Sygedagpenge - refusion - løn under fravær (* 1) (* 2)

Sygedagpenge - refusion - løn under fravær (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En elev overholdt ikke arbejdsgiverens regler for anmeldelse af sygdom i forbindelse med fravær den 26. juni 1981. Arbejdsgiveren havde derfor ikke pligt til at udbetale dagpenge. Da sikrede var ansat som elev, blev der derimod udbetalt fuld løn for sygedagen.

Arbejdsgiveren anmodede samtidig sikredes bopælskommune om refusion i henhold til § 27 i dagpengeloven.

Det sociale udvalg afslog anmodningen om refusion, idet refusion efter udvalgets opfattelse kun kan ske med det beløb, som lønmodtageren er berettiget til. Da anmeldelse af sygefraværet først var sket til kommunen den 2. juli 1981, var sikrede ikke selv berettiget til dagpenge. Udvalget havde tidligere dispenseret fra anmeldelsesfristen vedrørende sikredes sygefravær, men havde samtidig tilkendegivet overfor arbejdsgiveren, at refusionen da skete som en engangsdispensation.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde arbejdsgiveren refusion efter dagpengelovens § 27. Nævnet fandt, at arbejdsgiverens forhold, herunder fristen for anmeldelse og anmodning om refusion alene skal bedømmes efter dagpengelovens § 27 og sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 17. oktober 1980 om arbejdsgiveres pligt til at anmelde fravær for lønmodtagere med løn under sygdom samt anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgivere.

Nævnet henviste til en vejledende udtalelse, som nævnet havde indhentet fra sikringsstyrelsen vedrørende spørgsmålet om arbejdsgiverens ret til refusion i henhold til dagpengelovens § 27. Sikringsstyrelsen oplyste, at arbejdsgiverens refusionsret ikke er afhængig af, at lønmodtageren har anmeldt eget dagpengekrav til kommunen, og at dispensationsreglerne i henhold til dagpengelovens § 18, stk. 6, kun finder anvendelse ved vurderingen af, om den sikrede selv er berettiget til dagpenge for tiden før anmodningen. Vedrørende reglerne for anmeldelse af refusionskrav, henviste sikringsstyrelsen til sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 488 af 17. oktober 1980, der også gælder i de af dagpengelovens § 16, stk. 1, nr. 2, omfattede tilfælde, når en arbejdsgiver har udbetalt løn under en lønmodtagers sygefravær, men det senere konstateres, at lønmodtageren ikke har opfyldt de regler, der forpligter arbejdsgiveren til at yde dagpenge i arbejdsgiverperioden.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg, som overfor ankestyrelsen fastholdt, at dagpengelovens § 27 alene hjemler ret for arbejdsgiveren til at få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ville have haft ret til, såfremt der ikke var blevet udbetalt løn under sygdom.

Udvalget fandt, at nævnets afgørelse ville betyde en urimelig forskelsbehandling af lønmodtagere, der får udbetalt løn under sygdom, og lønmodtagere, der ikke får løn under sygdom.

LOVGRUNDLAG

Dagpengelovens § 27.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen er enig med amtsankenævnet i, at der i henhold til dagpengelovens § 27 består en selvstændig ret for en arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, til at få udbetalt den sikredes dagpenge.

Ankestyrelsen stadfæster således amtsankenævnets afgørelse med den af

nævnet givne begrundelse.

Ankestyrelsen fandt, at der i henhold til dagpengelovens § 27 består en selvstændig ret for en arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, til at få udbetalt den sikredes dagpenge.