Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - opløsningsmiddelforgiftning - ansat/selvstændig (* 1) (* 2)

Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - opløsningsmiddelforgiftning - ansat/selvstændig (* 1) (* 2)

GENERELT OM SAGERNE OG ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER

Sagerne drejede sig alle om malere, for hvem der var anmeldt erhvervssygdom som følge af udsættelse for opløsningsmidler. De havde alle i en periode af varierende længde haft arbejde som lønmodtagere og havde derefter - også i varierende perioder - været selvstændige. En enkelt havde efterfølgende påny haft lønarbejde.

Sikringsstyrelsen tog i sine afgørelser udgangspunkt i arbejdsskadeforsikringslovens § 1 og lagde i tre af sagerne vægt på, at de pågældendes lidelser måtte anses for pådraget i perioden som selvstændig. I en enkelt sag fandt sikringsstyrelsen, at lidelsen delvis var pådraget i perioden som selvstændig, og fastsatte erstatningen på dette grundlag.

Under sagernes behandling i ankestyrelsen har sikringsstyrelsen nærmere redegjort for sin praksis i tilfælde af den omhandlede art.

Sikringsstyrelsen har i sin redegørelse henvist til arbejdsskadeforsikringslovens § 6, stk. 2, hvorefter forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.

Den nævnte bestemmelse må efter sikringsstyrelsens opfattelse gælde, hvad enten pågældende har været antaget til arbejde for andre eller været selvstændig.

I overensstemmelse hermed vil sikringsstyrelsen således i tilfælde, hvor en skadelidt i en længere periode har været selvstændig og har haft den overvejende eksposition som selvstændig, og hvor symptomerne desuden er opstået i perioden som selvstændig, anse lidelsen for pådraget under arbejde som selvstændig, og tilfældet vil blive afvist i medfør af lovens § 1, jfr. § 6, stk. 2.

Såfremt skadelidte har været relevant eksponeret før perioden som selvstændig og har haft symptomer på lidelsen også i denne periode således, at en del af lidelsen må anses for pådraget under ansættelsen, vil sikringsstyrelsen derimod anerkende med forbehold for den del af lidelsen, der må anses for pådraget under arbejde som selvstændig.

Sikringsstyrelsen lægger ved afgørelsen af anerkendelses- og fordelingsspørgsmålet vægt på ekspositionens omfang, oplysninger om graden af akutte forgiftningssymptomer og oplysning om, hvordan de første tegn på varige skader menes opstået.

Ankestyrelsen fandt, at spørgsmålet om erstatning for en erhvervssygdom i de tilfælde, hvor skadelidte dels har arbejdet som lønmodtager, dels har haft selvstændig virksomhed, må behandles efter en analogi af arbejdsskadeforsikringslovens § 6, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt herefter at måtte lægge vægt på, i hvilket omfang der foreligger oplysninger om, at skadelidte i perioden som lønmodtager har været udsat for påvirkning af opløsningsmidler samt på, om skadelidtes symptomer på skade af mere varig karakter er påvist under ansættelse som lønarbejder eller under arbejdet som selvstændig.

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En nu 51-årig mand kom i lære som maler i 1949 og arbejdede som lærling og malersvend i perioden 1949-59, hvorefter han overtog sin mesters malerforretning som selvstændig. Han var herefter selvstændig malermester, indtil han blev sygemeldt pr. 1. oktober 1978,hvorefter hans firma måtte lukke. Han led af middelsvær organisk demens, der første gang blev beskrevet i januar 1978 i forbindelse med en indlæggelse, fra hvilken det var oplyst, at skadelidte de foregående 2 år havde følt sig stadig dårligere. Der forelå ikke nøjagtige oplysninger om, i hvilken udstrækning skadelidte havde været udsat for organiske opløsningsmidler i årene 1949 - 59 men skadelidte havde i november 1981 anført, at han havde været udsat for disse midler "hele tiden, dog mere efter, at loftalkydmaling kom på markedet".

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen afviste at anerkende lidelsen (middelsvær organisk betinget intellektuel reduktion) allerede af den grund, at den måtte anses for opstået under forsikredes arbejde som selvstændig, jfr. lovens § 1.

LOVGRUNDLAG

Se foran.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger fandt ankestyrelsen det ikke godtgjort, at lidelsen skyldtes skadelidtes arbejde som lønmodtager i perioden før 1959.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke forelå nærmere oplysninger om, i hvilket omfang skadelidte i perioden som lønmodtager havde været udsat for påvirkninger af opløsningsmidler samt på, at skadelidtes symptomer på skade af mere varig karakter først syntes påvist omkring 1976 - 78, d.v.s. efter ca. 15 - 18 års arbejde som selvstændig.

Ankestyrelsen tiltrådte således sikringsstyrelsens afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En nu 52-årig maler arbejdede som lønmodtager i tiden 1948 - 1958, hvorefter han havde selvstændig malervirksomhed indtil januar 1982.

I tiden 1953 - 1958 arbejdede han efter det oplyste med sprøjtemaling.

Som selvstændig bruge han ifølge egne oplysninger også materialer, der nu havde vist sig at være farlige.

Det var anført, at skadelidtes helbredsmæssige gener for alvor begyndte omkring 1970 og kulminerede ca. 1978 - 1979. I forbindelse med indlæggelse i november 1981 konkluderedes, at skadelidtes malersyndrom var tvivlsomt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at skadelidtes lidelse ikke var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, allerede fordi den måtte anses for opstået under arbejde som selvstændig erhvervsdrivende.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsmedicinsk klinik ankede på skadelidtes vegne og anførte, at skadelidte fandt, at der ikke var taget hensyn til, at han i ca. 1/3 af sit arbejdsliv havde været i lønnet arbejdsforhold og i disse perioder havde været udsat for betydelige gener akut.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Arbejdsmedicinsk klinik anførte, at skadelidte i perioden 1953 - 1958 havde klart anamnestiske tegn på gentagne tilfælde af akutte opløsningsmiddelforgiftninger.

ANKESTYRELSEN AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger fandt ankestyrelsen det ikke godtgjort, at skadelidtes lidelse skyldtes hans arbejde som lønmodtager i perioden før 1958.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at skadelidtes symptomer på skade af mere varig karakter først syntes påvist omkring 1970, det vil sige efter ca. 12 års arbejde som selvstændig.

Ankestyrelsen tiltrådte således sikringsstyrelsens afgørelse.

3.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En nu 51-årig maler arbejdede som lønmodtager i tiden 1947 - 1957, hvorefter han havde selvstændig malervirksomhed indtil marts 1977.

I perioden 1977 - november 1980 arbejdede han påny som lønarbejder, men ophørte derefter med arbejdet på grund af den anmeldte lidelse.

Det var oplyst, at skadelidte som selvstændig hovedsagelig var beskæftiget med sprøjtemaling fortrinsvis i små maskin- og lastrum uden udsugning.

Det var tillige oplyst, at skadelidte i tiden som lønmodtager var beskæftiget som sprøjtemaler, men også ved bygningsmaling med pensel.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Efter sikringsstyrelsens afgørelse var lidelsen ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, da den måtte anses for opstået under arbejde som selvstændig erhvervsdrivende.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ægtefællen ankede på skadelidtes vegne, og anførte, at sygdommen ikke alene var opstået i perioden som selvstændig, men lige så vel under ansættelse som lærling og svend. Sygdommen havde berørt ægtefællernes tilværelse både økonomisk og menneskeligt.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger fandt ankestyrelsen det ikke godtgjort, at skadelidtes lidelse skyldtes hans arbejde som lønmodtager i perioden før 1957 - 58.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, dels at han havde arbejdet som selvstændig i væsentlig flere år end som lønmodtager, dels at han som selvstændig havde været langt mere udsat for skadelige stoffer end i tiden som lønmodtager.

4.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En nu 41-årig skadelidt var ansat som maler i tiden 1964 - 1976. Han drev herefter selvstændig virksomhed indtil slutningen af 1980, hvor han blev sygemeldt. Han havde første gang følt sig dårlig i november 1978 og var i juni 1979 indlagt på grund af svimmelhed. I december 1980 blev han undersøgt på arbejdsmedicinsk klinik, hvor der blev konstateret en lettere intellektuel reduktion. Ifølge en neurologisk speciallægeerklæring kunne det ikke udelukkes, at denne reduktion var betinget af organiske opløsningsmidler. Skadelidte havde påbegyndt anden uddannelse med støtte efter bistandslovens § 42.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen tilkendte skadelidte erstatning for meen efter en meengrad på 15% og fandt, at arbejdsskaden havde medført en nedsættelse af erhvervsevnen på 20%. Samtidig henstillede sikringsstyrelsen til skadelidte at undgå organiske opløsningsmidler.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev indbragt af skadelidte, der ankede over erstatningens størrelse.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Sikringsstyrelsen har over for ankestyrelsen henvist til, at meengraden er fastsat i overensstemmelse med praksis i tilsvarende sager, og nedsættelsen af erhvervsevnen er ansat til 20%, del under hensyn til at skadelidte er under omskoling, dels under hensyn til at skadelidte har arbejdet som selvstændig en del af tiden.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at skadelidtes lidelse delvis skyldtes hans arbejde som lønmodtager i perioden før 1976. Ankestyrelsen var således enig med sikringsstyrelsen i, at der var grundlag for at yde en delvis erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, uanset at pågældende på anmeldelsestidspunktet havde arbejdet som selvstændig i ca. 4 år.

På denne baggrund og efter de i sagen iøvrigt foreliggende oplysninger fandt ankestyrelsen ikke grundlag for at ændre sikringsstyrelsens fastsættelse af meengraden og erhvervsevnetabets omfang.

ankestyrelsen tiltrådte således i sin helhed sikringsstyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet nogle sager om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for erhvervssygdomme i tilfælde, hvor skadelidte dels har haft lønarbejde, dels har været selvstændig. Ankestyrelsen fandt, at lovens § 6, stk. 2 (om forsikringspligtig arbejdsgiver) måtte anvendes analogt. Spørgsmålet om (hel eller delvis) erstatning måtte således være afhængig af, om det kunne anses for godtgjort, at erhvervssygdommen skyldtes arbejdet som lønmodtager. Der måtte herved især lægges vægt på, i hvilket omfang skadelidte havde været udsat for påvirkning af opløsningsmidler i lønmodtagerperioden samt på, hvornår de første symptomer var påvist.