Dagpenge - arbejdskonflikt (* 1) (* 2)

Dagpenge - arbejdskonflikt (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Sikrede, der var beskæftiget som specialarbejder, var sygemeldt en dag på grund af »omgangssyge«. Fraværet anmeldtes rettidigt.

Arbejdsgiveren afslog at udbetale dagpenge med den begrundelse, at der på tidspunktet for sygemeldingen bestod en faglig uoverensstemmelse mellem virksomheden og de på denne ansatte SID- arbejdere. Virksomheden havde i nogle dage modtaget et antal sygemeldinger, der langt oversteg det sædvanlige.

Da konflikten sluttede blev sagen af arbejdsgiverens organisation indbragt for arbejdsretten.

Det sociale udvalg fandt med henvisning til afsnit II B i sikringsstyrelsens vejledning af 21. marts 1979, at sikrede ikke var berettiget til dagpenge for den pågældende dag.

Sikredes faglige organisation indbragte afgørelsen for amtsankenævnet og anførte, at der ikke havde været nogen form for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på virksomheden, og at det var det sociale udvalgs pligt at udbetale sygedagpenge, når arbejdsgiveren undlod at opfylde sin forpligtelse.

Nævnet fik under sagens behandling oplyst, at dagpengeudvalget den 27. januar 1983 fandt, at arbejdsgiveren ikke havde pligt til at udbetale sygedagpenge til sikrede under hensyn til, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder under strejke, jfr. dagpengelovens § 5, stk. 2, og sikringsstyrelsens vejledning af 21. marts 1979, afsnit II B.

Det var for dagpengeudvalget oplyst, at arbejdsretten havde udtalt, at der efter de fremkomne oplysninger måtte antages at være tale om overenskomststridig temponedsættelse og kollektive sygemeldinger.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse med henvisning til dagpengelovens § 16, stk. 2, nr. 2, jfr. § 1, stk. 1, med den begrundelse, at der på tidpunktet for sygemeldingen forelå en overenskomststridig temponedsættelse i form af kollektiv sygemelding, og at denne måtte sidestilles med en overenskomststridig strejke, jfr. sikringsstyrelsens vejledning af 21. marts 1979.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sikredes faglige organisation gentog i anken de tidligere fremførte synspunkter.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER

Efter dagpengelovens § 1, stk. 1, ydes dagpenge som erstatning for tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst eller fødsel.

Efter lovens § 16, stk. 1, nr. 2, udbetaler det sociale udvalg dagpenge til lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Det fremgår af sikringsstyrelsens vejledning af 21. marts 1979, at det sociale udvalg som hovedregel vil være afskåret fra at udbetale dagpenge under en arbejdskonflikt, fordi betingelsen i lovens § 1, stk. 1 om tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ikke anses for opfyldt.

Det fremgår af vejledningens pkt. II B, at der i forbindelse med overenskomststridige Strejker, hvor sygdommen er opstået under strejken, hverken er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren eller fra det sociale udvalg, så længe strejken varer.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at ankestyrelsen ved behandlingen af sagens realitet tog stilling til samme problemstilling, som var behandlet af arbejdsretten og dagpengeudvalget, samt at sikringsstyrelsens vejledning af 21. marts 1979 ikke direkte tog stilling til en situation som den foreliggende.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt at måtte lægge arbejdsrettens afgørelse og dagpengeudvalgets afgørelse vedrørende sikredes ret til dagpenge fra arbejdsgiveren til grund og tiltrådte derfor amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

Det sociale udvalg var ikke forpligtet til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, idet der på tidspunktet for sygemeldingen forelå forhold, der blev sidestillet med en overenskomststridig strejke.