Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - forurettedes ønske - straffelovens § 227(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - forurettedes ønske - straffelovens § 227(* 1)
Denne sag er udtryk for, at straffelovens § 227
om strafbortfald for forbrydelser mod kønssædeligheden, hvis parterne er indgået i ægteskab med hinanden, anvendes analogt på allerede indgåede ægteskaber.
En 25-årig mand havde haft et skænderi med sin hustru og gik derefter ud og drak sig fuld. Da han kom hjem om aftenen, gjorde han seksuelle tilnærmelser til hustruen. Hun protesterede, og han rev tøjet af hende, gav hende nogle øretæver, væltede hende om på gulvet og sparkede hende i ryggen, da hun prøvede at løbe ud af soveværelset, hvor han havde båret hende ind. Derefter lod hun ham få samleje. Efter det passerede søgte hustruen separation, men allerede efter 14 dages forløb ønskede hun sagen standset, idet de nu kom sammen igen og ville genoptage samlivet. Tiltalefrafald for overtrædelse af straffelovens § 216 blev meddelt.
(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens
Årsberetning 1984, side 42.
En 25-årig mand havde voldtaget sin hustru. Hun søgte separation, men efter 14 dages forløb ønskede hun sagen standset, idet de ville genoptage samlivet. Tiltalefrafald meddelt.(* 2)