Invalidepension - bedømmelsesgrundlag - nedsat arbejdstid på grund af sygdom (* 2) (* 4)

Invalidepension - bedømmelsesgrundlag - nedsat arbejdstid på grund af sygdom (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift sygeplejerske søgte invalidepension, efter at hun i juli 1981 var opsagt på grund af for mange sygedage. Om ansøgerens arbejdsmæssige og helbredsmæssige forhold fremgik det, at hun fra 1965 til 1969 havde fuldtidsbeskæftigelse. I 1969 blev arbejdstiden nedsat til 24 timer ugentlig. Der var mange ekstravagter i årene frem til 1980, da arbejdstiden blev nedsat yderligere til 18 timer ugentlig. I januar 1981 blev der ydet tjenestefrihed uden løn på grund af sygdom. Det var tillige oplyst, at ansøgeren i stort omfang havde afspadseret overarbejde, da hun helbredsmæssigt ikke magtede mere arbejde.

Nedsættelsen af arbejdstiden i 1969 skete i forbindelse med operation for discusprolaps i august 1969. Ansøgeren havde siden 20 års alderen haft akut indsættende lændehold, og efter et lumbagotilfælde i oktober 1968 havde hun fortsat periodevise rygsmerter efter belastning. Ansøgeren blev igen opereret for discusprolaps i 1974, 1980 og 1981.

Ansøgerens arbejdsindtægter havde i årene 1969 - 81 varieret mellem 27.000 kr. og ca. 66.000 kr. årlig. I 1979 var indtægten opgivet til 66.434 kr. og i 1980 til 65.870 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt, at ansøgeren burde bedømmes i fuld selverhverv og tilkendte pågældende højeste invalidepension.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at det ikke fandtes rimeligt at benytte vurderingsgrundlaget fuldt selverhverv, når det var over 14 år siden, at ansøgeren overgik til deltidsbeskæftigelse.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELER OG AFGØRELSE

Under hensyn til oplysningerne om at ansøgeren havde haft rygsymptomer allerede før 1969, at fuldtidsbeskæftigelse blev opgivet i direkte tilslutning til den første rygoperation, og at der på baggrund af den senere sygehistorie måtte anses at have foreligget et væsentligt skånemoment, fandt ankestyrelsen, at ansøgeren burde vurderes i fuldt selverhverv.

Ankestyrelsen tiltrådte på denne baggrund, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at opnå højeste invalidepension.

(* 1) Se endvidere SM P-005-84.

En tidligere fuldtidsbeskæftiget gift kvinde, der på grund af sygdom fik nedsat sin arbejdstid til 24 timer ugentlig i 1969 og i 1980 fik arbejdstiden nedsat til 18 timer ugentlig, fandtes at burde vurderes i fuld selverhverv. (* 1)