Kontanthjælp - merudgifter ved forsørgelse - blodsukkertestapparat (* 2) (* 4)

Kontanthjælp - merudgifter ved forsørgelse - blodsukkertestapparat (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, som havde et på ansøgningstidspunktet 3 1/2 årigt barn, der havde sukkersyge, søgte i oktober 1981 social- og sundhedsforvaltningen om hjælp til anskaffelse af et blodsukkertestapparat type Hypocount B med tilhørende autoclips. Prisen på apparatet var ca. 2.000 kr. Ansøgningen var begrundet med, at de hidtil anvendte målemetoder Klinitest og Kettosticks ikke var tilstrækkelig nøjagtige.

Om familiens økonomiske forhold var det oplyst, at den samlede nettoindtægt udgjorde 12.185 kr. pr. måned. De godkendte faste udgifter var opgjort til 6.075 kr. månedlig. Socialforvaltningen havde hidtil ydet hjælp i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1, til merudgifter i forbindelse med barnets sukkersyge i form af hjælp til diætkost, betaling af medicin samt Klinitest og Kettosticks.

Hospitalsafdelingen, hvor barnet havde været indlagt og gik til ambulant kontrol, anbefalede anskaffelse af det nævnte testapparat.

Socialforvaltningen gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 58 med henvisning til, at apparatet ikke var medtaget i fortegnelsen over hjælpemidler, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 22. oktober 1980 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58. Socialforvaltningen fandt, at ansøgeren fortsat opfyldte de økonomiske betingelser for at få hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, men afslog at yde hjælp til det ansøgte apparat efter denne bestemmelse, idet apparatet ikke kunne anses for at være et led i barnets forsørgelse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte, at blodsukkertestapparatet ikke kunne anses for omfattet af bistandslovens § 58 (* 1). Nævnet fandt endvidere, at apparatet ikke var en merudgift ved forsørgelsen af barnet, hvortil der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge socialforvaltningen at yde hjælp til blodsukkertestapparatet efter bistandslovens § 46, stk. 1.

LOVGRUNDLAG

Ifølge bistandslovens § 46, stk. 1, kan der, hvis en person har udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes efter lovgivningen om offentlig sygesikring eller social ulykkesforsikring, ydes hjælp hertil, såfremt pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Bistandslovens § 48, stk. 1, havde i perioden 1. januar 1981 - 19. juni 1982 følgende indhold: Personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, kan få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen der er en følge af handicappet, såfremt disse ikke selv har midler til at afholde udgiften.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at udgiften til blodsukkertestapparatet ikke kunne anses for at være en merudgift ved barnets forsørgelse, hvortil der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1.

Efter oplysningerne om familiens økonomiske forhold fandtes betingelserne for at yde hjælp til den omhandlede udgift efter bistandslovens § 46, stk. 1, heller ikke at være opfyldt.

Ankestyrelsen tiltrådte således den del af nævnets afgørelse, der kunne indankes.

(* 1) Denne del af afgørelsen kunne ikke påklages til ankestyrelsen.

Udgifter til anskaffelse af bloksukkertestapparat til et barn, der led af sukkersyge, fandtes ikke at kunne anses for at være en merudgift ved forsørgelsen af barnet, og udgiften kunne derfor ikke afholdes efter bistandslovens § 48, stk. 1. Betingelserne for at yde hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, til den omhandlede udgift fandtes heller ikke at være opfyldt.