For sen indlevering af prioritetsdokument medførte bortfald af ansøgers ret til prioriteten.

For sen indlevering af prioritetsdokument medførte bortfald af ansøgers ret til prioriteten.

År 1984, den 1. august afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Terndrup Pedersen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 12/83: Klage fra

Ashland Oil, Inc.,

USA,

v/Plougmann & Vingtoft Patentbureau

over

patentdirektoratets afgørelse af 2. maj 1983 af patentansøgning nr. 2539/82.

Ved skrivelse af 26. maj 1982 anmodede det svenske patentbureau Bergling & Sundbergh AB for Ashland Oil, Inc., USA, patentbureauet Plougmann & Vingtoft om den 4. juni 1982 at indlevere en ansøgning om patent på overtræk til porøse overflader til det danske patentdirektorat, med prioritet fra den 5. juni 1981. I sin anerkendelsesskrivelse af 28. maj 1982 gjorde Plougmann & Vingtoft opmærksom på, at basisansøgningen skulle indleveres senest den 5. oktober 1982.

Den 4. juni 1982 indleverede Plougmann & Vingtoft patentansøgningen til patentdirektoratet med påstand om prioritet fra den 5. juni 1981. Uagtet at prioritetsdokumentet på daværende tidspunkt ikke var modtaget af bureauet, noteredes fristen for dets seneste indlevering - den 5. oktober 1982 - ved en fejltagelse ikke i bureauets fristregistreringssystem.

Den 21. juni 1982 meddelte direktoratet, at en række formelle mangler måtte berigtiges inden 3 måneder.

I skrivelsen henledte direktoratet endvidere bureauets opmærksomhed på, at prioritetsdokument skulle indleveres inden 16 måneder regnet fra den 5. juni 1981.

Fristen på de 3 måneder, der udløb den 21. september 1982, noteredes i bureauets fristregistreringssystem. Derimod foretoges der ikke notering af prioritetsfristen eller kontrol af, om denne var noteret, idet fristen til indlevering af prioritetsdokumentet efter bureauets interne instruks af sikkerhedsgrunde skulle have været registreret, så snart det konstateredes, at prioritetsdokumentet ikke var blevet indleveret, dvs. da patentansøgningen blev indgivet.

Den 16. august 1982 modtog bureauet bl.a. prioritetsdokumentet, uden at der i den anledning skete nogen ekspedition eller registrering af nogen frist.

Den 12. september 1982 indbetalte bureauet en af direktoratet tidligere krævet tillægsafgift. Prioritetsdokumentet blev ikke indleveret ved denne lejlighed, idet bureauet fortsat ikke havde opdaget, at dokumentet ikke var blevet ekspederet til direktoratet.

Først den 28. oktober 1982 fremsendtes prioritetsdokumentet til direktoratet i forbindelse med andet materiale.

Den 9. december 1982 blev bureauet telefonisk af direktoratet gjort bekendt med, at prioritetsdokumentet var blevet indleveret for sent.

Efter at direktoratet derefter i skrivelse af 17. januar 1983 havde meddelt bureauet, at det, der omhandledes i kravene ikke sås at adskille sig væsentligt fra den teknik, der var kendt fra en række patentskrifter, herunder navnlig US-patentskrift nr. 4.331.782 af 25 maj 1982, og at ansøgningen derfor ikke skønnedes at omhandle en patenterbar opfindelse, anmodede bureauet under henvisning til patentlovens § 72 om genoprettelse af de rettigheder, der var gået tabt for ansøgerne som følge af den forsinkede indlevering, idet bureauet samtidig redegjorde for sit fristovervågningssystem.

Patentdirektoratet afslog begæringen ved skrivelse af 2. maj 1983, med følgende begrundelse

»Ved skrivelse af 24. januar 1983 har De i henhold til patentlovens § 72 anmodet om genoprettelse af de rettigheder, som gik tabt i ans. nr. 2539/82, idet prioritetsdokumentet blev indleveret efter udløbet af den i patentbekendtgørelsen § 11 fastsatte frist.

I den anledning skal man meddele, at direktoratet ikke finder det godtgjort, at Deres fuldmægtig i forbindelse med notering af fristen og kontrol hermed har udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves, hvorfor Deres begæring om genoprettelse ikke kan imødekommes.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at et fristovervågningssystem, der kun indebærer kontrol een gang, ikke kan anses for forsvarligt, samt på, at en mangelskrivelse fra direktoratet, der udtrykkelig gør opmærksom på blandt andet det manglende prioritetsdokument, ikke har medført en gennemgang af sagen med henblik på at konstatere, hvad der kræves inden for hvilke frister.«

Denne afgørelse har bureauet ved skrivelse af 20. juni 1983 indbragt for patentankenævnet.

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 18. juni 1984.

For klageren mødte ingeniør Ole Plougmann og højesteretssagfører Mogens Plesner.

Ingeniør Ole Plougmann har givet en redegørelse for bureauets kontrolsystem og herunder forklaret, at al ind- og udgående post bogføres via systemet. Der arbejdes med et system af interne og eksterne frister og således, at der kun registreredes een ekstern frist ad gangen. Det er sekretærer med betydelig ekspeditionserfaring, der rekvirerer registrering, og sagen går herefter til registrator, der indfordrer sagsakter, afkontrollerer og foretager den fysiske registrering. På grund af flytning omkring juni 1982 arbejdede bureauet under et vist pres. Da ansøgningen blev indleveret den 4. juni 1982, blev der korrekt rekvireret fristsletning af denne frist, men blev der ved en fejltagelse ikke rekvireret registrering af frist for indlevering af basisdokumentet, og denne mangel blev ej heller opdaget af registrator eller af den sagsbehandlende sekretær. Han kan ikke forklare, hvorfor direktoratets mangelskrivelse af 21. juni 1982 ikke bevirkede opdagelse heraf og heller ikke, hvorfor prioritetsdokumentet ikke straks ved modtagelsen blev indsendt, idet dette ellers er stående instruks uden hensyn til noterede frister. Sagen har givet anledning til den ændring i bureauets registreringspraksis, at alle eksterne frister, der umiddelbart kan konstateres, straks registreres.

Klageren har anført, at der er tale om et veludviklet og gennemarbejdet system, der i alle ekspeditionsfaser har mindst to kontrolelementer og betjenes af erfarne og veluddannede ekspeditører. Det skete er uforklarligt, uforudseligt og uforståeligt. Der er tale om en menneskelig fejl, der opstår som følge af tillid til systemet, fordi fristen allerede burde have været indkodet i dette, og det kan derfor bl.a. ikke bebrejdes klageren, at det ikke ved modtagelsen af direktoratets mangelskrivelse af 21. juni 1982 blev konstateret, at dette ikke var tilfældet.

Nævnet skal udtale

Det findes ved sagens afgørelse at måtte lægges til grund, at notering af fristen for prioritetsdokumentets indlevering hverken er sket ved sagens modtagelse, selv om man i relation til ansøgeren har været opmærksom på denne frist, ved ansøgningens indsendelse eller ved modtagelsen af direktoratets mangelskrivelse. Der findes endvidere at måtte lægges vægt på, at prioritetsdokumentet, der blev rettidigt modtaget af bureauet, i strid med gældende instruks ikke blev indsendt straks ved dets modtagelse og ej heller ved en senere ekspedition i sagen, alt uanset at alle ekspeditioner har passeret i hvert fald to behandlingsinstanser.

Der findes herefter ikke at være udvist al den omhu, som med rimelighed kan kræves, hvorfor begæringen om genoprettelse ikke kan tages til følge.

Herefter

bestemmes

Direktoratets afgørelse af 2. maj 1983 om afslag på genoprettelse af rettigheder i ansøgning nr. 2539/82 stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Den 26. maj 1982 anmodede et svensk patentbureau et dansk patentbureau om den 4. juni 1982 at indlevere patentansøgning med prioritet fra den 5. juni 1981. I sin anerkendelsesskrivelse af 28.

maj 1982 gjorde det danske patentbureau opmærksom på, at prioritetsdokumentet skulle indleveres til Patentdirektoratet senest den 5. oktober 1982. Denne frist blev imidlertid ved en fejltagelse ikke noteret i det danske bureaus fristregistreringssystem. Den 21.

juni 1982 meddelte direktoratet, at en række formelle mangler måtte berigtiges inden 3 måneder og at fristen for indlevering af prioritetsdokument var 16 måneder regnet fra den 5. juni 1981. 3 månedersfristen noteredes i bureauets fristregistreringssystem, men der foretoges ingen notering af fristen for indlevering af prioritetsdokumentet. Den 16. august 1982 modtog det danske bureau prioritetsdokumentet fra det svenske bureau uden at registrere fristen. Den 12. september 1982 indbetalte bureauet tillægsafgift uden i den anledning at indlevere prioritetsdokumentet. Den 28.

oktober 1982 indleveredes prioritetsdokumentet - 23 dage for sent.

Den 9. december 1982 meddelte direktoratet telefonisk bureauet, at prioritetsdokumentet var indleveret for sent. I januar 1983 anmodede bureauet Patentdirektoratet om genoprettelse af de tabte rettigheder jf. patentlovens § 72, stk. 1 i anlednig af den for sene indlevering.

Den 2. maj 1983 meddelte direktoratet afslag på genoprettelsesanmodningen med den begrundelse, at bureauet ikke havde udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves. Det blev tillagt vægt, at et fristovervågningssystem, der kun indebar kontrol een gang, ikke kunne anses for forsvarligt. Afgørelsen blev indbragt for Patentankenævnet, der stadfæstede direktoratets afgørelse om afslag på genoprettelsesanmodning.