Kontanthjælp - forbigående hjælp - afbrydelse/suspension af 9 måneders perioden (* 1) (* 4)

Kontanthjælp - forbigående hjælp - afbrydelse/suspension af 9 måneders perioden (* 1) (* 4)

LOVGRUNDLAG

I bistandslovens § 37, stk. 4, bestemmes, at når der er ydet hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, kan den samlede hjælp ikke overstige det beløb, der kan udbetales personer, som får hjælp efter § 43. Dette gælder dog ikke, når det kan godtgøres, at den pågældende i den nærmeste fremtid vil være i stand til at klare sig selv.

I socialministeriets cirkulære af 20. december 1982, som ændret ved socialministeriets cirkulære af 19. december 1983, er det i pkt. 9,3o anført, at hjælp efter § 37, stk. 1-3, som hovedregel højst kan ydes i en sammenhængende periode på 9 måneder, det vil sige i en periode uden andre afbrydelser end, at en ydelse, der vedrører tiden før kontanthjælpsperioden, f.eks. tidligere optjent feriegodtgørelse, i nogen tid træder i stedet for hjælpen. 9 måneders perioden fortsætter herefter, når udbetalingen af kontanthjælp genoptages. Hvis der faktisk ikke har fundet udbetaling sted i det tidsrum, for hvilket der normalt udbetales kontanthjælp, afbrydes 9 måneders perioden. Der er således ikke baggrund for at lægge vægt på årsagen til, at der i den pågældende periode ikke har været ydet hjælp. En konstatering af, at der faktisk i den pågældende periode ikke har fundet udbetaling sted, er i sig selv tilstrækkelig til, at perioden afbrydes.

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der modtog hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, deltog fra 16. maj 1983 i et kursus af 6 ugers varighed på en specialarbejderskole. Under kurset modtog han kursusgodtgørelse, hvorfor der ikke blev udbetalt kontanthjælp i kursusperioden. Efter kursets afslutning fortsatte det sociale udvalg udbetalingen af hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialudvalget at yde hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2 og 3, idet nævnet fandt, at 9 måneders perioden i § 37, stk. 4, var afbrudt ved kurset, da dette havde varet i 6 uger, og ansøgeren herved havde haft en indtægt, der havde bevirket, at han var i stand til at forsørge sig selv. Amtsankenævnet henviste i denne forbindelse til pkt. 9 i socialministeriets ovennævnte cirkulære.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at tidsbegrænset arbejde, kurser og lignende, hvor ophørsdatoen var kendt før påbegyndelsen, og hvor klienten herefter igen overgik til at modtage kontanthjælp, ikke ansås at have afhjulpet de vanskeligheder, som oprindelig udløste hjælpen. Udvalget fandt, at kontanthjælp fortsat skulle udmåles efter § 37, stk. 4, indtil pågældende opnåede eller fik tilsagn om beskæftigelse af en sådan karakter, at han kunne indrette sin økonomi efter det nye aktuelle forsørgelsesgrundlag.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at de forhold, som førte til afbrydelse af kontanthjælpen efter § 37, stk. 2, også måtte føre til afbrydelse af hjælpen efter § 37, stk. 4, således at der efter en sådan afbrydelse skulle ydes hjælp efter § 37, stk. 2.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger havde fra 1. juli 1982 modtaget kontanthjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2. I april 1983 fik pågældende meddelelse fra socialforvaltningen om, at han fra 1. juni 1983 skulle overgå til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4. Forinden havde ansøgeren underrettet forvaltningen om, at han skulle deltage i et kursus på en specialarbejderskole fra 14. februar til 11. marts 1983, hvorunder han ville modtage kursusgodtgørelse. Forvaltningen fandt imidlertid, at kursusperioden måtte betragtes som »død« periode.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at socialudvalget ikke havde haft grundlag for at overføre ansøgeren til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, da der ikke var udbetalt hjælp til underhold og faste udgifter for marts 1983, således at hjælpsperioden måtte anses som afbrudt pr. 1. marts 1983. Hjælpen burde derfor udmåles efter reglerne i bistandslovens § 37, stk. 2, fra 1. april 1983. Nævnet lagde vægt på, at som lovens § 37, stk. 4, er formuleret, sondres der ikke med hensyn til årsagen til periodens afbrydelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at pkt. 9 i socialministeriets ovennævnte cirkulære måtte fortolkes således, at der skulle ligge en arbejdsindtægt, som pågældende havde klaret sig for i en måned, førend der kunne være tale om en afbrydelse af 9 måneders fristen i § 37, stk. 4. Udvalget mente ikke, at kursusgodtgørelse burde sidestilles med arbejdsindtægt.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at der ikke havde været ydet ansøgeren hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, idet han i den omhandlede kursusperiode havde klaret sig selv uden hjælp efter bistandsloven.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter amtsankenævnets afgørelse.

3.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger modtog hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, fra 7. september 1982 på grund af arbejdsløshed. Den 7. marts fik ansøgeren arbejde med første lønudbetaling den 24. marts 1983. Socialforvaltningen havde i slutningen af februar 1983 ydet hjælp til husleje for marts 1983 samt ydet hjælp til underhold og øvrige godkendte faste udgifter indtil 24. marts 1983. Der blev ikke udbetalt hjælp i tiden 25. marts - 5. april 1983.

I april 1983 søgte ansøgeren om supplerende hjælp til arbejdsindtægt. Hun oplyste, at hendes arbejdstid var 40 timer pr. uge, men hun blev sendt hjem, når der manglede arbejde. For perioden 6. april - 6. maj blev der herefter den 6. maj 1983 udbetalt 258 kr. For perioden 5. maj - 18. maj 1983 blev der udbetalt supplerende hjælp med 1.075 kr. den 19. maj 1983.

I socialforvaltningens journal den 24. juni 1983 var det noteret, at at ansøgeren pr. 9. juni 1983 havde fået hjælp i 9 måneder uden at have klaret sig selv. Hun havde haft arbejde i ca. 2 måneder; hun havde også da fået supplement til lønnen, omend supplementet var temmelig lille.

Socialforvaltningen meddelte herefter den 11. juli 1983 ansøgeren, at hjælpen med virkning fra 1. august 1983 skulle nedsættes i henhold til bistandslovens § 37, stk. 4.

Over for amtsankenævnet anførte ansøgeren, at hun havde været i arbejde i et par måneder og i perioden 7. marts - 1. maj havde hun kun modtaget ca. 300 kr. i hjælp.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialudvalget at yde ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, fra 1. august 1983.

Nævnet fandt, at en konstatering af, at der for en vis periode ikke havde været udbetalt hjælp, i sig selv var tilstrækkelig til at statuere, at hjælpsperioden måtte anses for afbrudt, jfr. udtrykket »sammenhængende periode« i bistandslovens § 37, stk. 4.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren fra 7. marts 1983 havde haft arbejde i omkring 2 måneder, og at hjælpen som følge heraf var ophørt i en periode. Ankestyrelsen tiltrådte herefter nævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

4.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger overgik pr. 1. april 1983 fra hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, til hjælp efter lovens § 37, stk. 4. I midten af april 1983 skaffede hun sig vikararbejde med rengøring i 4 uger. Hun var herefter indlagt på hospital, og efter raskmelding var der ikke mere arbejde at få.

Den 26. maj 1983 søgte ansøgeren påny om kontanthjælp, og hun fik fra 1. juni 1983 udbetalt hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2.

Den 25. juli 1983 traf det sociale udvalg imidlertid beslutning om, at ansøgeren ikke kunne få hjælp efter disse regler, da der var tale om et meget kort ophør af udbetalingen af hjælp, og da ansøgerens arbejde havde været et kort vikariat; den stedfundne tilknytning til arbejdsmarkedet blev anset for at være for løs og kortvarig til, at der kunne bleve tale om en afbrydelse af 9 måneders perioden.

Over for amtsankenævnet oplyste ansøgeren, at hun fik vikararbejdet for at undgå varig hjælp, og at den institution, hvor hun fik arbejde, egentlig ikke havde brug for hende, og derfor ikke kunne beskæftige hende i mere end 4 uger.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte, at ansøgeren fortsat skulle have udbetalt hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøgerens behov for hjælp måtte antages at skyldes samme vanskeligheder som forud for hendes kortvarige arbejdsforhold.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt at ansøgeren, da hun den 26. maj 1983 påny søgte om hjælp efter at have haft arbejde og været indlagt på sygehus, ikke umiddelbart før ansøgningen havde fået hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder. Hjælpen til ansøgeren fandtes derfor at skulle udmåles efter reglerne i lovens § 37, stk. 2.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

5.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der modtog supplerende kontanthjælp til arbejdsindtægt, overgik til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, pr. 1. marts 1983. Den 5. februar 1983 fik ansøgeren tilbagebetalt for meget indbetalt el-afgift med 3.887 kr. Socialforvaltningen fradrog beløbet, bortset fra 1.000 kr., i den beregnede hjælp, hvorefter der i ca. 1 måned ikke ville blive udbetalt kontanthjælp.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialudvalget at yde hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, efter den 1. marts 1983, idet 9 måneders perioden efter lovens § 37, stk. 4, efter nævnets opfattelse skulle regnes fra den 23. marts 1983, idet ansøgeren i en periode forud havde klaret sig for egne midler.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Socialudvalget anførte, at tilbagebetalingen af for meget indbetalt el-afgift ikke burde medføre afbrydelse af 9 måneders perioden, men alene en suspension af perioden i lighed med, hvad der er tilfældet med hensyn til feriogodtgørelse og overskydende skat.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at 9 måneders perioden ikke kunne anses for afbrudt, men alene suspenderet i den periode, hvor hjælpen var standset som følge af, at ansøgeren havde modtaget tilbagebetaling af el-afgift.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

6.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger havde modtaget kontanthjælp efter bistandsloven på grund af arbejdsløshed fra oktober 1982 til udgangen af juni 1983. I juli 1983 optog han et sparekasselån på 25.000 kr., som han brugte til betaling af gæld, flytteudgifter og til at leve for.

Pr. 1. september 1983 flyttede ansøgeren fra A kommune til B kommune, hvor han den 28. september 1983 søgte det sociale udvalg om kontanthjælp på grund af arbejdsløshed. Udvalget ydede herefter hjælp til ansøgeren efter bistandslovens § 37, stk. 4. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at der fandtes at være tale om en omgåelse af 9 måneders reglen i bistandslovens § 37, stk. 4, når ansøgeren havde forsørget sig selv i 3 måneder ved optagelse af lån.

Socialforvaltningen i A kommune oplyste over for socialudvalgeti B kommune, at ophøret af udbetalingen af hjælp i A kommune dels skyldtes, at ansøgeren havde frabedt sig hjælp, dels at han oplyste at være i besiddelse af 25.000 kr., som han havde lånt i en sparekasse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at uanset at ansøgeren ved låntagning havde forsørget sig selv i 3 måneder, havde han ikke afbrudt 9 måneders perioden på en sådan måde, at han ville blive berettiget til at få hjælp i henhold til bistandslovens § 37, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren stadig havde behov for hjælp af samme grund, som da han begyndte at modtage kontanthjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte, at han havde optaget lån, da det ikke var muligt for ham at klare sine økonomiske forpligtelser med den stadig reducerede kontanthjælpsudbetaling.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at 9 måneders perioden ikke kunne betragtes som afbrudt, selvom ansøgeren i 3 måneder ikke modtog hjælp efter bistandsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren kun ved at påtage sig en forpligtelse i form af pligt til at forrente og tilbagebetale et sparekasselån havde kunnet klare sig selv i en periode og at denne forpligtelse påhvilede ansøgeren fra ophøret af den periode, hvor han ikke modtog kontanthjælp.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen har behandlet nogle sager om afbrydelse/suspension af 9 måneders perioden for overførelse fra hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, til hjælp efter lovens § 37, stk. 4, samt om afbrydelse af hjælpen efter lovens § 37, stk. 4.

I sag nr. 1 havde ansøgeren, der modtog hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, deltaget i et specialarbejderkursus af 6 ugers varighed og herunder modtaget kursusgodtgørelse. Ankestyrelsen fandt, at de forhold, som førte til afbrydelse af hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, også måtte føre til afbrydelse efter lovens § 37, stk. 4, således at der efter en sådan afbrydelse skulle ydes hjælp efter § 37, stk. 2.

I sag nr. 2 modtog ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, men skulle pr. 1. juni 1983 overgå til hjælp efter lovens § 37, stk.

4. Forud herfor deltog ansøgeren i et specialarbejderkursus af 4 ugers varighed, hvorunder han modtog kursusgodtgørelse. Ankestyrelsen fandt, at der ikke havde været ydet hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, idet ansøgeren i kursusperioden havde klaret sig uden hjælp efter bistandsloven.

I sag nr. 3 og 4 havde hjælpssperioden været afbrudt på grund af arbejdsintægt i en kortere periode. Da ansøgerne herefter ikke umiddelbart før ansøgningen om hjælp havde fået hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, fandtes ansøgerne berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2.

I sag nr. 5. havde hjælpsperioden været afbrudt på grund af indtægt i form af tilbagebetaling af for meget indbetalt el-afgift. 9 måneders perioden ansås ikke for afbrudt herved, men alene suspenderet.

I sag nr. 6 havde ansøgeren optaget lån og havde herefter ikke modtaget hjælp efter bistandsloven i 3 måneder. 9 måneders perioden ansås ikke for afbrudt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren kun ved at påtage sig en forpligtelse i form af pligt til at forrente og tilbagebetale et lån havde kunnet klare sig selv i en periode, og at denne forpligtelse påhvilede ansøgeren fra ophøret af den periode, hvor han ikke modtog kontanthjælp.