Grænsedragningen mellem patenterbare og ikke-patenterbare programmeringsforanstaltninger.

Grænsedragningen mellem patenterbare og ikke-patenterbare programmeringsforanstaltninger.

År 1984, den 27. marts afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, P.G. Jensen, Asger Nielsen, Vørts) følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 20/78: Klage fra

Siemens Aktiengesellschaft,

Tyskland,

v/Internationalt Patent-Bureau

over

patentdirektoratets afgørelse af 19. april 1978 af patentansøgning nr. 889/72.

Den 25. februar 1972 indleverede klageren en ansøgning om patent på en fremgangsmåde til forbindelsesstyring i programstyrede behandlingsanlæg.

Til ansøgningen, der indeholdt 10 krav, udtalte patentdirektoratet i skrivelse af 13. august 1976 bl.a., at opfindelsen angår et program til databehandlingsanlæg og således falder uden for det opfindelsesbegreb, der omfattes af patentlovens § 1.

Klageren indleverede derefter den 12. april 1977 nye patentkrav, ialt 10, hvoraf krav 1 lyder

»Fremgangsmåde til modtagelse og udsendelse af f.eks. i form af polaritetsskift optrædende informationer i et programstyret behandlingsanlæg, navnlig et programstyret forbindelsesetableringsanlæg, hvortil ankommende og afgående tilslutningsledninger er forbundet over en ledningstilslutningsenhed, som over mindst en transmissionsafviklingsstyreenhed kommunikerer cyklusvis med mindst en lagerenhed, i hvilken der til hver tilslutning er fast knyttet en lagercelle, hvilken lagerenhed endvidere indeholder alle til anlæggets drift nødvendige data og programmer, hvorhos alle behandlingsforløb i anlægget afvikles under styring fra mindst en programstyreenhed, k e n d e t e g n e t ved, at de til de ankommende tilslutningsledninger fast tilknyttede tilbringerlagerceller (ZZ) ud over forbindelsesdata (0-7) og en adressedel (16-31) for en afgået tilslutningsledning indeholder yderligere kriterier (FK, S, D) for behandling af de næste, på den til tilbringerlagercellen knyttede tilslutningsledning optrædende polaritetsskift,

- at transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) under en til en bestemt tilbringerlagercelle (ZZ) tildelt cyklus forbindes med denne tilbringerlagercelle til overføring af dennes indhold til transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS),

- at transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) i afhængighed af vurderingen af et første kriterium forbindes med et første lagerområde (NBS) i lageret (SP) til overføring af det på den ankommende ledning optrædende polaritetsskift til dette lagerområde,

- at der til tilbringerlagercellen (ZZ) i afhængighed af vurdering af et andet kriterium knyttes en substitutionsblok (SUB) i lageret (SP),

- at en forbindelse til den ved den i tilbringerlagercellen (ZZ) indeholdte adresse bestemte, afgående tilslutningsledning etableres i afhængighed af vurdering af et tredje kriterium,

- at det første lagerområde (NBS) i konstante, men forskellige tidsintervaller forbindes med programstyreenheden (PE) og transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) med et kommandoinformationer indeholdende, andet lagerområde (BBS) i lageret (SP), og

- at de i det første lagerområde (NBS) indeholdte informationer og de i det andet lagerområde (BBS) indeholdte kommandoinformationer kun i disse tidsintervaller overføres til henholdsvis programstyreenheden (PE) og transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS).«

Af beskrivelsen fremgår bl.a. følgende

»Til den programstyrede behandling af såvel de over ankommende tilslutningsledninger indtræffende polaritetsskift som de polaritetsskift, der skal udsendes over afgående tilslutningsledninger, kræves overholdelse af yderst strenge realtidsbetingelser, hvilket betyder en væsentlig belastning af anlægget.

Den til grund for opfindelsen liggende opgave beskæftiger sig med dette problem. Navnlig består opgaven for opfindelsen i at anvise en fremgangsmåde til tidsrigtig behandling af på en ankommende tilslutning f.eks. i form af polaritetsskift indtræffende informationer, navnlig til konstatering og behandling af disse informationer som opkalds- eller signaleringskriterie under forbindelsesopbygningen og - nedbrydningen. I forbindelse hermed skal endvidere være mulighed for etablering af rundskrivnings forbindelser. En yderligere opgave for opfindelsen består i tidsrigtig udsendelse af de informationer, som skal udsendes fra anlægget, dvs. over ledningstilslutningsenheden i form af polaritetsskift. Ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen lempes de strenge realtidsfordringer betydeligt.«

Efter at patentdirektoratet i skrivelse af 23. juni 1977 havde fastholdt sin opfattelse, som i skrivelse af 9. december 1977 blev imødegået af klageren, afslog patentdirektoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»Den i hovedkravet omhandlede fremgangsmåde til modtagelse og udsendelse af informationer i et programstyret behandlingsanlæg ses vedblivende at savne teknisk karakter, idet kravet blot angiver, at til behandlingsanlægget indkommende data skal bearbejdes i overensstemmelse med kriterier i form af specielle bit (FK, S, D) i til en ankommende ledning fast tilknyttede lagerceller og at informationerne i et første og et andet lagerområde i bestemte tidsintervaller kan overføres til henholdsvis en programstyreenhed og en transmissionsafviklingsstyreenhed.

Hvorvidt disse datamanipulationer er karakteriseret så tydeligt, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan siges at »angå« eller kun »antyde« en kodningsforskrift er i og for sig ikke afgørende for opfindelsens natur, og det tidligere herfra udtalte indebærer heller ikke en enighed i, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen ikke repræsenterer en kodningsforskrift eller et program i den normale betydning af dette udtryk. Det afgørende er, at kravet ikke anviser nye tekniske midler, men anviser en datamanipulation, hvis udførelse forudsætter at programstyreenheden og transmissionsafviklingsstyreenheden er programmeret i overensstemmelse hermed, og hvis udførelse ikke forudsætter en ny teknisk udformning af et programstyret behandlingsanlæg.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen savner således teknisk karakter og falder derfor udenfor det opfindelsesbegreb, der omfattes af patentlovens § 1, hvorfor ansøgningen ikke kan imødekommes.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 31. maj 1978 indbragt for patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, således at sagen af direktoratet optages til fortsat behandling.

Klageren har indleveret ankebegrundelse af 2. august 1978.

I skrivelse af 24. november 1980 har klageren oplyst, at en tilsvarende ansøgning har ført til patent i Tyskland, Sverige, England, USA, Schweiz, Frankrig, Canada og Australien.

Klageren har yderligere udtalt sig i indlæg af 21. april 1981 og 2. april 1982.

Patentdirektoratet har udtalt sig i indlæg af 18. marts 1981 og 24. september 1981.

Med klagerens indlæg af 2. april 1982 fulgte nye krav 1-7 og hovedkravet er sålydende

Fremgangsmåde ved formidling af forbindelser og overføring af information mellem ankommende og afgående tilslutningsledninger i et teleteknisk forbindelsesetableringsanlæg med mindst een programstyreenhed (PE) til styring og afvikling af alle operationer i anlægget,

i hvilket anlæg de ankommende og afgående tilslutningsledninger er forbundet til en ledningstilslutningsenhed (LE), som over en transmissionsafviklingsstyreenhed (UEAS) cyklusvis bringes i forbindelse med en lagerenhed (SP), som indeholder alle til anlæggets drift nødvendige data og programmer,

i hvilken lagerenhed (SP) der for hver tilslutningsledning findes en fast tilknyttet lagercelle (ZZ), som addresseres af transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) efter at denne fra en ankommende tilslutningsledning har optaget f.eks. i form af polaritetsskift optrædende formidlings- eller informationstegn, hvorved det optagne tegn ved opfyldelse af et første kriterium (FK), som er indeholdt i den til den ankommende ledning fast tilknyttede lagercelle (ZZ), overføres til et første lagerområde (NBS) i lageret (SP), medens det ved en allerede bestående forbindelse mellem den pågældende ankommende ledning og en afgående tilslutningsledning videregives til den afgående ledning, idet der i den til den ankommende ledning knyttede lagercelle (ZZ) er indskrevet adresseinformation til identifikation af den afgående ledning,

hvorhos de i det første lagerområde (NBS) indførte tegn afvikles af programstyreenheden (PE) ved hjælp af de i lagerenheden (SP) indeholdte data og programmer, hvorved programstyreenheden (PE) i tilfælde af, at sådanne tegn udgør signaleringstegn, bevirker indskrivning af nævnte adresseinformation om den pågældende afgående ledning i den til den ankommende ledning knyttede lagercelle (ZZ), k e n d e t e g n e t ved,

- at der ved en indretning af anlægget, hvor der i den til en ankommende tilslutningsledning fast tilknyttede lagercelle (ZZ) yderligere er indskrevet et andet og et tredie kriterium (D,S) for behandling af de næstkommende tegn på den til cellen (ZZ) knyttede ankommende ledning, og hvor lagerenheden (SP) ud over nævnte data og programmer, de til tilslutningsledningerne fast tilknyttede lagerceller (ZZ) og nævnte første lagerområde (NBS) yderligere indeholder et andet lagerområde (BBS) til optagelse af kommandoinformationer fra programstyreenheden (PE) omfattende en informationsdel og en angivelse om kommandoudførelsestidspunkt samt et tredie lagerområde (SUB) med en blok af substitutionsceller, gås frem på følgende måde

- ved transmissionsafviklingsstyreenhedens (UEAS) adressering af en til en ankommende tilslutningsledning knyttet lagercelle (ZZ) overføres nævnte andet og tredie kriterium (D,S) sammen med nævnte første kriterium (FK) til transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) til vurdering i denne,

- opfyldelse af det nævnte andet kriterium (D) vurderes som kendetegn for en allerede bestående forbindelse, medens opfyldelse af nævnte tredie kriterium (S) bevirker tilknytning af nævnte tredie lagerområde (SUB) til den til den ankommende tilslutningsledning knyttede lagercelle (ZZ) ved indføring af det tredie lagerområdes (SUB) adresse (SB) i nævnte lagercelle ved hjælp af programstyreenheden (PE),

- det nævnte tredie kriterium (S) fastlægges af programstyreenheden (PE) på grundlag af indføringerne i det første lagerområde (NBS) og indskrives i de til de ankommende tilslutningsledninger knyttede lagerceller (ZZ), og

- transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) sættes i forbindelse med det andet lagerområde (BBS) til optagelse af informationsdelen af en kommandoinformation efter adressering af en lagerplads i det andet lagerområde (BBS) ved hjælp af en blokbegyndelsesadresse og stillingen af en binær tæller, når det ved en tidssammenligning er fastslået, at det i kommandoinformationen angivne udførelsestidspunkt er indtruffet.

Klageren har herom forklaret

»Allerede i de hidtil gældende krav af 12. april 1977 var i de første linier af den kendetegnende del af krav 1 angivet et nyt træk af apparatmæssig karakter, nemlig tilstedeværelsen af kriterier for behandlingen af de på en ankommende ledning indtræffende polaritetsskift i den til ledningen fast tilknyttede lagercelle. Det er hermed fremhævet, at der er tale om en fremgangsmåde, hvis udøvelse ikke sker i forbindelse med et kendt anlæg, men derimod med et nyt anlæg, hvis afvigelse fra det kendte bl.a. er bragt til udtryk gennem dette første nye træk, hvorefter fremgangsmådetrinnene i den resterende del af kravet er fremhævet typografisk ved, at hvert trin indledes på en ny linie med »- at«.

Også i de nævnte trin er angivet et nyt træk, som er af apparatmæssig karakter, nemlig den særlige lageropdeling.

For at fremhæve endnu tydeligere, at fremgangsmåden er begrænset til forbindelsesetablering inden for telekommunikation og forudsætter et anlæg, der som følge af de omhandlede træk er nyt og væsentligt forskelligt fra kendte anlæg, er krav 1 i medfølgende nye sæt patentkrav, som principalt ønskes lagt til grund for ansøgningens videre behandling, tydeliggjort ved, at de nævnte nye apparatmæssige træk er angivet i de første linier efter »kendetegnet ved«, efterfulgt at de egentlige fremgangsmådetrin med sproglig fremhævelse af disse ved angivelse af, at der i det således karakteriserede anlæg »gås frem på følgende måde«. I øvrigt er krav 1 søgt gjort nemmere læseligt ved opdeling af både indledning og kendetegnende del i underafsnit.'

-Klageren har bl.a. anført, at den påklagede afgørelse er truffet i henhold til patentloven af 1967, der ikke indeholdt en afgrænsning af opfindelsesbegrebet, men at sagen nu skal afgøres på grundlag af § 1, stk. 2, i den ændrede patentlov af 1978, der indeholder en ved eksempler angivet opregning af fænomener, der ikke kan anses for opfindelser i patentlovens forstand.

Det fremgår af denne bestemmelse, at som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør ....'3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner.'

I bemærkningerne til lovforslaget (folketingssamlingen 1977-78) anføres det, at disse fænomener ikke er behandlingsregler, der tager sigte på at forandre omverdenen, men blot er forholdsregler i form af materielt uproduktive anvisninger dvs. rene anvisninger til det menneskelige intellekt. Programmer kan derfor ikke patenteres i det omfang de alene indebærer anvisninger til det menneskelige intellekt.

Med henvisning til disse bemærkniger gør klageren gældende, at de ikke udelukker patentering af programmer, men tværtimod modsætningsvis tillader patentering for så vidt angår programmer, der rummer noget, som går ud over anvisningen til det menneskelige intellekt. Det følger heraf, at afgørelse af spørgsmål herom ikke mere skal presses ind til afgørelse efter »patentlovens almindelige opfindelsesbegreb«, men først og fremmest skal afgøres efter den nye regel.

Klageren har endvidere anført, at programmer kan være henholdsvis tekniske og ikke-tekniske programmer. Opdelingen stammer fra tysk ret, hvor man ud fra kriteriet, at opfindelsen skal have teknisk karakter, har formuleret betingelsen, at det eller de nye træk skal repræsentere en planmæssig benyttelse af beherskelige naturkræfter med et kausalt forudsigeligt resultat, hvis kravet om teknisk karakter skal anses for opfyldt. Anvendeligheden af ordet »teknisk« begrundes med, at det sagligt synes at være det hidtil bedst foreslåede afgrænsningskriterium over for menneskers åndelige ydelser af anden art end »tekniske«, nemlig sådanne åndelige ydelser, for hvilke patentbeskyttelse hverken er bestemt eller egnet. Dette forhold minder noget om en cirkelslutning, og det berettiger derfor til en advarsel mod at tro, at kriteriet »teknisk« i sig selv vil være ufejlbarligt i alle tilfælde.

Om ansøgningens indhold anfører klageren, at den ikke angår en fremgangsmåde til generel databehandling under anvendelse af et databehandlingsanlæg med en fuldstændig kendt opbygning, men den patentansøgte opfindelse skal ses i en bestemt organisation eller opdeling af de data, som skal bearbejdes, samt i regler for bearbejdningen af disse data i det kendte databehandlingsanlæg, altså en programbeskrivelse eller et dataprogram. De træk eller foranstaltninger, som er nye og udgør en tilføjelse til den kendte teknik, må tillægges afgørende vægt i vurderingen af, om opfindelsen skal være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Består disse nye træk helt eller delvis af en algoritme eller en programbeskrivelse, falder opfindelsen uden for patentlovens opfindelsesbegreb.

Den herved hjemlede vurdering kan imidlertid alene foretages på grundlag af de træk eller foranstaltninger, som skal anses for nye. Dette må følge allerede deraf, at vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen skal komme til anvendelse, udføres som en separat del af prøvningen, uden at der er foretaget nogen nyhedsundersøgelse. Med det forbehold, at man i vurderingen af nye træk og foranstaltninger på sædvanlig måde kan hente støtte i opfindelsens forklaring og eksemplifikation i beskrivelsen, må det stå klart, at patentmyndigheden ikke vilkårligt kan anfægte patentkravets angivelse af nye træk og foranstaltninger med en udokumenteret påstand om, at nogle af disse skulle være kendte eller nærliggende.

I den foreliggende danske ansøgning kan man ikke tale om databehandling i form af bearbejdning eller omorganisering af tilførte indgangsdata. De eneste indgangsdata ved et forbindelsesetableringsanlæg ifølge opfindelsen er tegn, som indtræffer i form af f.eks. polaritetsskift på de ankommende tilslutningsledninger. Disse tegn skal enten som informationstegn ved en bestående forbindelse videreføres til en eller flere afgående tilslutningsledninger eller som formidlingstegn, dvs. opkaldsanfordringer eller signaleringstegn, give anledning til forskellige forbindelsesetableringsoperationer gennem forskellige former for notering i den centrale lagerenhed.

Det forhold, at enhedens funktion udføres i form af en sekvens af skridt på lignende måde, som det gøres for andre sekvensnetværk, og at dens funktionsområde følgelig er beskrevet og bedst lader sig beskrive af og for en fagmand i et sprog beslægtet med de fra datalogien og digitalteknikken kendte udtryksmåder, kan ikke begrunde et afslag under jævnførelse med beregningsforskrifter, programmer og lignende tankemæssige frembringelser, som ikke er patenterbare.

Uanset om man vil anse de erkendte nye træk ved opfindelsen for at repræsentere en ny opbygning af et forbindelsesetableringsanlæg, må det være uden for enhver tvivl, at opfindelsen gør det muligt at udnytte et forbindelsesetableringsanlæg af den omhandlede art på en ny og i forhold til den kendte teknik ikke nærliggende måde. Der er under alle omstændigheder tale om en ny benyttelse, og klageren kan ikke tiltræde, at krav 1 ikke angiver nye tekniske midler. Gennem den nu foreståede præcisering af krav 1, mener klageren at have bragt dette endnu mere klart til udtryk.

-Patentdirektoratet, der ikke har udtalt sig om klagerens først for nævnet fremlagte præciserede krav, har bl.a. anført, at direktoratet kan tiltræde, at den opgave, der ligger til grund for opfindelsen, er af teknisk natur, og at dette er tilfældet, er ikke bestridt af direktoratet under sagens behandling og har heller ikke haft betydning for bedømmelsen af, hvorvidt opfindelsen har teknisk karakter.

Direktoratet fastholder, at opgaven ikke er løst ved hjælp af nye tekniske midler, idet det af beskrivelsen, fig. 1 med tilhørende tekst, klart fremgår, at det programstyrede forbindelsesetableringsanlæg omfattende programstyreenhed, transmissionsafviklingsstyreenhed og lagerenhed, hører til opfindelsens kendte forudsætning.

Som opfindelsen er karakteriseret i krav 1 er det eneste nye således den særlige opdeling af det kendte lager, den særlige databearbejdning samt kommunikationen mellem de på kendt måde forbundne og i sig selv kendte enheder, og der er ikke i beskrivelsen forklaret nogen ny teknik til realisation af fremgangsmåden, men alene antydet, at den ønskede funktion opnås ved en særlig programmering af det kendte anlæg.

Opfindelsen ifølge krav 1 angår således ikke en ny kredsløbsmæssig opbygning af et forbindelsesetableringsanlæg, og bemærkningen i afslagsbegrundelsen om, at programstyreenheden og transmissionsafviklingsstyreenheden skal være programmerede i overensstemmelse med den datamanipulation, der skal udføres, er således ikke irrelevant, idet der for en fagmand ikke ses antydet eller forklaret andre eksemplificeringer af opfindelsen.

Direktoratet har videre udtalt, at vurderingen af, hvorvidt opfindelsen har teknisk karakter eller ej, må foretages på baggrund af indholdet af ansøgningens basisdokumenter, dvs. under medinddragelse af opfindelsens forklaring og eksemplifikation i beskrivelse med tegning. Denne direktoratets praksis, at inddrage andet end kravenes ordlyd ved vurderingen, har baggrund i patentlovens almindelige opfindelsesbegreb, og hjemmel hertil skal ikke, som antaget af klageren, søges i patentlovens undtagelsesbestemmelse angående programmer for datamaskiner.

Endelig har direktoratet anført, at man ikke kan få andet indtryk af den foreliggende beskrivelse med krav end, at den ved opfindelsen tilsigtede virkning opnås ved en programmering af en programstyreenhed og en transmissionsafviklingsstyreenhed, idet der ikke ses forklaret nogen ny teknik til realisation af fremgangsmåden. Det er muligt, at en programmør ikke på grundlag af sagens akter er i stand til umiddelbart at skrive et tilsvarende program, men en sådan eventuel mangel ved ansøgningen angående beskrivelsens tydelighed med henblik på den fagmandsmæssige udøvelse af opfindelsen, har direktoratet ikke under sagens behandling fundet anledning til at påtale, idet opfindelsens kerne, dvs. det for opfindelsen nye og ejendommelige, er anset for at være en ikke-teknisk anvisning i form af et program for et kendt programstyret forbindelsesetableringsanlæg, og opfindelsens ikke-tekniske karakter ændres ikke af, at anvisningen i krav og beskrivelse er affattet i så generelle vendinger, at opfindelsen snarere udgør en generel programbeskrivelse for en programmør end et program affattet i et bestemt programmeringssprog.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 23.januar 1984.

For klageren mødte civilingeniør Knud Raffnsøe, landsretssagfører Ole C. Eberth, civilingeniør Finn Steenstrup og ingeniør K. Løhmann Petersen.

For direktoratet mødte afdelingsingeniør H.J. Riis-Vestergaard og ingeniør Bjarne Bo Larsen.

Klageren nedlagde påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes således, at ansøgningen af direktoratet optages til fortsat behandlig på grundlag af kravene af 2. april 1982.

Civilingeniør Raffnsøe og landsretssagfører Eberth procederede sagen særlig med henvisning til klagerens indlæg af 2. april 1982 med bilag, og de i sagen iøvrigt fremlagte bilag.

Klageren gjorde bl.a. gældende, at ansøgningen viser en ny benyttelse af et teleteknisk forbindelsesetableringsanlæg og en ny teknisk udformning af et sådant anlæg. Kravet om opfindelsens tekniske karakter var således opfyldt.

Klageren henviste endvidere til, at ændringen af patentloven i 1978, der medførte, at der i lovens § 1, stk. 2, ved eksempler blev angivet nogle fænomener, der ikke skal anses for omfattet af patentlovens opfindelsesbegreb, havde til formål at bringe loven i overensstemmelse med den europæiske patentkonvention. Tilsvarende bestemmelse var optaget i den tyske patentlov. Det var således hensigten, at dansk praksis skulle tilpasses praksis ved den europæiske patentmyndighed - også selvom Danmark endnu ikke har tiltrådt konventionen - og praksis i andre europæiske lande f.eks. Tyskland. At dansk praksis ikke var i overensstemmelse med den tyske, fremgik allerede af den omstændighed, at der var udstedt patent i Tyskland i henhold til den tilsvarende tyske ansøgning. Også patentudstedelsen i en række andre lande viste, at patentdirektoratet anlagde en anden bedømmelse end disse lande.

Nogle i Tyskland trufne afgørelser viste, at udviklingen går i retning af en indsnævring af undtagelsesbestemmelsernes rækkevidde.

Patentankenævnet burde nu foretage et afgørende brud med hidtidig dansk praksis således, at denne blev bragt i overensstemmelse med den europæiske patentmyndigheds og med praksis i de lande, der har tiltrådt den europæiske patentkonvention.

Patentdirektoratets repræsentanter anførte bl.a., at det tilsvarende tyske patent var udstedt i 1973 på et tidspunkt, hvor der ikke kunne uddrages nogen entydig lære af praksis, og i det hele taget havde der i de førende industrilande vist sig divergerende opfattelser, når der skulle foretages en nærmere afgrænsnig af opfindelsesbegrebet.

Senere tyske afgørelser anlagde visse principielle betragtninger med hensyn til afgrænsningen af opfindelsesbegrebet, og direktoratet mente sig ved afgørelsen i denne sag i overensstemmelse hermed.

Det var den foreliggende opfindelses ide, at den i kravets indledning angivne programstyrede central skal virke på en bestemt måde, og når ideen foreligger,realiseres den ved en hensigtsmæssig udnyttelse af den kendte central, der netop er opbygget med henblik på at kunne udnyttes til forskellige formål, idet centralen efter sin bestemmelsesmæssige brug kan implementeres med forskellige programmer.

Anerkendes det således patentansøgte program som en teknisk anvisning for fagmanden i at konstruere et bestemt elektrisk kredsløb gør man sig skyldig i en forkert ækvivalensbetragtning, idet der ikke er ækvivalens mellem et bestemt program og et bestemt elektrisk kredsløb.

Det forhold at opfindelsens genstand er et formidlingsanlæg, der som begreb er klart teknisk, er ikke tilstrækkeligt til,at også opfindelsen er teknisk, idet en opfindelse i almindelighed består i et tillæg til teknikkens standpunkt, og ved vurderingen af opfindelsens tekniske karakter er det tillægget til teknikkens standpunkt, dvs. det for opfindelsen nye og ejendommelige, der er afgørende.

Efter replik og duplik optoges sagen til kendelse.

Tre medlemmer (P.G. Jensen, Asger Nielsen, Vørts) udtaler

Klageren søger patent på en fremgangsmåde til etablering af kommunikationsforbindelser mellem telelinier, der fører data på digital form.

Patentdirektoratet finder, at det i ansøgningen omtalte forbindelsesetableringsanlæg er et eksisterende og dermed i alle enkeltheder kendt programstyret anlæg, og at opfindelsen derfor alene omfatter et program til dette kendte anlæg eller alene en anvisning af datamanipulationer, der ønskes udført af det kendte anlæg. På denne baggrund konkluderer direktoratet, at opfindelsen er af ikke teknisk karakter og følgelig falder udenfor patentlovens opfindelsesbegreb, hvorfor ansøgningen afslås.

Disse medlemmer kan ikke tiltræde denne afgørelse, men finder at hovedkravets indledning i store træk angiver de i et forbindelsesetableringsanlæg indgående komponenter og disses organisering og indbyrdes samarbejde. Fremgangsmåden i henhold til kravets kendetegnende del er derimod direkte bestemmende for udvælgelse og specifikation af disse i og for sig kendte komponenter og deres detaljerede sammenbygning og indbyrdes samarbejde med henblik på at opnå et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden.

Omend fremgangsmåder, betragtet som konstruktionsforskrifter, som oftest ikke er entydige, findes der dog i det foreliggende tilfælde at være tale om en specifikationsgrad, som gør det muligt for fagmanden at fastlægge anlæggets karakteristiske struktur.

Det således fastlagte anlæg afviger ikke kun fra den kendte teknik ved de indlagte programmer, hvorfor opfindelsen findes at være af teknisk karakter.

Med hensyn til klagerens påstand om, at anlægget udnyttes på en ny og ikke nærliggende måde, ses denne påstand ikke overbevisende imødegået af direktoratet.

Disse medlemmer finder iøvrigt ansøgningen upræcis såvel med hensyn til klargøring af teknikkens stade på ansøgningstidspunktet som med hensyn til opfindelsens faktiske natur, hvilke mangler burde være rettet op under sagens behandling.

Af ovennævnte grunde bør direktoratets afgørelse omstødes, og sagen af direktoratet optages til fortsat behandling.

To medlemmer (Beyer, Grønning-Nielsen) udtaler

I dansk patentpraksis har der på patentrettens centrale områder stedse været taget hensyn til den lære, der kan udledes af de førende industrilandes praksis, som denne fremtræder i enkeltafgørelser og i teoretiske fremstillinger af patentretten.

Dette gælder således ikke mindst afgrænsningen af det patentretlige opfindelsesbegreb. Et bidrag til denne afgrænsning findes nu i patentlovens § 1, stk. 2. Det anføres i bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslaget, at de afgrænsninger af opfindelsesbegrebet, som ifølge forarbejderne (til patentloven af 1967) og praksis var gældende, ved den foreslåede formulering i alt væsentligt nu blot bliver lovfæstet.

En vis generel præcisering af den patenterbare opfindelse fandtes i tidligere patentlove og findes fortsat i patentlovens § 1, stk. 1, der kræver, at en opfindelse skal kunne udnyttes industrielt. Dette er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for, at der kan siges at foreligge en opfindelse, der er omfattet af det patentretlige opfindelsesbegreb, idet nogle af de fænomener, der er omhandlet i patentlovens § 1, stk. 2, meget vel kan udnyttes industrielt, men dog ikke anses for omfattet af opfindelsesbegrebet, fordi de mangler teknisk karakter.

Patentlovens ændring i så henseende tog sigte på at bringe lovens ordlyd i overensstemmelse med den europæiske patentkonvention og derved med lovgivningen i nogle europæiske lande, der har tilsluttet sig konventionen. Danmark har ikke tilsluttet sig konventionen, og det findes ikke dokumenteret, at den ved konventionen etablerede europæiske patentmyndighed har udviklet en praksis,hvoraf der kan udledes nogen entydig lære, hverken med hensyn til afgrænsningen af opfindelsesbegrebet i almindelighed eller særlig med hensyn til forholdet mellem programmel og materiel. Det samme gælder f.eks. i Tyskland, dog at der her efter 1973 ses truffet afgørelser, der anviser visse principper for en stillingtagen til, om opfindelser har en sådan teknisk karakter, at de kan anses for omfattet af det patentretlige opfindelsesbegreb.

En samlet og væsentlig vejledende praksis med hensyn til afgrænsningen af opfindelsesbegrebet kan med tiden måske udvikles af en central patentmyndighed som den europæiske, men enslydende lov- og konventionstekster kan ikke i sig selv forventes at hidføre en ensartet praksis hos nationale patentmyndigheder. Dette vil fremgå af eksempler på forskellig praksis ved afgørelsen af patentansøgniger i de nordiske lande, selvom disse siden 1967 har haft enslydende patentlove.

Den danske patentmyndighed må derfor bl.a.med hensyntagen til, hvad der med rimelig sikkerhed kan læres af fremmed teori og praksis selv træffe afgørelse i fortolkningsspørgsmål, og kan ikke uden videre lægge tidsmæssigt ofte varierende resultater af behandlingen af ansøgninger i udlandet til grund for afgørelsen af tilsvarende ansøgninger her i landet. Dette ville kræve en gennemgang af de udenlandske patenter og indgående kendskab til lovgrundlaget og til behandlingen i de enkelte lande. En sådan fremgangsmåde er da heller ikke foreskrevet i den danske patentlov. Klagerens anbringender om, at der bør være overensstemmelse mellem dansk praksis og praksis ved andre patentmyndigheder kan følgelig kun accepteres med væsentlige forbehold.

Det fremgår af den oprindelige beskrivelse med krav, at ansøgningen omhandler en fremgangsmåde til forbindelsesstyring i programstyrede behandlingsanlæg, navnlig et programstyret forbindelsesetableringsanlæg, hvis opbygning som opfindelsens kendte forudsætning er angivet i hovedkravets indledende del. De typiske opgaver for anlægget er identificering af kaldende og kaldt abonnent, gennemstilling, debitering,håndtering af fejlsituationer m.v. Anlægget kan ikke påvirke de indkomne signalers tidsmæssige placering og må være indrettet til at modtage og behandle, eventuelt mellemlagre, signalerne, når de ankommer, hvorfor tidskravene til systemet bliver af afgørende betydning for anlæggets udformning.

Det tiltrædes, at den problemløsning, der ligger til grund for opfindelsen for så vidt er af teknisk natur, som den er baseret på tekniske overvejelser med hensyn til en løsning af krav, der stilles til det programstyrede forbindelsesetableringsanlæg, der omfatter programstyreenhed, transmissionsafviklingsstyreenhed, transmissionsafviklingsstyreenhed og lagerenhed.

Når klageren har gjort gældende, at ansøgningen anviser en ny benyttelse af det omhandlede anlæg, og at den tillige anviser en ny teknisk udformning af anlægget, bemærkes, at det ikke kan anses for godtgjort af klageren, at et sådant resultat i så fald er opnået ved andre foranstaltninger end en særlig programmering af anlægget, idet der som anført af patentdirektoratet ikke i ansøgningen ses at være givet anvisning på anvendelse af andre konstruktive tekniske midler end sådanne, som er angivet som opfindelsens kendte tekniske forudsætninger. Det bliver derfor uden betydning, at ansøgningen ikke angår en fremgangsmåde til generel databehandling i et databehandlingsanlæg, men angår en fremgangsmåde til processtyring i overensstemmelse med de ved en programmering givne forskrifter.

Det tiltrædes herefter, at ansøgningen således, som den har foreligget for patentdirektoratet og iøvrigt af de af direktoratet anførte grunde, er afslået.

Det for nævnet fremlagte nye hovedkrav adskiller sig i realiteten kun fra det krav, der har ligget til grund for den påklagede afgørelse derved, at der i kravets kendetegnende del er optaget en angivelse af et apparatmæssigt træk, men en sådan sammenblanding af apparatmæssige træk og træk, der kendetegner fremgangsmåden, findes ikke tilladelig og ej heller at bidrage til at skabe klarhed med hensyn til opfindelsens natur. Den omhandlede angivelse findes derfor ikke at kunne føre til andet resultat og disse medlemmer stemmer derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Der træffes afgørelse efter flertallets mening.

Herefter

bestemmes

Det i den påklagede afgørelse anførte findes ikke til hinder for, at ansøgningen af patentdirektoratet optages til fortsat behandling.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. P.G. Jensen. Asger Nielsen. S.A.Vørts.

Ingen

Et flertal i ankenævnet fandt, at »en fremgangsmåde til forbindelsesstyring i programstyrede behandlingsanlæg« omfattede en opfindelse, der var andet end blot et program til datamanipulation og derved ikke omfattet af PL § 1, stk. 2, nr. 3, der undtager programmer for datamaskiner fra det patenterbare område.