Uddannelsesstøtte til færdiggørelse af uddannelse - enlig forsørger (* 1) (* 3)

Uddannelsesstøtte til færdiggørelse af uddannelse - enlig forsørger (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En nu 29-årig ansøger, der havde gennemført 10. klasse, fik i 1977 afslag på hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, til HF-studiet. Afslaget var begrundet i, at hendes helbredsmæssige gener var således lægeligt behandlet, at hun ikke kunne anses for erhvervshæmmet, ligesom hun ikke kunne anses for at være socialt truet. Hun gennemførte HF, finansieret gennem Statens Uddannelsesstøtte, banklån og erhvervsarbejde som fastansat pædagogmedhjælper.

I august 1980 fik hun en søn, og blev opsagt fra sit arbejde, da hun ikke kunne få sønnen passet. I september 1981 fik hun vuggestueplads, og modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge, indtil hun i april 1982 fik tidsbegrænset arbejde som støttepædagog. Hun har siden august 1981 været enlig forsørger.

I juli 1982 anmodede ansøgeren påny om hjælp efter § 42, stk. 1, nu til en uddannelse som børnehavepædagog.

Social- og sundhedsforvaltningen gav i oktober 1982 afslag ud fra en samlet vurdering af ansøgerens situation.

Ansøgeren henvendte sig igen om § 42-hjælp i sommeren 1983, hvor hun oplyste at have gennemført 1. år af læreruddannelsen. Da hendes situation ikke var ændret siden efteråret 1982 blev der givet afslag på hjælp.

I januar 1984 anmodede ansøgeren atter om hjælp efter § 42, stk. 1, på grund af sin vanskelige økonomiske situation. Hun havde da gennemført 1 1/2 år af læreruddannelsen. Det blev oplyst, at ansøgeren ved erhvervsarbejde 28 timer pr. måned havde en månedlig nettoløn på ca. 1.300 kr. Med Statens Uddannelsesstøtte og statsgaranteret banklån var hendes indtægter på ialt 4.377 kr. pr. måned. Ansøgeren begrundede ansøgningen dels med sin status som enlig forsørger, dels med at hun havde dårlig ryg.

Kommunens speciallæge vurderede, at ansøgeren i alt væsentligt måtte anses for rask, idet der kun var beskedne ændringer fra ryggen, og en underlivslidelse ingen betydning havde for erhvervsevnen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Social og sundhedsforvaltningen afslog § 42-ansøgningen, da ansøgeren efter en lægelig vurdering alt i alt måtte anses for rask, omend hun helst burde undgå erhvervsfunktioner inden for sværeste former for rygbelastende arbejde. Ansøgeren fandtes på lige fod med andre studerende at ville kunne påtage sig arbejde til supplement af støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren havde i anken opgjort sine indtægter til 4.800 kr., heraf 1.000 kr. netto ved erhvervsarbejde som aftenvagt og faste udgifter til 3.700 kr. pr. måned. Herudover var der udgifter til mad, tøj, vask, bøger, reparation og andet. Med et skoleskema på 39 timer pr. uge anførte hun ikke at kunne påtage sig mere erhvervsarbejde, da hun havde sin søn at passe. Skoleskemaet forhindrede, at hun kunne tage supplerende arbejde i en børnehave, bortset fra vikariater i ferier.

LOVGRUNDLAG

Ifølge bistandslovens § 42, stk. 1, kan der, når det anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, ydes den pågældende hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det omfang, der ikke kan ydes tilskud af Statens Uddannelsesstøtte eller efter andre regler uden for den sociale lovgivning.

Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandslovens § 42 angiver i pkt. 5, at behovet for bistand må ses på grundlag af en samlet vurdering, hvori indgår lægelige (fysiske og psykiske), erhvervsmæssige og sociale momenter. Ved bedømmelsen må der lægges vægt på dels at afværge sociale trusler mod pågældende eller hans familie, dels at hjælpen skal være en forudsætning for at tilvejebringe, bevare eller genetablere en helbredsmæssigt og erhvervsmæssigt acceptabel situation for pågældende og familien.

Socialministeriet har udtalt i vejledning af 30. september 1983 vedrørende hjælp efter bistandslovens § 42 til enlige forsørgere, at en persons status som enlig forsørger ikke i sig selv indebærer en berettigelse til uddannelseshjælp efter § 42, men at enlige forsørgere ofte vil være i en fastlåst social situation, som de kun kan hjælpes ud af i kraft af ekstraordinære foranstaltninger. Der er i vejledningen anført en række momenter som retningsgivende for i hvilke situationer, der bør ydes støtte efter § 42 på social indikation til enlige forsørgere.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ud fra en samlet vurdering af ansøgerens helbredsmæssige og sociale situation, herunder tidligere erhvervsforhold, fandt ankestyrelsen ikke, at ansøgeren var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, til færdiggørelse af læreruddannelsen, som var påbegyndt efter at hun var blevet eneforsørger.

Ankestyrelsen tiltrådte således social- og sundhedsforvaltningens afgørelse.

En 29-årig kvinde, der var alene med en søn på 4 år, fandtes ikke berettiget til hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, til færdiggørelse af læreruddannelsen. Der var ikke lægelig begrundelse for § 42-støtte. Der var 3 gange tidligere givet afslag. Ansøgeren fandtes ikke at have fået sin sociale situation forringet ved ophævelse af samliv med barnefaderen.