anvendes til opbygning af symboltegn skønnes at være nærliggende for en fagmand at anvende de i krav 3-4 omhandlede midler.

Klageren udtalte hertil i skrivelse af 18. august 1980 bl.a.følgende

»Under henvisning til Direktoratets ovennævnte betænkning skal vi endnu engang fremhæve forskellen imellem de gennemsigtige datakort med symboltegn ifølge opfindelsen og de modholdte perforerede datakort ifølge U.S.A.-patent nr. 1.526.717 (E.J. Nunez).

Hos Nunez muliggør perforeringerne at finde koincidens eller sammentræf, men kortene må undersøges et for et i forhold til eksisterende lister for at afkode svarene og aflæse de fornødne tal eller små tegn.

Ifølge opfindelsen kan man ved første øjekast aflæse de fornødne informationer takket være et system af simple tegn, der samvirker ved overlejring af kortene, idet eksempelvis en diameter i en cirkel vil angive indikationen eller behandlingen med forøgelse eller formindskelse af fordelen eller inkompatibiliteten eller uforeneligheden alt efter diameterens orientering.

Ingen af de fremdragne trykskrifter anviser denne mulighed, som er særegen for opfindelsen, og som hidtil har ført til patent i en række andre lande.«

Efter at direktoratet ved skrivelse af 15. september 1980 påny havde udtalt, at ansøgningen ikke skønnedes at omhandle en patenterbar opfindelse, indsendte klageren ved skrivelse af 12. marts 1981 følgende 5 krav

»1. Datakort af et ustrækkeligt materiale og med i krydsningspunkter af hinanden skærende, eventuelt imaginære, linier i et raster anførte data, k e n d e t e g n e t ved, at forskellige data vedrørende relationen imellem to ved to hinanden krydsende rasterlinier bestemte adresser er kodebetegnet ved forskellige symboltegn, hvorhos mindst et til hvert symboltegn umiddelbart tilgrænsende område af datakortet er gennemsigtigt, hvorimod selve symboltegnet er i det væsentlige uigennemsigtigt, medens identifikationsdataene er gennemsigtige.

2. Datakort ifølge krav 1 af et gennemsigtigt materiale, k e n d e t e g n e t ved, at symboltegnene er kodebetegnet med forskellig form eller farve, og at identifikationsdataene og relationsdataene er lineære.

3. Datakort ifølge krav 1 af et uigennemsigtigt materiale, k e n d e t e g n e t ved, at det til hvert symboltegn tilgrænsende område er udformet med lige store huller (15), og at symboltegnene er udformet som i hullerne indragende fremspring (16) og er kodebetegnet ved orienteringen af fremspringene i forhold til de parallelt med kortets længde- og tværakse forløbende hulakser.

4. Datakort ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at vinkelen imellem to forskellige kodefremspring (16) er mindst 30 grader.

5. Datakort ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at symboltegnene er udformet som omkring skæringspunktet imellem to rasterlinier liggende kvadrater, hvis sidelængde er lig med eller mindre end afstanden imellem to nabopunkter på en rasterlinie, og som ved linier er opdelt i eksempelvis fire områder, hvorhos symboltegnene er kodebetegnet ved forskellig skravering eller farve.«

Ved skrivelse af 20. september 1982 afslog direktoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»Det nu foreliggende krav 1 er i realiteten uændret i forhold til krav 1 af 9. maj 1979.

Om dette sidste krav er der to gange herfra i skrivelser af 18. juli 1979 og 15. september 1980 anført, at det fra det tidligere modholdte engelske patentskrift nr. 986.168, se især side 3, linie 59-66, 76-90 og 123-130, side 4, linie 1-38 og tegningen, er kendt ved datakort af den i krav 1's indledning angivne art, at datakortet er udformet på den måde, der omhandles i den kendetegnende del af krav 1, uden at dette på fyldestgørende måde er imødegået hverken i Deres ovennævnte skrivelse af 12. marts 1981 eller i Deres tidligere skrivelse af 18. august 1980.

Det i alt væsentligt uændrede krav 2 og de uændrede krav 3-5 ses af grunde som anført herfra i skrivelse af 15. september 1980 ikke at omhandle noget selvstændigt patenterbart.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 19. november 1982 indbragt for patentankenævnet.

I skrivelse af 24. januar 1983 har klageren nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling på grundlag af følgende nye patentkrav

»1. Kortsæt til oplagring, opsøgning og behandling af data vedrørende et første sæt af basiselementer og et andet sæt af relationelle data, som kan forekomme mellem to vilkårlige elementer i det første sæt, og omfattende et sæt af informationsbære-kort med samme dimension og bestemt til at overlejres på hinanden, k e n d e t e g n e t ved, at informationsbære-kortene er gennemsigtige eller halvgennemsigtige, og at sættet af bære-kort består af en første reference-bærer, der bærer en adresse-matrix, hvor hvert basiselement i det første sæt er tilknyttet til een af matrix-adresserne, og af en række bære-kort, der hver især er tilknyttet til mindst et basiselement i det første sæt, og som i det til adressen i referencebærerens matrix svarende punkt, tilknyttet hvert til bære-kortet tilknyttede element, bærer et identifikationssignal, og i de andre, til andre adresser svarende punkter i referencebærerens matrix, tilknyttet de andre elementer i det første sæt, bærer mindst eet kodet relationelt signal, som svarer til det relationelle datum, som forekommer mellem hvert af de til bærekortet tilknyttede elementer i det første sæt og det til den betragtede tilsvarende adresse i reference-bærerens matrix tilknyttede element i det første sæt.

2. Kortsæt ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at identifikationssignalerne og de relationelle signaler er påtrykt på hvert af de gennemsigtige bære-kort.

3. Kortsæt ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at de bære-kort, der svarer til de elementer i det første sæt af basiselementer, for hvilke man vil opsøge de relationelle data, overlejres på hinanden og analyseres til at detektere tilstedeværelsen af relationelle signaler i de adresser, der er tilknyttet til de basiselementer, til hvilke identifikationssignalerne henføres.

4. Kortsæt ifølge krav 2 eller 3, k e n d e t e g n e t ved, at de til de forskellige elementer svarende identifikationssignaler og relationelle signaler er påtrykt i forskellige farver på hvert til mindst to basiselementer svarende bærekort.

5. Kortsæt ifølge krav 2-4, k e n d e t e g n e t ved, at identifikationssignalerne og de relationelle signaler er udvalgt således, at de ved overlejring på hinanden danner en for øjet skelnelig form af signalrækker.«

Klageren anførte

»I Patentdirektoratets afslag af 20. september 1982 hævdes det stadig, at opfindelsen skulle være foregrebet af de fra blandt andet beskrivelsen til engelsk patent nr. 986.168 kendte kodebærende kort.

Hertil er straks at bemærke, at de kendte informationsbærende kort er perforerede hulkort, i modsætning til de gennemskinnelige kort ifølge opfindelsen, som frembyder følgende væsentlige og nye fordele

Ved overlejring af gennemsigtige kort oven på hinanden kan man med et enkelt øjekast aflæse de adressepunkter i matrix'en, hvor der overlejres adskillige tegn, når blot disse er tilstrækkeligt gennemsigtige. Dette kan ske ved at give tegnene forskellig form, f.eks. som en cirkel, en lodret streg, en vandret streg eller en mod venstre eller højre skråt opadstigende streg. Dette giver allerede fem let aflæselige tegnmuligheder i hvert adressepunkt. Tegnene kan også indpræges i gennemskinnelig form, f.eks. som pletter med forskellige farver. Endelig kan former og farver kombineres til opnåelse af endnu flere tegnmuligheder.

Ved hjælp af opfindelsen kan med et normalt dimensioneret kort med en matrix på 50 x 100 = 5000 adressepunkter overlejre 5-10 databærende kort med ca. 10 forskellige tegnmuligheder i hvert adressepunkt. Ved blot at sørge for en præcis sammenflugtning af de på hinanden overlejrede kort kan man herved ved en simpel visuel analyse undersøge 250.000 - 500.000 informationer og deres sammentræf.

En sådan kapacitet overstiger langt kapaciteten af alle kendte sigtehulsystemer med lineære data for hver adresse, der også kræver komplicerede læseapparater.

På basis af disse og ovenstående redegørelse henstiller vi herefter til Patentankenævnet principielt at godkende opfindelsens patenterbarhed og returnere ansøgningen til fortsat behandling hos Patentdirektoratet.«

Det fremgår af den oprindelige beskrivelse af 31. januar 1975, der ikke er ændret under sagens behandling i patentdirektoratet, at opfindelsen angår et apparat til bestemmelse af arten af forbindelser imellem givne data.

Nævnet tilskrev derfor klageren den 24. maj 1983 således

»1. Der må indsendes en til de med ankebegrundelsen af 24. januar 1983 fulgte krav svarende beskrivelsesindledning med tegninger, såfremt disse er ændrede i forhold til de oprindeligt indleverede.

Det bemærkes herved, at den i sagen foreliggende beskrivelse ikke indeholder nogen angivelse af teknikkens standpunkt, jfr. § 5 i patentbestemmelserne, og at anvendelsen af gennemsigtige eller halvgennemsigtige kort indgår i det foreliggende krav 1's kendetegnende del, medens sådanne kort er omhandlet i krav 17 i de oprindelige krav.

2. Der foreligger i sagen oplysninger senest af 14. maj 1980, om den franske patentmyndigheds behandling af de prioritetsbegrundende ansøgninger.

Såfremt der senere er fremkommet oplysninger om disse ansøgningers behandling, anmoder nævnet om underretning om resultatet heraf.«

Klageren svarede i skrivelse af 26. september 1983

»Under henvisning til Ankenævnets ovennævnte skrivelse fremsendes hoslagt i sexto en ny, forskriftsmæssig beskrivelsesindledning, der svarer til de med ankebegrundelsen af 24. januar 1983 indgivne krav. Det bemærkes, at angivelsen af kortenes gennemskinnelighed, som oprindeligt anført i krav 17, har hjemmel i det i den oprindelige detailbeskrivelse side 11-18 beskrevne EKSEMPEL 6, hvortil opfindelsen evt. vil kunne begrænses.

Endvidere bemærkes, at der ikke foreligger ændrede tegninger i sagen på nuværende tidspunkt, og at forskriftsmæssig tegning med danske tekster på fig. 7 og 8 vil blive indleveret snarest efter kravaccept.

Endelig vedlægges i seks eksemplarer kopier af forsiden og den definitive modholdsside af de til franske patenter nr. 2.254.061, 2.273.316, 2.283.485 og 2.286.433 udstedte prioritetsbegrundende franske ansøgninger. Disse har endvidere ført til østrigsk patent nr. 357.351, engelsk patent nr. 1.500.137, USA patent nr. 3.979.839 og østtysk patent nr. 115.248. I Schweiz, Sverige og Vesttyskland er ansøgningen afslået. Europæisk patentansøgning foreligger ikke.«

I den nye beskrivelsesindledning anføres

»Opfindelsen omhandler et kortsæt til databehandling og af den i krav 1's indledning angivne art.

Fra eksempelvis beskrivelserne til tysk patent nr. 968.195, engelsk patent nr. 986.168 og USA patent nr. 1.526.717 kendes informationsbærende kortsæt af i sig selv uigennemsigtige kort, i hvilke data for den genstand eller det fænomen, kortet omhandler, indperforeres på de aktuelle krydsningspunkter eller ruder i et på kortet fortrykt koordinatsystem. Sådanne sigtehulkort kan sammenholdes og ved gennemlysning gennem sammenfaldende hulpositioner give oplysning om eventuelle fælles data for flere af kortene. De enkelte kort må undersøges hvert for sig i forhold til eksisterende lister for at afkode svarene og aflæse de anvendte kodetegn.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et kortsæt af den angivne art, hvor man ved overlejring af de enkelte kort kan undersøge et stort antal registrerede informationer ved en simpel visuel analyse af kortene.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved som angivet i krav 1's kendetegnende del at fremstile kortene af et overvejende gennemsigtigt materiale......«

Den resterende del af beskrivelsesindledningen er en gentagelse af hvad der er anført i ankebegrundelsen af 24. januar 1983, stk. 2, 3 og 4.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 22. oktober 1984.

Klageren havde ikke ønsket mundtlig forhandling.

Nævnet udtaler

Tre medlemmer (Beyer, Grønning-Nielsen og Franck) henviser til, at klageren i den nye beskrivelsesindledning, der i overensstemmelse med forskrifterne i § 5, 1) i patentbestemmelserne af 1. december 1980 er tilpasset de for nævnet forelagte krav, har anført beskrivelserne til de af patentdirektoratet modholdte tyske, engelske og amerikanske patentskrifter som repræsenterende teknikkens standpunkt for så vidt angår den teknik, hvorpå opfindelsen bygger.

I forhold hertil er det opfindelsens formål at tilvejebringe et kortsæt, hvor man ved overlejring af de enkelte kort kan undersøge et stort antal informationer ved visuel analyse, og dette formål opnås ifølge beskrivelsen ved at foreslå anvendelse af kort af et overvejende gennemsigtigt materiale.

Det er en elementær og ikke ny erkendelse, at man ved overlejring af gennemsigtigt eller gennemskinneligt materiale kan læse data, der er gengivet på dette materiale og derved sammenligne sådanne data.

Det må vel medgives klageren, at der med de i ansøgnigen omhandlede kort, der i deres helhed er gennemsigtige, kan opnås en informationskapacitet, der overstiger kapaciteten ved de fra det modholdte kendte sigtehulsystemer.

Denne virkning - og klageren har ikke påvist nogen anden teknisk virkning - frembyder imidlertid blot en additiv virkning, som umiddelbart kunne forudses, og som ifølge klagerens egen erkendelse alene opnås ved udnyttelse af kendte egenskaber ved et til formålet egnet materiale.

Det i ansøgningen omhandlede kortsæt findes herefter, hverken med hensyn til det tekniske idegrundlag eller den opnåede tekniske virkning at frembyde noget opfinderisk ejendommeligt, der væsentlig adskiller opfindelsen fra den kendte teknik.

For så vidt klageren har tilbudt at begrænse ansøgningen til eksempel 6 i den oprindelige beskrivelse »en udførelsesform som er særlig egnet til en sammenligning af medikamenter indenfor et bestemt marked« bemærkes, at en sådan begrænsning findes at være uden betydning for afgørelsen, idet der ikke herved tilføres opfindelsen noget teknisk ejendommeligt.

Disse medlemmer stemmer for at stadfæste den påklagede afgørelse.

To medlemmer (P.G. Jensen og S. Vørts) udtaler

Der er i ansøgningens beskrivelse og krav fastlagt et sæt af datakort som især er karakteriseret ved

a) kortene er helt eller delvis gennemsigtige

b) kortsættet omfatter dels et kort med en adressematrix, dels en række kort hvert svarende til en (eller eventuelt flere) af adresserne i det første kort, og forsynet med en række symboler, hvis udformning og placering i adressematrixen definerer en række data.

Denne udformning af kortene sammen med et hensigtsmæssigt valg af de nævnte symboler muliggør, at man ved at overlejre et antal udvalgte kort nøjagtigt på hinanden, direkte kan aflæse netop de data, som i en given siutaiton er af interesse, idet man er i stand til i det enkelte adressefelt rent visuelt og i et enkelt blik af aflæse symbolerne på alle de overlejrede kort.

Det fremgår af ansøgningen, at det beskrevne princip for kortudformning, informationens placering på kortene samt søgningen af en vis ønsket informationsmængde kun er tænkt benyttet for visse typer af datamængder, nærmere bestemt datamængder som dels omfatter egendata for en række elementer - eventuelt nogle få rækker af elementer af forskellige slags - dels omfatter data som er udtryk for indbyrdes relationer mellem to eller flere af disse elementer, således som det er belyst ved nogle eksempler i beskrivelsen.

Patentdirektoratets afslag af ansøgningen er i alt væsentligt baseret på det modholdte GB patent nr. 986.168, hvorfra det efter direktoratets opfattelse er kendt at udforme et datakort på den i ansøgningens krav 1 angivne måde.

Vi kan ikke dele denne opfattelse, idet dette patent alene omtaler datakort, fortrinsvis hulkort, beregnet til enkeltvis aflæsning et efter et i mere eller mindre komplicerede maskiner, mere specifikt metoder til forøgelse af den informationsmængde det enkelte kort kan indeholde, men derimod intet i retning af samtidig visuel aflæsning af flere overlejrede kort.

Det er heller ikke rimeligt at påstå, at kortet ifølge det engelske patent er gennemsigtigt, idet det fremgår af den foreliggende ansøgning, at der med gennemsigtige kort menes kort, der er gennemsigtige i alle adressefelterne, og et hulkort med udstansede huller i alle adressefelter indeholder ingen information, og er derfor ikke et datakort i den forstand der menes i det engelske patent.

Det bør iøvrigt bemærkes, at det engelske patent omhandler »et datakort«, medens ansøgningen omhandler »et sæt datakort«.

Heller ikke i de andre af patentdirektoratet modholdte trykskrifter findes noget der blot kommer i nærheden af det som er grundideen i ansøgningen, nemlig en udformning der muliggør den samtidige aflæsning af et antal udvalgte kort uden brug af kompliceret maskineri eller læseudstyr.

Da det i ansøgningen beskrevne endvidere under visse betingelser kan give en lettelse i søgningen efter bestemte informationer i en større informationsmængde, finder vi at der foreligger en patenterbar opfindelse.

Det må dog konstateres, at de for patentdirektoratet foreliggende patentkrav ikke særlig klart giver udgryk for opfindelsen, og at den sproglige udformning i det hele taget er tynget af, at ansøgeren har valgt at udforme ansøgningen helt generelt, hvorfor det har været nødvendigt at bruge en del ikke umiddelbart let forståelige udtryk. Selv om vi finder de i ankebegrundelsen formulerede nye patentkrav bedre dækkende for opfindelsen end de tidligere, ville ansøgningen utvivlsomt vinde i klarhed, hvis den - således som tilbudt i ansøgers brev af 26. september 1980 til ankenævnet - blev omarbejdet til kun at omfatte det i beskrivelsens eksempel 6 omtalte.

Sammenfattende finder vi, at ansøgningen beskriver en opfindelse, som ikke er foregrebet af de modholdte trykskrifter, og som ikke er nærliggende ud fra det kendte. Ansøgningen bør derfor viderebehandles af direktoratet med henblik på udstedelse af patent, fortrinsvis dog efter en konkretisering af beskrivelse og krav til kun at omfatte det i den oprindelige beskrivelse som eksempel 6 anførte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. E. Franck. P.G. Jensen. S.A. Vørts.

Dissens.

Patentdirektoratet afslog en ansøgnig om patent på »databærer til bestemmelse af fælles egenskaber for oplagrede data« med den begrundelse, at kravet om opfindelseshøjde ikke var opfyldt.

Afgørelsen blev indbragt for Patentankenævnet idet klageren påstod, at ansøgningen skulle optages til fortsat behandling på grundlag af nye patentkrav. Nævnet udtalte, at den i opfindelsen beskrevne tekniske virkning blot frembød en additiv virkning, som umiddelbart kunne forudses, og som ifølge klagerens egen erkendelse alene opnåedes ved udnyttelse af kendte egenskaber ved et til formålet egnet materiale. Nævnet stadfæstede derfor Patentdirektoratets afgørelse.