Legislator Case Law & Legislation
W19841908125 DK

Ankestyrelsens kompetence - oprettelse af beskyttet arbejdsplads (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1984 19081 Historic

Ankestyrelsens kompetence - oprettelse af beskyttet arbejdsplads (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Det sociale udvalg i A kommune havde søgt social- og sundhedsudvalget i B amtskommune om godkendelse af, at der i medfør af bistandslovens § 91 oprettedes en beskyttet arbejdsplads hos en privat arbejdsgiver til en 23-årig kvinde, der havde gennemgået en arbejdsprøvning hos den pågældende arbejdsgiver.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Social- og sundhedsudvalget havde meddelt, at der ikke for tiden var mulighed for at oprette yderligere beskyttede arbejdspladser, idet alle pladser var besat. Først pr. 1. januar 1985 ville der blive frigivet 5 arbejdspladser hos private arbejdsgivere.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af socialudvalget i A kommune.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Social- og sundhedsudvalget anførte, at afslaget ikke var begrundet i den konkrete sag, men i at de af amtsrådet anmeldte beskyttede pladser hos private arbejdsgivere for 1984 alle var besat.

LOVGRUNDLAG

Efter bistandslovens § 91, stk. 1, skal amtsrådet sørge for, at personer, der af fysiske eller psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse på beskyttede virksomheder og lignende eller ved andre erhvervsmæssige foranstaltninger.

Efter bistandslovens § 15, stk. 5, kan amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelser efter denne lov indbringes for den sociale ankestyrelse, medmindre andet er bestemt i loven.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Under hensyn til at ansvaret for tilvejebringelsen af muligheder for beskæftigelse på beskyttede virksomheder og lignende påhviler amtsrådet, fandt ankestyrelsen ikke, at der var truffet en afgørelse, der i medfør af bistandslovens § 15, stk. 5, kunne indbringes for ankestyrelsen.

Ankestyrelsen afviste således at behandle sagen.

Endelig adm. afgørelse 1984 19081 Historic

Ankestyrelsen har afvist af behandle en klage over, at et social- og sundhedsudvalg i en amtskommune havde afvist at oprette en beskyttet arbejdsplads hos en privat arbejdsgiver med henvisning til, at alle beskyttede arbejdspladser var besat. Under hensyn til at ansvaret for tilvejebringelsen af muligheder for beskæftigelse på beskyttet virksomhed og lignende påhviler amtsrådet, fandt ankestyrelsen ikke, at der var truffet en afgørelse, der i medfør af bistandslovens § 15, stk. 5, kunne indbringes for ankestyrelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →