Nedlæggelse på privat initiativ

Nedlæggelse på privat initiativ

I brev af 5. september 1984 har De som ejer af ejendommen matr. nr. klaget over A byråds beslutning vedrørende et spørgsmål om nedlæggelsen af en del af en privat fællesvej, der forløber langs nordskellet af Deres ejendom og videre mod vest over ejendommen matr. nr. p.

Ifølge beslutningen har byrådet henvist til, at vejmyndigheden ikke har hjemmel til at afgøre spørgsmål om vejrettigheder til den nedlagte strækning, idet sådanne spørgsmål er af privatretlig karakter, hvorfor de i mangel af enighed mellem grundejerne henhører under domstolene.

Det fremgår af en udskrift af vejsynsprotokollen, at ejerne af ejendommen matr. nr. p har afspærret og delvis nedlagt den strækning af vejen, der forløber over matr. nr. p, idet denne ejer bestrider, at De har vejret til såvel denne vejstrækning som til en syd for strækningen øst-vestgående vej over matr. nr. p med forbindelse til en vej langs sydskellet af Deres ejendom.

De har anført, at byrådets beslutning er påklaget med henblik på at få opklaret, om det er rigtigt, at en grundejer kan nedlægge en vejstrækning, uden at den i privatlovens kapitel 9 beskrevne fremgangsmåde er fulgt, og at vejmyndigheden i et sådant tilfælde intet kan foretage sig bortset fra at henvise de til den nedlagte vej berettigede til at indbringe spørgsmålet for domstolene.

Af en fra A byråd indhentet udtalelse fremgår,

at

fællesvejen er beliggende i landzone, hvorfor sagen er behandlet efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit II.

at

det ved vejsynet ikke var muligt at tilvejebringe enighed, hverken om vejrettigheder eller vejstræknigens eksistens, samt

at

byrådet finder, at vejlovgivningen ikke indeholder hjemmel for kommunen til at afgøre spørgsmål om vejrettigheder eller istandsættelse og vedligeholdelse af det nedlagte vejstykke, så længe spørgsmålet om vejrettighederne ikke er afklaret.

Ministeriet skal oplyse, at da vejen er beliggende i landzone, er den ikke omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III, men af bestemmelserne i lovens afsnit II, dvs. §§ 14-20.

Efter § 14, stk. 5, »kan« en privat fællesvej nedlægges efter reglerne i lovens kapitel 9. Ordet »kan« medfører, at bestemmelserne i kapitel 9 ikke nødvendigvis skal anvendes for at nedlægge en privat fællesvej på landet. En nedlæggelse kan således også gennemføres på privat initiativ. Spørgsmålet om, hvorvidt en sådan nedlæggelse er i strid med andre grundejeres vejrettigheder, er et privatretligt spørgsmål, som vejmyndigheden ikke kan tage stilling til. Vejmyndigheden må derfor henvise grundejerne til i mangel af enighed at indbringe sagen for domstolene. A byråds afgørelse er således i overensstemmelse med disse bestemmelser, og ministeriet kan derfor ikke kritisere afgørelsen.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

En grundejer havde delvist nedlagt delvist afspærret en privat fællesvej på landet, og kommunen nægtede at gribe ind. Ministeriet udtalte, at private fællesveje på landet lovligt kan nedlægges på privat initiativ og at spørgsmålet om en sådan nedlæggelse strider mod private vejrettigheder er et privatretligt anliggende, som kommunen ikke kan tage stilling til.