Kontanthjælp - tildeling - påbegyndelse af studium - udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte - uden midler - tilbagebetaling (* 1) (* 4)

§ 1. Såfremt lovens betingelser iøvrigt er opfyldt, kan der ydes kontanthjælp efter bistandslovens §§ 37 eller 43 til en uddannelsessøgende,

1) som har behov for hjælp på grund af sygdom, graviditet, fødsel eller ophør af samlivet med ægtefællen,

2) som har fået bevilget orlov fra uddannelsesinstitution, eller

3) som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse og har uddannet sig i sin fritid.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren fra 1. august 1983 måtte betragtes som uddannelsessøgende. Hun var derfor ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37 fra ovennævnte dato, jfr. bistandslovens § 38, stk. 2, idet hun ikke kunne anses for at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse, og idet bekendtgørelsen ansås for udtømmende at angive, i hvilke tilfælde der kunne ydes kontanthjælp til uddannelsessøgende.

Ankestyrelsen fandt dog, at såfremt ansøgeren i den omhandlede periode var uden midler, ville hun være berettiget til hjælp til dækning af et akut foreliggende behov. En sådan hjælp ville kunne ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde påbegyndt EFG-basissår den 7. august 1983, søgte den 1. september 1983 det sociale udvalg om kontanthjælp efter bistandsloven. Ansøgeren havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge indtil han påbegyndte uddannelse. Statens Uddannelsesstøtte ville først komme til udbetaling efter 4 - 6 uger.

Det sociale udvalg fandt, at der ikke kunne udlægges statens uddannelsesstøtte m.v. til studerende, som ikke før påbegyndelsen af uddannelsen var omfattet af bistandslovens bestemmelser.

Overfor amtsankenævnet anførte ansøgeren, at han var uden midler.

Det sociale udvalg bemærkede overfor amtsankenævnet, at bistandslovens § 38, stk. 2, sammenholdt med § 44, ikke åbnede mulighed for at yde økonomisk støtte efter bistandsloven til studerende, og at dette bl.a. var præciseret ved de seneste ændringer af loven. Da en situation som den omhandlede heller ikke var nævnt i socialministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 30. marts 1983 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde, og da udvalget anså bekendtgørelsen for udtømmende at angive i hvilke tilfælde der kunne ydes kontanthjælp til uddannelsessøgende, havde udvalget givet afslag på kontanthjælp og henvist pågældende til at klare sig på anden måde.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde ansøgeren en sådan hjælp, som kunne anses for tilstrækkelig til sikring af hans underhold m.v. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgerens øjeblikkelige økonomiske trang ikke skyldtes, at han var uddannelsessøgende, men derimod alene måtte tilskrives det forhold, at udbetalingen af midler fra Statens Uddannelsesstøtte skete med en vis forsinkelse. Hjælpen skulle ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, idet uddannelsesstøtten blev udbetalt med tilbagevirkende kraft, således at støtten dækkede samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der henviste til, at socialministeriet i skrivelse af 20. oktober 1983 havde udtalt, at socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse var udtømmende, og der kunne således ikke udover de tilfælde, der er nævnt i bekendtgørelsen, ske fravigelse af bistandslovens § 38, stk. 2, 1. punktum.

Socialudvalget var endvidere uenig i amtsankenævnets begrundelse, idet ansøgerens økonomiske trang fandtes at skyldes, at han havde påbegyndt uddannelse og derfor ikke længere stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren fra den 7. august 1983 måtte betragtes som uddannelsessøgende. Han var derfor ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37 fra dette tidspunkt, jfr. bistandslovens § 38, stk. 2, idet han ikke kunne anses for at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse, som ansås for udtømmende.

Da ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde erklæret sig uden midler, fandtes han dog at have været berettiget til hjælp til dækning af akut foreliggende behov. En sådan hjælp ville kunne ydes med tilbagebetalingspligt.

Kontanthjælp - tildeling - påbegyndelse af studium - udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte - uden midler - tilbagebetaling (* 1) (* 4)

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 37 fra august 1982 meddelte i slutningen af juli 1983 det sociale udvalg, at hun den 11. august 1983 ville påbegynde EFG-uddannelse. Det sociale udvalg standsede herefter udbetalingen af hjælp fra 1. august 1983. Udvalget henviste til, at ansøgeren fra denne dato ville være berettiget til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte og måtte betragtes som uddannelsessøgende. Udvalget henviste endvidere til lov af 30. marts 1983 om ændring af lov om social bistand samt socialministeriets bekendtgørelse af samme dato om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde.

Socialudvalget ydede dog i begyndelsen af august 1983 hjælp til betaling af ansøgerens husleje for august måned.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialudvalget at yde hjælp til ansøgeren fra 1. august 1983 indtil første rate af uddannelsesstøtten kom til udbetaling. Hjælpen, der skulle ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, skulle udmåles med et beløb svarende til, hvad der kunne ydes ansøgeren som støtte fra Statens Uddannelsesstøtte for samme periode.

Nævnet har begrundet sin afgørelse med, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke befandt sig i et uddannelsesforløb, men at hendes ansøgning stod i forbindelse med påbegyndelse af et studium og den omstændighed, at statens uddannelsesstøtte først kom til udbetaling på et senere tidspunkt. Under disse forhold fandt nævnet, at der var hjemmel til at udbetale ansøgeren hjælp i henhold til bistandsloven, uanset den ændring af bistandsloven, som socialudvalget i sin begrundelse havde henvist til.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

LOVGRUNDLAG

Efter bistandslovens § 38, stk. 2, (gældende fra 7. april 1983), kan der ikke ydes hjælp til personer, som er under uddannelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes hjælp uanset bestemmelsen i 1. punktum.

I socialministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 30. marts 1983 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde er der fastsat følgende

I to sager om kontanthjælp efter bistandsloven i tiden omkring påbegyndelse af uddannelse, men inden støtte fra Statens Uddannelsesstøtte kom til udbetaling, fandt ankestyrelsen, at de pågældende ansøgere ikke var berettiget til hjælp, da de måtte betragtes som uddannelsessøgende. Ankestyrelsen henviste til, at socialministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 30. marts 1983 udtømmende angiver, i hvilke tilfælde der kan ydes kontanthjælp til uddannelsessøgende, og ansøgerne fandtes ikke at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i den nævnte bekendtgørelse. Ankestyrelsen fandt dog, at såfremt ansøgerne i den omhandlede periode var uden midler, ville de være berettiget til hjælp til dækning af et akut foreliggende behov. En sådan hjælp ville kunne ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.