Arbejdsskadeforsikring - erhvervssygdom - anerkendelse - ryg- og håndlidelse - syerske (* 1) (* 3)

Arbejdsskadeforsikring - erhvervssygdom - anerkendelse - ryg- og håndlidelse - syerske (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kvinde havde arbejdet som syerske fra 1947 - 1977 kun afbrudt af en 2-årig periode, hvor hun var beskæftiget som oldfrueassistent. Da hun af helbredsmæssige grunde ønskede deltidsbeskæftigelse, fik hun i oktober 1977 arbejde ved rengøring 3 1/2 time daglig. I november 1978 blev hun sygemeldt, og fra 1. februar 1979 fik hun tilkendt mellemste invalidepension.

I august 1980 blev der indgivet anmeldelse til arbejdsskadeforsikringen om, at kvinden ved ryg- og håndledsbelastende arbejde i de sidste 30 år som syerske havde pådraget sig kalkmangel i hænderne og en ryglidelse (halisteresis juxtaarticularis, degeneration disci intervertebralis C 5/6,incipiens ostochondrosis columnae lumbalis). Sygdommen angaves opstået i 1972, hvor kvinden første gang fik konstateret slidgigt i ryggen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte ryg- og håndlidelse ikke gav ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, da lidelserne ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, der var nævnt i § 1 i sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 29. august 1980.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af kvinden.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ankestyrelsen modtog en lægelig udtalelse fra en arbejdsmedicinsk klinik, hvori det bl.a. var anført, at der var tale om ca. 30 års arbejde som syerske overvejende under akkordarbejde. Arbejde af denne art er erfaringsmæssigt særdeles rygbelastende og nedslidende. Det højt opdrevne tempo medfører psykisk anspænding, der igen sekundært udløser muskelspændinger især i skulder-, nakkeregion. Dette medfører dårlig blodforsyning i musklerne med gradvis tiltagende smertereaktioner og ødelæggelse af muskel- og knoglevæv. Belastninger af denne art medfører sekundært hovedpinegener, der kan være særdeles udtalte. Det højt opskruede tempo medfører også psykisk nedslidning. De mange års arbejde i en oftest kraftigt foroverbøjet stilling medfører endvidere statiske muskelbelastninger på lænderyg, hvorved såvel hvirvelsøjlen som muskelapparatet i ryggen kraftigt overbelastes i en særdeles ugunstig stilling. Ved den objektive undersøgelse af kvinden konstateredes betydelig muskulær ømhed og infiltration i trapeziusregion samt i nakkefæsterne. I udtalelsen konkluderedes, at kvinders arbejde gennem ca. 30 år væsentligst ved akkordarbejde som syerske havde medført en stærk nedslidende rygbelastning af såvel skylder-, nakkeregion som lænderygsområdet.

Ankestyrelsen modtog endvidere en redegørelse fra kvindens faglige organisation vedrørende syerskers arbejdsforhold, hvori det særligt var fremhævet, at der var tale om stillesiddende, monotont tempoarbejde.

Ankestyrelsen anmodede herefter sikringsstyrelsen om at forelægge sagen for det i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 11 nedsatte udvalg vedrørende erhvervssygdomme med henblik på en udtalelse om, hvorvidt der var grundlag for at henføre de anmeldte lidelser under arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Udvalget henstillede, at tilfældet ikke blev anerkendt, bl.a. fordi symptomerne på kvindens lidelser var startet på et aldersmæssigt tidspunkt, hvor disse lidelser er almindelige. Selv om pågældendes arbejde havde været anstrengende, kunne udvalget ikke gå ind for anerkendelse.

Ankestyrelsen har endelig lånt akterne i pågældendes invalidepensionssag. Det fremgår heraf, at en speciallæge i fysiurgi og neurologi i erklæring af 14. januar 1980 har stillet følgende diagnoser: Hemisacralisatio dxt. (røntgenologisk verificeret). Insufficientia dorsi 1. gr. Climacterium. Cystocele operat.

Det anførtes endvidere i erklæringen, at kvinden havde moderate ryginsufficienssymptomer foruden følger efter underlivsoperationer, men at hendes sygdomsbillede først og fremmest fandtes præget af psykosomatiske klager, formentlig som led i klimakteriet.

I forbindelse med kvindens henvisning til revalidering var hun endvidere undersøgt af en speciallæge i fysiurgi den 30. november 1981, som stillede følgende diagnoser: Osteochondrosis lumbalis Arthrosis typus polyarticularis 1.g. Deg. disci cerv. V localisata Peritendinosis crurum Reactio depressiva.

LOVGRUNDLAG

Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, anses som erhvervssygdom sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper grundet deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter, hvilke sygdomme der anses for erhvervssygdomme.

Fortegnelse over erhvervssygdomme er senest udsendt med sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 670 af 17. december 1982.

Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, kan ydelser tillige tilkendes for andre sygdomme end erhvervssygdomme, såfremt det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som stilles for at kunne optages i fortegnelsen, eller at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Efter erhvervssygdomsfortegnelsens pkt. E 6 b, anerkendes som erhvervssygdomme sygdomme i seneskederne samt sene- og muskellidelser forårsaget af overbelastning, når sygdommen har medført hel eller delvis opgivelse af den pågældendes sædvanlige arbejde.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at de anmeldte lidelser i kvindens ryg og hænder ikke var omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen.

Efter oplysningerne om de nævnte lidelser fandtes det heller ikke godtgjort, at disse lidelser udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdets særlig art.

Ankestyrelsen fandt det endvidere overvejende sandsynligt, at arbejdsophøret ikke skyldtes muskellidelser eller iøvrigt lidelser, der kunne henføres under fortegnelsens pkt. E 6 b.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor sikringsstyrelsens afgørelse.

Særlig noter

(* 1) Offentliggjort af Sikringsstyrelsen i SM U-008-84 08/11/1984.

(* 2) Dagældende retsforskrift: Bekendtgørelse nr. 670 af 17. december 1982 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejdsskadeforsikring, § 1, punkt E, nr. 6b.

(* 3) Overført til historisk base ved saneringsrunden marts 1993.

En lidelse i ryg og hænder hos en kvinde, der havde arbejdet som syerske i 30 år, fandtes ikke at kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, da de anmeldte lidelser ikke var omfattet af sikringsstyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, og da det ikke fandtes godtgjort, at disse lidelser udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdets særlige art. Ankestyrelsen fandt det endvidere overvejende sandsynligt, at arbejdsophøret ikke skyldtes muskellidelser eller iøvrigt lidelser, der kunne henføres under pkt. E 6 b i erhvervssygdomsfortegnelsen.