Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1)

Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1)

År 1983, den 2. december, blev i sagen, j.nr. 61/82, Smith & Co. A/S, ctr. monopoltilsynet afsagt sålydende

K E N D E L S E

I skrivelse af 29. november 1982 har højesteretssagfører Børge Kock som advokat for Smith & Co. A/S Odense klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 25. november 1982 truffet afgørelse, hvorved det blev pålagt Smith & Co. A/S i henhold til monopollovens § 12, stk. 3, senest den 2. december 1982 at sælge cykler af mærket SCO og reservedele til disse til Dansk Supermarked A/S, Bilka Lavprisvarehuse på selskabets sædvanlige vilkår for tilsvarende salg, dog således, at selskabet vil kunne betinge sig, at cyklerne kun forhandles i den eller de afdelinger, der opfylder forhandlerantagelsesbetingelserne, for tiden afdelingen i Hundie.

Klagerne har nedlagt påstand om, at pålægget bortfalder.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet. Advokat Morten Henriksen er på vegne Bilka Lavprisvarehus A/S indtrådt som biintervenient til støtte for monopoltilsynet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 8. marts og 29. september 1983 fra klagerne og i indlæg af 6. april, 6. og 7. oktober 1983 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 20. oktober og 2. november 1983. På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 25. november 1982 fra monopoltilsynet til højesteretssagfører Børge Kock. I foråret 1981 klagede Bilka Lavprisvarehuse over, at Smith & Co. A/S, Odense, havde nægtet at levere de af selskabet producerede og forhandlede cykler af mærket SCO til lavprisvarehuset.

Selskabet begrundede leveringsnægtelsen med, at det var selskabets standpunkt at ville modsætte sig at levere til supermarkeder, stormagasiner og lavprisvarehuse, uanset om de i øvrigt måtte opfylde forhandlerkravene, da selskabets produkter foretrækkes markedsført af fagbranchen og afsat gennem legale brancheforretninger med butik, værksted og komplet reservedelslager . Herudover henviste selskabet til, at Bilka ikke opfyldte selskabets konkrete betingelser for antagelse af forhandlere.

Ved skrivelse af 5. januar 1982 pålagde monopoltilsynet i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, jfr. stk. 1, Smith & Co. A/S at ophøre med at praktisere selskabets forhandlerkrav, hvorefter supermarkeder, stormagasiner og lavprisvarehuse udelukkes fra at kunne optages som forhandlere af selskabets produkter. Denne afgørelse blev stadfæstet ved monopolankenævnets kendelse af 24. august 1982.

Tilsynet foreslog på denne baggrund ved skrivelse af 26. august 1982, at selskabet rettede henvendelse til Bilka Lavprisvarehuse med henblik på optagelse af levering til Bilka.

Smith & Co. A/S fastholdt imidlertid ved skrivelse af 2. september 1982 leveringsnægtelsen og begrundede bl.a. denne med, at Bilka Lavprisvarehuse ikke opfyldte de konkrete betingelser for samhandel og henviste i øvrigt til de i tidligere redegørelser anførte begrundelser.

Bilka Lavprisvarehuse erklærede derefter at ville indrette værkstedet i Hundieafdelingen straks, hvorimod Bilka ville vente med at foretage værkstedsindretningen i de andre afdelinger indtil der var sikkerhed for, at Smith & Co. optog leverancer af cykler af mærket SCO til forhandling i afdelingen i Hundie.

Efter at Bilka havde meddelt, at indretningen af værkstedet var afsluttet, samt at der var ansat en branchekyndig person til at lede cykelafdelingen i Hundie aflagde en af tilsynets inspektører besøg i afdelingen.

Den i anledning af besøget udarbejdede inspektørrapport har været forelagt Smith & Co. og Bilka Lavprisvarehuse. Det fremgår af rapporten, at værkstedsindretningen var afsluttet, og det blev oplyst, at der dagligt er 5 personer inklusive afdelingschefen, der er skønnet kvalificeret til at rådgive, vejlede og informere forbrugeren i køb af cykler, samt at der desuden er ekstra mandskab torsdag, fredag og lørdag. På besøgstidspunktet, den 28. september og 1. oktober 1982 var der ikke en fuldtidsansat medarbejder på cykelværkstedet, men det blev oplyst, at der den 1. november 1982 ville tiltræde kvalificeret arbejdskraft til kombineret cykelsalg og reparation samt klargøring. Endvidere oplystes det, at Bilkas krav til ansatte på cykelværkstedet var et grundigt branchekundskab og deltagelse i kurser hos de enkelte producenter/importører.

Smith & Co. A/S fremkom ikke med bemærkninger til de i inspektørrapporten indeholdte oplysninger.

Monopoltilsynet har herefter den 11. november 1982 afholdt forhandling med selskabet i henhold til monopollovens § 11, stk. 1, med henblik på at søge leveringsnægtelsen bragt til ophør for så vidt angår forhandling i Hundieafdelingen.

Under forhandlingen indtog selskabet det standpunkt, at Bilka ikke opfyldte selskabets forhandlerkrav medmindre samtlige afdelinger var indrettet i overensstemmelse med kravene. Derimod har selskabet ikke gjort indsigelser over for indretningen m.v. af Bilkas afdeling i Hundie. Selskabet henviste dog til, at Bilka ikke som tidligere anført havde ansat branchekyndig arbejdskraft i Hundieafdelingen. Bilka har senere oplyst, at den foran nævnte branchekyndige person, der efter det oplyste er faguddannet cykel- og knallertekspedient, er ansat med tiltræden pr. 1. december 1982.

Endelig anførte selskabet, at Bilka ikke har væsentlig erhvervsmæssig interesse i at føre cykler af mærket SCO, hvilket efter selskabets opfattelse er yderligere bestyrket af ændringer i markedsforholdene i det seneste år.

Herefter har sagen været forelagt monopolrådet på dets møde onsdag den 24. november 1982.

I denne anledning skal tilsynet udtale følgende

Smith & Co. A/S udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions- og omsætningsforholdene inden for cykelbranchen som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1, jfr. at selskabet er anmeldt som dominerende enkeltvirksomhed i henhold til monopollovens § 6, stk. 2, for produktion og salg af cykler.

Endvidere finder tilsynet, at Bilka Lavprisvarehuse har en væsentlig erhvervsmæssig interesse i at kunne føre cykler af mærket SCO og reservedele til disse. Det er det førende cykelmærke, og der er tale om et stærkt opreklameret dansk produceret mærke, som har en præferencestilling i forbrugernes bevidsthed. Dette mærke kan ikke uden videre erstattes af andre produkter, hvilket også fremgår af den traditionelle cykelhandels interesse i at forbeholde sig salget.

Da Bilka opfylder Smith & Co's forhandlerantagelsesbetingelser i afdelingen i Hundie, må Bilka på tilstrækkelig måde anses at have sikret selskabet, at de pågældende cykler i denne afdeling vil blive solgt i overensstemmelse med selskabets kvalifikationskrav. Leveringsnægtelsen må derfor anses for usaglig.

Traditionelle cykelhandlere kan uden videre opnå forhandling af de pågældende cykler, når forhandlerkravene er opfyldt. Leveringsnægtelsen indebærer derfor yderligere en urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen.

Da den urimelige indskrænkning i Bilkas frie erhvervsudøvelse og den urimelige ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen ikke har kunnet imødegås ved forhandling i henhold til monopollovens § 11 eller ved indgreb efter lovens øvrige bestemmelser, skal monopoltilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, pålægge selskabet senest den 2. december 1982 at sælge cykler af mærket SCO og reservedele til disse til Dansk Supermarked A/S, Bilka Lavprisvarehuse på selskabets sædvanlige vilkår for tilsvarende salg, dog således, at selskabet vil kunne betinge sig, at cyklerne kun forhandles i den eller de afdelinger, der opfylder forhandlerantagelsesbetingelserne, for tiden afdelingen i Hundie. Selskabet kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

Tilsynet forventer inden for samme tidsfrist, 8 dage fra i dag, at modtage enten meddelelse om, at selskabet vil efterkomme tilsynets pålæg eller, at dette pålæg ønskes indbragt for monopol-ankenævnet, jfr. monopollovens § 18, stk. 1.

Smith & Co A/S, advokat Morten Henriksen, Århus samt Bilka Lavprisvarehuse er orienteret i overensstemmelse med foranstående.

Om sagens baggrund er det oplyst, at monopol-ankenævnet den 24. august 1982 afgjorde en sag mellem Smith & Co. og monopoltilsynet, der angik spørgsmålet om, hvorvidt et pålæg afgivet af monopoltilsynet i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, var lovligt.

I kendelsen hed det, at efter udformningen af det påklagede pålæg kan nævnet alene tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klagerne er berettigede til, således som det har fundet udtryk i de anmeldte forhandlerbetingelser, generelt og uden noget forbehold på forhånd at afvise ethvert salg af cykler til stormagasiner, supermarkeder og lavprisvarehuse.

Efter nævnets opfattelse kan der ikke bortses fra, at praktiseringen af en sådan ubetinget samhandelsnægtelse i vel tænkelige situationer kan have skadelige virkninger som omhandlet i monopollovens § 11. Herefter finder nævnet ikke grundlag for at ophæve monopoltilsynets pålæg.

Klagerne har til støtte for deres påstand henvist til deres anbringender i den af monopol-ankenævnet afsagte kendelse af 24. august 1982. Desuden har klagerne bl.a. anført, at monopoltilsynet ikke har haft lovhjemmel til at afgive pålægget, da Bilka ikke har nogen væsentlig erhvervsmæssig interesse i levering af cykler af mærket SCO og leveringsnægtelsen derfor ikke medfører nogen urimelig indskrænkning i Bilkas adgang til erhverv eller nogen urimelig ulighed i adgangen til erhverv.

Udgangspunktet må være, at man har ret til frit at bestemme, med hvem man vil etablere forretningsforbindelse og klagerne må på rimelig måde kunne reservere deres varer for den kundekreds, som i en årrække har medvirket til indarbejdelsen af SCO mærket i publikums bevidsthed.

Bilkas forretningsform er en sådan, at Smith & Co. ikke kan være tjent med, at selskabets højt teknisk udviklede produkter bliver gjort til genstand for markedsføring af Bilka, og hvis SCO cykler fremtidig vil blive leveret til og markedsført af Bilka, vil en ændring af den hidtidige og nuværende kundekreds' indkøbsmønster blive til skade for Smith og Co.

Monopoltilsynet har i pålægget skrevet, at Bilka har en væsentlig interesse i at få leveret og har om adgangen til at udstede pålæg fremhævet bemærkningerne til monopolloven, hvorefter et pålæg om levering således vil kunne være nødvendigt, såfremt en ophævet eksklusiv- eller boykotaftale fortsat bliver praktiseret, og såfremt bestemmelserne i forslagets § 11 omgås ved, at der ikke leveres til forretninger, som undersælger vejledende bruttopriser, eller såfremt en eneproducent eller dominerende enkeltvirksomhed af usaglige grunde nægter levering til visse virksomheder eller typer af virksomheder, der herved i væsentlig grad hæmmes i deres erhvervsudøvelse . Men fra klagernes side må det fremhæves, at der i denne sag aldrig har været tale om eksklusiv- eller boycotaftale, og der har ikke været vejledende bruttopriser. Der er en fri prisdannelse i faget, og der forekommer en meget effektiv konkurrence mellem cykelhandlerne indbyrdes. Smith & Co. leverer til 1100 cykelhandlere, og de konkurrerer indbyrdes. Til spørgsmålet om Bilka i væsentlig grad hæmmes i sin erhvervsudøvelse må det fremhæves, at der er cykler nok at få på markedet, og af omsætningen på det danske marked er 65-70% import, og her er alle kvaliteter repræsenteret.

Monopoltilsynet betegner SCO som det førende mærke og som stærkt opreklameret.

Tilsynet burde uddybe, hvad man mener med et førende mærke, og i hvert fald bruger cykelmærker som Raleigh og Centurion større beløb på reklame end Smith & Co. En præferencestilling i publikums bevidsthed burde vel også udmønte sig i markedsandel, og her har SCO ca. 12,5-13% af salget af cykler i Danmark.

I den monopolretlige teori hævdes det (v. Eyben Priser og Monopoler II p. 512), at i det omfang hvor det har været muligt at få andre varer, er der ikke noget væsentligt hensyn til leverandøren.

Monopoltilsynet afviser i sin redegørelse, at det forhold, at cykler kun udgør en beskeden andel af Bilkas samlede omsætning skal tillægges nogen betydning, men ankenævnet har af og til tillagt det betydning, at der var et spring mellem den relevante omsætning og den samlede omsætning f.eks. i kødbakkesagen (meddelelser fra Monopoltilsynet 1979, side 387) og Højesteret har accepteret dette i B & O sagen (meddelelser fra Monopoltilsynet 1978, side 169).

Også konkurrenceforholdene i branchen har nævnet tillagt betydning, således i eternitsagen (meddelelser 1979 p. 379), hvor ankenævnet hævede et pålæg, fordi 600 forhandlere af eternit indbyrdes havde en effektiv konkurrence.

SCO leverer til 1100 cykelhandlere, som indbyrdes har fri konkurrence.

Bilkas interesse kan ikke være væsentlig, hovedsagelig på grund af det store vareudbud.

Spørgsmålet er herefter, om leveringsnægtelsen er urimelig efter monopollovens § 12, stk. 3. Smith & Co. sælger cykler til cykelhandlere, der er en ensartet kundekreds med de fornødne faglige håndværksmæssige forudsætninger. Cykelhandleren har også haft gavn af ikke at have været truet af den urimelige konkurrence, der er opstået med lavprisvarehusene, hvor service og garantiordninger er trådt i baggrunden, og hvor det ikke er nødvendigt at placere omkostningerne korrekt, og hvor konkurrencen derfor bliver ulige.

Smith & Co. er trofaste mod dem, der har markedsført produkterne i lange tider, og det kan ikke være rimeligt, at cyklerne, der er teknisk avancerede produkter, skal stå hos Bilka til en lavere pris.

Det er klart i cykelhandlernes interesse, at Smith & Co. ikke leverer til Bilka, og Smith & Co. har afgørende interesse i at undgå repressalier.

At markedet er følsomt, viser statistikken, hvorefter SCO har oplevet en nedgang i markedsandelen på 5%.

Sportgoodssagen (meddelelser fra Monopoltilsynet 1980, side 451) ligner ikke denne sag - der var ikke tale om trusler eller advarsler som her.

Spørgsmålet er herefter, om Bilka har opfyldt de konkrete samhandelsbetingelser.

Det er her en kendsgerning, at monopolrådet anser krav om værksted og kvalificeret arbejdskraft på stedet som rimeligt begrundet. Af referatet til monopolrådets møde den 24/11 1982 fremgår det, at det ikke blev betragtet som en urimelig forretningsbetingelse at stille krav om, at der fandtes et værksted. Af mødeprotokollen for monopolrådets møde den 24. november 1982 fremgår det, at det var en forudsætning for udstedelse af et pålæg, at Bilka opfyldte forhandlerbetingelserne.

Det er ligeledes en kendsgerning, at Bilka ikke i nogen af sine afdelinger har opfyldt dette krav i tiden før Bilkas klage til monopoltilsynet, som fremkom i foråret 1981, - og Bilka opfylder stadig ikke kravet i afdelingerne i Ålborg, Århus, Odense og Ishøj.

Kun i afdelingen i Hundie har Bilka efter monopoltilsynets tilskyndelse i efteråret 1982 indrettet et værksted.

Der er ikke tvist om, hvorvidt værkstedets tekniske stade er i orden.

Derimod har Bilka ikke sørget for kvalificerede folk på værkstedet.

Det må stå klart, at Bilka ikke har indrettet værkstedet for forbrugernes skyld, men udelukkende for at søge sit krav om levering af SCO cykler gennemført med monopolmyndighedernes hjælp. Det forekommer at være rimeligt at kræve, at værksted og personale skal være i orden i samtlige afdelinger, før der overhovedet leveres til Bilka. Tilliden til, at der ikke, hvis der leveres til Hundie afdelingen alene, sker salg af SCO cykler i andre afdelinger, kan under de påviste omstændigheder ikke være stor, og det er urimeligt at pålægge Smith & Co. den ubehagelige pligt at skulle føre kontrol hermed.

Af samhandelsbetingelserne fremgår det klart, hvordan værkstedet skal være indrettet - og det er klart, at dette også skal kunne betjenes. Værkstedet skal naturligvis også godkendes - det skal være lovligt.

Af det lærebrev, som er bilagt den inspektørrapport, som monopoltilsynet på opfordring af klagerne har fremlagt i sagen, fremgår det, at den person, som angiveligt bemander værkstedet i Bilka, Per Bo Frederiksen, har stået i lære i butiksfaget, cykler og knallerter. Af underbilaget, uddannelsesaftalen, er under hovederhvervsområdet ordet Ekspedient udstreget, og med håndsrkift påført butiksfaget, cykel- og knallertforretninger . Af en erklæring fra Hos Allan ved Allan Møller, ApS, hvor Per Bo Frederiksen blev uddannet, bekræftes det også, at Per Bo Frederiksen på ingen måde har været beskæftiget på cykelværkstedet eller har kendskab til cykelfabrikation. Han er uddannet inden for handels- og butiksfaget, medens cykelmekanikere får en særskilt uddannelse. I virkeligheden burde det være monopoltilsynet, som skulle bevise, at kravet om, at der var kvalificerede medarbejdere i værkstedet, var opfyldt, men det fremgår klart af det materiale, monopoltilsynet har fremlagt, at dette krav stadig ikke er opfyldt. Af materialet fremgår det også, at Bilka har en ganske betydelig omsætning, nemlig på 5,1 mio, og en sådan omsætning inden for cykler kræver en betydelig arbejdsindsats på et værksted, som ikke kan honoreres.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at betydningen af anmeldelse og registrering af en virksomhed er, at det herved er fastslået, at virksomheden uden videre er omfattet af monopollovens § 2, stk. 1. Monopoltilsynet kan således i henhold til §§ 11 og 12 gribe ind over for en af en virksomhed foretagen konkurrencebegrænsning, forudsat at denne medfører eller må antages at ville medføre urimelige virkninger.

Ankenævnet stadfæstede da også monopoltilsynets pålæg, hvilket ikke kunne være sket, hvis nævnet ikke havde anset Smith & Co. for at være omfatttet af monopollovens § 2, stk. 1.

Tilsynet finder, at Bilka Lavprisvarehuse har en væsentlig erhvervsmæsig interesse i at kunne føre cykler af mærket SCO og reservedele til disse. Dette mærke kan ikke uden videre erstattes af andre produkter, hvilket også fremgår af den traditionelle cykelhandels interesse i at forbeholde sig salget, og Bilka har oplyst, at der påregnes en væsentlig meromsætning i cykelafdelingen, såfremt man opnår forhandlingen af SCO-cykler.

Den kendsgerning, at Bilkas omsætning af cykler kun udgør en beskeden andel af Bilkas samlede omsætning, kan ikke tillægges afgørende betydning, et standpunkt, der er tiltrådt af ankenævnet i kendelse af 23. juni 1980 i sagen vedrørende Sportgoods' leveringsnægtelse over for Bilka.

Det kan tilføjes, at monopollovens § 12, stk. 3, intet indeholder om, at det er en betingelse for udstedelse af et leveringspålæg, at de virksomheder, der er udsat for leveringsnægtelse, i væsentlig grad skal være hæmmet i deres erhvervsudøvelse.

Af forarbejderne til monopolloven fremgår det, at det, at et pålæg fra tilsynet under ganske særlige omstændigheder skal kunne omfatte bestemmelser om, at salg skal finde sted til bestemte købere på vedkommende virksomheds sædvanlige vilkår for tilsvarende salg, er begrundet i ønsket om i særlige tilfælde at kunne hindre omgåelse af lovens regler og sikre opnåelse af dens formål. Lovens forarbejder omtaler ikke de virksomheder, der udsættes for leveringsnægtelse, og følgelig heller intet om, at en betingelse for leveringspålæg måtte være, at disse virksomheder i væsentlig grad bliver hæmmet i deres erhvervsudøvelse. En sådan betingelse ville da også være i strid med den erklærede begrundelse for § 12, stk. 3: at hindre omgåelse af lovens regler og sikre opnåelsen af dens formål.

Klagerne har bebrejdet monopoltilsynet, at man ikke foretog et uanmeldt besøg for at kontrollere værkstedet hos Bilka, men tilsynet foretager kun i ekstraordinære tilfælde uanmeldte besøg. Om værkstedsforholdene kan det anføres, at de ca. 1100 cykelværksteder, som Smith & Co. leverer til, ikke alle har værkstedsuddannede cykelsmede, men at en meget stor del af disse startede på den gammeldags maner og herefter lærte sig håndteringen. Om B & O sagen må det anføres, at det i denne sag særlig blev understreget, at varerne var af en særlig klasse, og at B & O's varer bl.a. er udstillet i Museum of Modern Art. Smith & Co's produkter kan godt nok erstattes af andre produkter, men man må dog bemærke, at der er tale om et dansk mærke af særlig høj kvalitet, og at dette ikke nødvendigvis direkte kan substitueres med udenlanske mærker af høj kvalitet, og det må fastholdes, at der ikke er åben konkurrence på markedet, ådan som stormagasiner og lavprisvarehuse har, men priserne er skruet op på grund af den eksklusivitet, der findes på dette marked.

At en kontrol af, at Bilka overholder de vilkår, der er opstillet for parternes samhandel, skulle stille selskabet i en speciel vanskelig situation, må afvises. Leverandører af mærkevarer opstiller ofte betingelser, som forhandlerne skal overholde, uden at kontrol af disse betingelser erfaringmsæssigt volder særlige problemer. Også selskabets kontrolvanskeligheder må antages at blive minimale, da cykelhandlerne i de repsektive områder synes at følge udviklingen nøje.

Det tilføjes, at selskabet, hvis det efter optagelse af leverancer til afdelingen i Hundie, konstaterer tilsidesættelse af vilkårene for levering, vil kunne rette henvendelse til monopoltilsynet med henblik på en fornyet vurdering af leveringspålægget.

Biintervenienten har til støtte for monopoltilsynets påstand i sagen bl.a. anført, at leveringsnægtelsen både er en urimelig indskrænkning i erhvervsudøvelsen og en urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelse.

Den urimelige indskrænkning i erhvervsudøvelsen består i, at omsætningens størrelse for alle Bilkas forretninger ville stige ganske betydeligt, hvis man fik mulighed for at sælge Smith & Co.'s cykler. For alle forretningerne er den samlede omsætning af cykler pr. 31. august 1983 på 14 mio. kr., og man budgetterede med, at der kunne sælges SCO cykler for 7,2 mio. kr. i 1 år. I Sportsgoodsagen, hvor man også på forhånd lavede et skøn over, hvilken salgsstigning, der ville komme, hvis man fik lov at føre de ønskede produkter, skønnede man i underkanten, og Bilka regner med, at der er en afsmittende effekt på den øvrige omsætning på ca. 10%, hvilket ville betyde en meromsætning på 8 mio. kr. Det forhold, at man har mulighed for at føre mange forskellige cykelmærker betyder, at flere kunder lokkes til, og SCO cykler er det, forbrugerne vil have.

Der er tale om en ulighed, fordi Bilka stilles dårligt, når der er en leveringsnægtelse, da det er vigtigt at have et fuldt dækkende sortiment til at tilfredsstille forbrugerne. Et varehus som Bilka ønsker fortrinsvis at have gode kendte mærkevarer. Bilka respekterer, at mærkevarerne markedsføres loyalt over for forbrugerne. Efter Bilkas mening skal loven fortolkes i overensstemmelse med udviklingen i samfundet, og det forpligter at være en førende mærkevareproducent. Der må være lighed for de erhvervsdrivende til at føre de kendte mærker og til effektivt at konkurrere. Til spørgsmålet om at fabrikstilsynet ikke har godkendt værkstedet og problemer knyttet hertil, samt spørgsmålet om kvalificeret bemanding af værkstedet, har biintervenienten anført, at det er klart, at hvis disse betingelser ikke er i orden, må pålægget ophæves.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

Det for ankenævnet forelagte spørgsmål angår kun levering af cykler og cykelreservedele til salg i Bilkas afdeling i Hundie.

Uanset at omsætningen af cykler kun udgør en beskeden del af Bilkas samlede omsætning, har Bilka en rimelig erhvervsmæssig interesse i at kunne forhandle klagernes produkter. Bilka har erklæret sig villig til, og må efter det oplyste antages at være i stand til, at overholde klagernes forhandlerantagelsesbetingelser.

Nævnet finder herefter at måtte give monopoltilsynet medhold i, at klagernes leveringsnægtelse indebærer en konkurrencebegrænsning, som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1, og at denne konkurrencebegrænsning medfører eller må antages at ville medføre en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse, som nævnt i lovens § 11, stk. 1.

Det tiltrædes derfor, at monopoltilsynet har pålagt klagerne at levere cykler m.v. til salg i Bilkas Hundie afdeling.

Under henvisning til det anførte bestemmes

Monopoltilsynets afgørelse af 25. november 1982 stadfæstes.

Særliger noter

(* 1) Monopoltilsynet: Kendelser og domme 1983, s. 183-192.

(* 2) Afgørelsen vedrører §§ 11, stk. 1, og 12, stk. 3, i monopolloven, der blev ophævet 1/1-1990.

Monopoltilsynet pålagde Smith & Co. A/S at sælge cykler af mærket SCO og reservedele hertil til Bilka lavprisvarehuse på selskabets sædvanlige vilkår for tilsvarende salg, dog således at Smith & Co.

ville kunne betinge sig, at cyklerne kun forhandledes i den eller de afdelinger, der opfyldte forhandlerantagelsesbetingelserne, for tiden afdelingen i Hundige. Pålægget blev af Smith & Co. indbragt for Monopol-ankenævnet, der stadfæstede det meddelte leveringspålæg.