Legislator Case Law & Legislation
W19840904725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-45-84 om underretning om udsættelse af lejemål og om tvangsauktion

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1984 9047 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-45-84 om underretning om udsættelse af lejemål og om tvangsauktion

KEN#LOKDOK23 1984 9047 Historic

Resume

Efter bistandsloven var boligselskaber ikke berettiget til generelt at videregive restanceoplysninger til socialforvaltningerne.

Forvaltningerne kunne derimod indgå aftaler med advokater eller fogedretter om, at disse skulle give underretning om begærede udsættelsesforretninger eller tvangsauktioner.

KEN#LOKDOK23 1984 9047 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 17 og § 28

Vejledninger

Socialministeriets cirkulære af 26. marts 1976 om medvirken til gennemførelse af vejledning m.v. efter bistandsloven -

Socialministeriets cirkulære af 9. oktober 1975 om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven -

Sagsfremstilling

Registertilsynet har på baggrund af en konkret sag oplyst, at tilsynet ikke finder, at der efter lov om private registre m.v. § 4, stk. 2, er hjemmel til en generel, automatisk videregivelse af samlede restanceoplysninger fra boligselskaber til de kommunale socialforvaltninger, da videregivelsen ikke kan siges at være et naturligt led i den normale drift af et boligselskab.

Registertilsynet finder heller ikke, at der er hjemmel til videregivelsen i anden lovgivning - herunder bistandsloven.

Socialministeriet er enigt i Registertilsynets opfattelse, for så vidt angår bistandsloven.

Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt, at socialforvaltningerne får underretning om de tilfælde, hvor der er en egentlig begrundet risiko for afbrydelse/udsættelse af lejemål eller for en ejendoms afhændelse ved tvangsauktion.

Man skal derfor henlede opmærksomheden på, at nogle kommuner af denne grund har indgået aftaler med advokater og/eller med fogedretterne, hvorefter disse orienterer socialforvaltningerne om begærede udsættelsesforretninger eller tvangsauktioner.

Det er Socialministeriets opfattelse, at disse aftaler er i god overensstemmelse med såvel Socialministeriets cirkulære af 9. oktober 1975 om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven som Socialministeriets cirkulære af 26. marts 1976 om medvirken til gennemførelse af vejledning m.v. efter bistandsloven.

I øvrigt har socialforvaltningerne efter bistandslovens § 17 mulighed for i forbindelse med den enkelte sags behandling at indhente relevante oplysninger fra bl.a. boligselskaber.

* * * * *

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →