Ansøgning om fremgangsmådepatent til brygning af øl optaget til fortsat behandling i Patentdirektoratet på grundlag af præciserede patentkrav.

Ansøgning om fremgangsmådepatent til brygning af øl optaget til fortsat behandling i Patentdirektoratet på grundlag af præciserede patentkrav.

År 1984, den 27. november afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, A. Holm, P.F. Jensen, Ansgar Sørensen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 28/82: Klage fra

De Forenede Bryggerier A/S,

København,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S

over

patentdirektoratets afgørelse af 17. september 1982 af patentansøgning nr. 4640/75.

Den 15. oktober 1975 indleverede klageren en ansøgning om patent på fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet.

Ansøgningens krav i henhold til skrivelse af 23.juni 1978 lød således

»1. Fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet under anvendelse af en ekstrakt, betegnet urt, af byg eller bygmalt, k e n d e t e g n e t ved, at urten eller en del af denne er dannet af en bygsort indeholdende et gen, som helt eller delvis blokerer syntesen af anthocyanogener.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den til fremstilling af urten anvendte byg har et indhold af anthocyanogener på mindre end 20 mg pr. 100 g tørstof.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at der anvendes urt dannet af bygmutanten ant-13.«

I beskrivelsen anføres det bl.a.

»Det er den almindelige mening blandt fagfolk, at polyphenoler har afgørende betydning for kvaliteten af maltbyg og det deraf fremstillede øl (Trolle, 1960). B. Trolle mente således, at øl uden tanniner smagsmæssigt er uantageligt som øl, hvilket er påvist ved forsøgsbryg af malt uden skaller, hvorved tanninerne, der findes i skallerne, på forhånd fjernes. En tilsvarende opfattelse er udtrykt af Dadic og Van Gheluwe, 1973 og Dadic, 1974.

Af denne litteratur fremgår det, at det ved forsøg er påvist, at en fjernelse af 90 - 95% af anthocyanogenerne og catechinerne med polyvinylpolypyrrolidon eller Nylon 66 fra øllet resulterer i et produkt, der har en fuldstændig uacceptabel sodavandslignende aroma og er næsten farveløst. Selvom det har været kendt, at en fjernelse af anthocyanogener og catechiner er ønskelig for stabilisering af øllet, har man haft den opfattelse, at en sådan fjernelse er skadelig for smagen og aromaen af øllet. Man har derfor ved stabilisering af øllet været henvist til kun at fjerne anthocyanogener og catechiner delvist og i så ringe grad, at der ikke sker en mærkbar forringelse af øllets aroma, farve, smag og øvrige kvalitetsegenskaber.

Den foreliggende opfindelse har til formål at forbedre stabiliteten af øl, der er dannet ud fra byg eller bygmalt. Endvidere har opfindelsen til formål at opnå et øl med forbedret stabilitet uden tilsætning af fældningsmidler eller andre stabiliserende tilsætningsstoffer. Dette har overraskende vist sig muligt ved anvendelse af en urt, som er dannet af en bygsort indeholdende et gen, som helt eller delvist blokerer syntesen af anthocyanogener. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

Opfindelsen er således baseret på den erkendelse, at en forbedring af stabiliteten har kunnet opnås uden forringelse af øllets kvalitetsegenskaber, når der benyttes en bygsort, som har en genetisk indbygget hel eller delvis spærring af anthocyanogensyntesen i byggen.

Dette har ikke kunnet forudses, da man har måttet frygte, at anthocyanogenerne er nødvendige for at opnå et acceptabelt øl.

Ved de forsøg, der har ført til den foreliggende opfindelse, er det påvist, at det er muligt at fremstille bygmutanter, som har en blokering af et tidligt trin af fælles biokemiske syntesevej, som fører til anthocyanidiner og proanthocyanidiner.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 12. august 1981 bl.a.

»Det er velkendt, at øls stabilitet bliver desto større jo mindre anthocyanogenindholdet er (under i øvrigt ens betingelser), samt at øllets anthocyanogenindhold stammer fra byggen. Det er derfor indlysende (som tidligere herfra påpeget og også af Dem anerkendt), at det ved brygning af øl med forbedret stabilitet er ønskeligt, at den til fremstillingen af urten anvendte bygsort har et så lavt indhold af anthocyanogener som muligt eller helst helt mangler anthocyanogener, eller sagt med andre ord, at byggen af arvemæssige (=genetiske) årsager ikke syntetiserer anthocyanogener, dvs. indeholder et gen, som helt eller delvis blokerer syntesen af anthocyanogener.

På ansøgningens indleveringsdag måtte man imidlertid antage, at et øl med et meget lavt anthocyanogenindhold ikke ville have tilfredsstillende egenskaber især i smags- og aromamæssig henseende, og det for opfindelsen ejendommelige der betinger den opnåede særlige tekniske virkning skønnes derfor at være, at det er lykkedes at finde en mutant betegnet ANT-13 med deponeringsnummer 1974: 1141: 2283, som har et lavt anthocyanogenindhold, men som alligevel giver et i smags- og aromamæssig henseende tilfredsstillende øl, sammenlign således beskrivelsen side 9 og Deres skrivelse af 5. august 1977 (hvori dette anerkendes) og 23. juni 1978. Ansøgningen må derfor indskrænkes under hensyntagen hertil (dvs. krav 1 må præciseres ved optagelse af indholdet af krav 3, og krav 2 må udgå).

I ovennævnte sammenhæng bemærkes, at anvendelsen af mutanterne ant 101-111 (jfr. eksempel 6) ikke kan udledes af basisdokumenterne.«

Efter at klageren havde svaret, afslog direktoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»Det er, som tidligere herfra flere gange påpeget og også af Dem anerkendt, velkendt, at øls stabilitet bliver desto større jo mindre anthocyanogenindholdet er (under i øvrigt ens betingelser). Til brygning af øl med god stabilitet bør urten derfor have et lavt indhold af anthocyanogener, og da urtens anthocyanogenindhold stammer fra byggen, er det en indlysende tanke, som da også har været fremsat (Brygmesteren nr. 2, 1960, side 54, linie 5-4 forneden), at det er ønskeligt at danne urten udfra en bygsort, der har et så lavt indhold af anthocyanogener som muligt eller helt mangler anthocyanogener.

Formålet med opfindelsen er med andre ord at finde en byg, der er anvendelig til brygning, og hvori der ikke syntetiseres anthocyanogener af arvemæssige (=genetiske) årsager, dvs. som indeholder et gen, som helt eller delvis blokerer syntesen af anthocyanogener. Det må derfor fastholdes, at krav 1 og 2 er ubestemte og ønskeagtige affattede og kun indeholder en angivelse af formålet med opfindelsen og ikke en bestemt angivelse af de midler, der er nødvendige til opnåelse af den tilsigtede virkning (jfr. patentbestemmelserne § 3, stk. 2). Krav 1 og 2 omhandler derfor ikke en patenterbar opfindelse.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17.november 1982 indbragt for patentankenævnet med påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling

-principalt på grundlag af følgende krav

»1. Fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet under anvendelse af en af byg eller bygmalt dannet ekstrakt eller urt, k e n d e t e g n e t ved, at den til dannelse af ekstrakten eller urten anvendte bygsort indeholder genet ant 13.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den anvendte bygsort er mutanten ant 13-13.«

-subsidiært på grundlag af følgende krav

»Fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet under anvendelse af en af byg eller bygmalt dannet ekstrakt eller urt, k e n d e t e g n e t ved, at den til dannelse af ekstrakten eller urten anvendte byg er mutanten ant 13-13 af bygsorten FOMA med deponeringsnummer 1974:1141:2283 i samlingen tilhørende Genetiska Institutionen, Lunds Universitet, Sverige.«

Klageren har bl.a. anført

»For at opnå en snarlig udstedelse af et patent har ansøgeren nu besluttet sig til at præcisere kravene som forlangt af patentdirektoratet. Der fremsendes derfor et sæt principale krav, hvor hovedkravet er rettet på anvendelsen af en bygsort indeholdende genet ant 13. Da et sådant gen lader sig påvise ved sædvanlige biologiske og biokemiske metoder, er der klart givet anvisning på bestemte midler til løsning af det angivne tekniske problem.

Der fremsendes endvidere et subsidiært krav, rettet på anvendelsen af den specifikke mutant ant 13-13, og dette ønskes godkendt, såfremt patentankenævnet skulle mene, at de principale krav er ubestemte eller for omfattende.

Opmærksomheden henledes på, at bygmutanten ant 13-13 er identisk med den i den oprindelige beskrivelse omtalte mutant ANT-13 af sorten FOMA. Den ændrede benævnelse er i overensstemmelse med senere vedtagen nomenclatur. Det er imidlertid ikke blot mutanten ant 13-13, der indeholder genet ant 13. Også et antal andre mutanter indeholder samme gen, hvilket begrunder patenterbarheden af de principale krav.

Vi anmoder om, at ansøgningens patenterbarhed må blive godkendt på basis af de nu foreliggende principale krav eller det subsidiære krav. Beskrivelsen vil naturligvis derefter blive afpasset efter de godkendte krav, og som grundlag herfor kan passende benyttes den oprindeligt indleverede beskrivelse.«

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 12. november 1984.

Nævnet udtaler

Det tiltrædes, at ansøgningen, som den har foreligget for patentdirektoratet, er afslået af de af direktoratet anførte grunde.

Af de samme grunde vil ansøgerens principale påstand ikke kunne tages til følge.

Der findes derimod intet til hinder for, at ansøgningen optages til fortsat behandling i henhold til klagerens subsidiære påstand, idet kravet, der ligger til grund for denne påstand, med tilstrækkelig bestemthed angiver det middel, der er nødvendigt til opnåelse af den ved opfindelsen tilsigtede virkning.

Herefter

bestemmes

Ansøgningen bør af patentdirektoratet optages til fortsat behandling på grundlag af det subsidiære krav af 17. november 1982.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. Arne Holm. P.F. Jensen. Ansgar Sørensen.

Ingen

Patentdirektoratet afslog en ansøgning om patent på fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet med den begrundelse, at de to patentkrav var ubestemte og ønskeagtigt affattet og kun indeholdt en angivelse af formålet med opfindelsen og ikke en bestemt angivelse af de midler, der var nødvendige til opnåelse af den tilsigtede virkning. Afgørelsen blev indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at ansøgningen skulle optages til fortsat behandling på grundlag af præciserede patentkrav. Nævnet udtalte, at ansøgningen kunne optages til fortsat behandling i Patentdirektoratet på grundlag af klagerens subsidiære påstand.