Bygningsændring-udgravning af krybekælder
Statutory Text (3 Articles)
Bygningsændring-udgravning af krybekælder
»Byggelovklage vedr. ejendommen, en lod af matr.nr. 567, Utterslev, Valnøddevej 7.
I skrivelse af 20. maj 1983 meddelte byggestyrelsen, at Deres klage af 16. maj 1983 over magistratens afgørelse blev sendt til magistraten til udtalelse.
Magistraten har i skrivelse af 15. juni 1983 bl.a. udtalt følgende
».... Den 10. februar 1983 ansøger Stig Emcken magistraten om fritagelse for at opfylde kravet om en BD-bygningsdel 60 med de i skrivelsen anførte begrundelser. Kopi af skrivelse af 10. februar 1983 vedlægges ligeledes.
Som vedlagte kopi af margistratens skrivelse af 18. april 1983 viser, har magistraten nægtet afslag på dispensation med den angivne begrundelse, at kælderarealet øges væsentligt med det udgravede kælderrum.
Det skal bemærkes, at man herfra over for Stig Emcken har skitseret blandt andet følgende alternativ for opfyldelse af magistratens betingelse som vist på vedlagte tegningskopier fra 4. bygningsinspektorat
1. De tre døre mod kælder fra trapperum udføres mindst svarende til BD-døre 30.
2. Adskillelse i trapperummet med mindst BD-bygningsdel 60 (underside af løb, repos og væg i stueetagen) med dør mindst svarende til BD-dør 30.«
Til Deres orientering vedlægges en kopi af magistratens svar.
I den anledning skal man meddele, at byggestyrelsen finder, at den foretagne udgravning af krybekælderen falder under byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c, idet ændringen af et uudnytteligt krybekælderrum til et udnytteligt kælderrum må anses for væsentlig i henseende til byggeloven eller de i medfør heraf udfærdigede bestemmelser.
Byggestyrelsen er imidlertid samtidig af den opfattelse, at ændringen af krybekælderrummet ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anvende kravene i bygningsreglementet, kap. 6.8.2., stk. 2, om en selvstændig brandcelle på de allerede eksisterende kælderrum.
Byggestyrelsen har i overensstemmelse hermed meddelt magistraten, at man er af den opfattelse, at bygningsreglementets krav om adskillelse kun bør gælde det nyindrettede kælderrum, jf del af magistratens alternativ 1, som skitseret i udtalelse af 15. juni 1983. Byggestyrelsen har herved forudsat, at der ikke ændres på anvendelsen af de allerede eksisterende kælderrum.
Man henviser til magistratens j.nr. UT 1200 samt til ovenstående hvoraf det fremgår, at byggestyrelsen er af den opfattelse, at bygningsreglementets krav om adskillelse kun bør gælde det nyindrettede kælderrum.
Pdv.
eb.
Gurli Bonde
Fuldmægtig
Ingen
Ændring af krybekælder til et udnytteligt kælderrum anset for en væsentlig ændring, jfr. Byggelovens § 2. Der kan i den forbindelse kun stilles krav om brandmæssig adskillelse til det nyindrettede kælderrum og ikke til eksisterende.