Mekanisme til kapselkontrolmaskine adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik.

Mekanisme til kapselkontrolmaskine adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik.

År 1984, den 7. marts afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, P.G. Jensen, Asger Nielsen, Terndrup Pedersen)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. P. 28/80

Klage fra

Eli Lilly and Company,

USA,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard

over

patentdirektoratets afgørelse af 30. maj 1980 af patentansøgning nr. 2068/75.

Den 12. maj 1975 indleverede klageren til patentdirektoratet en ansøgning om patent på en udkastningsmekanisme for en hurtigt arbejdende kapselkontrolmaskine. Ansøgningen indeholdt 9 krav.

Under patentdirektoratets behandling af ansøgningen modholdtes tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.243.390, tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.904.156 og beskrivelsen til USA patent nr. 3.756.402. I den anledning indsendte klageren i tiden fra den 28. november 1977 til den 28. februar 1979 3 nye sæt krav og den 28. februar 1979 og den 21. marts 1980 ændret indledning til beskrivelsen.

Kravet af 28. februar 1979 er sålydende

Udkastningsmekanisme for en hurtigt arbejdende kapselklassifikationsmaskine med et inspektionshoved (36), på hvis omkreds kapsler (10), der skal klassificeres, medføres i afstand fra hinanden langs en vandringsbane, et roterbart udkastningshjul (40) med periferisk beliggende kapseloptagende hjulsæder (88) til at medføre kapsler (10) på hjulsiderne i en klassifikationsbane, et organ (108, 110) til at drive udkastningshjulet synkront med inspektionshovedet (36) således, at hjulsæderne successivt frembydes i en kapseloptagende stilling ved en overføringsstation (55) langs inspektionshovedets omkreds, et organ (68) til at overføre kapsler fra inspektionshovedet til hjulsæderne ved overføringsstationen og et sugeorgan (92) til at fastholde kapslerne på hjulsæderne, når kapslerne fremføres af udkastningshjulet langs dettes klassifikationsbane, en udkastningsarm (120), som kan indtage en normal inaktiv stilling uden for klassifikationsbanen for kapslerne på udkastningshjulet og en aktiv stilling, i hvilken udkastningsarmen indgriber på et sted (10b) i klassifikationsbanen og kan bortfeje en kapsel tilhørende en udvalgt klasse fra udkastningshjulet på det nævnte sted, samt et organ (126), der ved et signal fra et klassifikationsorgan ved en eftersynsstation (45) langs inspektionshovedets omkreds fører udkastnigsarmen over i dennes aktive stilling, når en kapsel af den udvalgte klasse nærmer sig indgangsstedet, k e n d e t e g n e t ved et organ (134) på et efterfølgende sted af udkastningshjulets (40) klassifikationsbane, indrettet til at kunne fjerne de kapsler (10), der ikke tilhører den udvalgte klasse, fra udkastningshjulet på det efterfølgende sted.'

Ved skrivelse af 30. maj 1980 afslog patentdirektoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»Det sidst fremsendte krav synes kun at angive et ønske og ikke en klar og tydelig anvisning på, hvilken udformning det omhandlede organ skal have for at der kan opnås den virkning, der tilstræbes opnået ifølge ansøgningen.

Denne virkning synes i øvrigt ikke forklaret tilstrækkelig tydeligt. Det må dog stadig anses for at være en nødvendighed for udkastningsmekanismens forsatte funktionering, at de kapsler, som ikke er blevet udkastet af udkastningsarmen, bliver fjernet fra udkastningshjulet på et efterfølgende sted, inden udkastningshjulet kan frembyde tomme sæder til optagelse af kapsler fra inspektionshovedet, hvorfor det skønnes at være en selvfølgelighed for en fagmand at tilvejebringe et organ til afskrælning af kapsler fra udkastningshjulet, såfremt en ophævelse af det kapslerne fastholdende vakuum, og en efterfølgende luftstrøm til at blæse kapslerne væk, samt tyngdekraftens indvirkning på kapslerne og den på kapslerne på grund af udkastnigshjulets rotation virkende centrifugalkraft er tilstrækkelig til fjernelse af kapslerne.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juli 1980 indbragt for patentankenævnet.

I skrivelse af 8. oktober 1980 har klageren nedlagt påstand om, at patentdirektoratets afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling, principalt på grundlag af kravet af 28. februar 1979 med den ændring at udtrykket »et organ (134)» i kravets kendetegnende del erstattes med ordene »en udstødningskam (134)», subsidiært ved at klageren tilføjer et underkrav på den fysiske udformning af kammen som angivet i beskrivelsesteksens side 8, linie 3 til 9.

Klageren har bl.a. anført

»I Direktoratets afslag af 30. maj 1980 hævdes det »at være en selvfølgelighed for en fagmand at tilvejebringe et organ til afskrælning af kapsler fra udkastningshjulet, såfremt en ophævelse af det kapslerne fatholdende vakuum, og en efterfølgende luftstrøm til at blæse kapslerne væk, samt tyngdekraftens indvirkning på kapslerne og den på kapslerne på grund af udkastnigshjulets rotation virkende centrifugalkraft er utilstrækkelig til fjernelse af kapslerne«.

Ved denne forklaring reduceres det pågældende afskrælningsorgan til at fungere som et sidste sikkerhedsorgan for udstødningen af kapslen, såfremt disse samme kapsler ikke i forvejen er blevet udstødt ved de opremsede midler i form af ophævet vakuum, blæseluft, tyndgekraft og centrifugalkraft.

Imidlertid fremgår det klart af beskrivelsen af 23. juni 1975, teksten fra side 7 linie 22 til side 8, linie 2, jævnfør side 9, linie 1-5, at mekanismen ifølge opfindelsen netop er indrettet således, at afskrælningsorganet og det eller de opremsede midler skal behandle hver sin kategori af kapsler, nemlig henholdsvis acceptable og kasserbare kapsler.

Der er i og for sig intet i vejen for, at man til udsortering af de acceptable kapsler kunne benytte en anden udkastningsarm af samme form som armen 120, en ophævelse af vakuum i forbindelse med tyngdekraften eller centrifugalkraften, en udslagningshammer, eller tilførsel af blæseluft eller trykvæske. Ingen af disse løsninger har kunnet tilvejebringe en »ren« adskillelse af de to kapselarter ved kontrol af kapsler med en stor arbejdshastighed, fra 600 til 2000 kapsler per minut, og uden en vis beskadigelse af de ellers accepterbare kapsler.

Først ved ifølge opfindelsen at udforme afskrælningsorganet 134 som en udstødningskam kan arbejdshastigheden af mekanismen forøges til de angivne værdier uden tab af driftssikkerhed, hvilket klart indikerer en tilstrækkelig opfindelseshøjde til patenterbarhed. Den nærmere udformning af kammen kan være som angivet i beskrivelsesteksten side 8, linie 3 til 9.'

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 20. februar 1984.

Klageren havde ikke ønsket at give møde.

Nævnet udtaler

Idet der ikke er grund til at antage, at patentdirektoratet ikke ved den påklagede afgørelse skulle have været opmærksom på, at afskrælningsorganet og de øvrige anviste midler skal behandle hver sin kategori af kapsler, og da det overfor nævnet ikke kan føre til andet resultat, tiltrædes det af de af direktoratet anførte grunde, at ansøgningen er afslået.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. P.G. Jensen.

Asger Nielsen. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Ankenævnet stadfæstede direktoratets afgørelse, hvorefter »en udkastningsmekanisme for en hurtigt arbejdende kapselkontrolmaskine« ikke ansås at adskille sig væsentligt fra kendt teknik.