Kontanthjælp - tildeling - tab af penge - uforsvarlig økonomi - tilbagebetaling - naturalhjælp (* 2) (* 3)

Kontanthjælp - tildeling - tab af penge - uforsvarlig økonomi - tilbagebetaling - naturalhjælp (* 2) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En enlig mand havde siden 1976 levet af dagpenge eller kontanthjælp. I samme periode havde han syv gange fået økonomisk hjælp mod tilbagebetaling, fordi han havde mistet sine penge. I 1982 havde det 3 gange været nødvendigt at udbetale kontanthjælp før tiden. I slutningen af november 1982 søgte ansøgeren socialforvaltningen om at få erstattet tidligere udbetalt kontanthjælp til depositum og husleje for december måned, ialt 2.600 kr. Det nævnte beløb havde han modtaget den 18. november 1982, men han havde mistet pengene natten efter modtagelsen, fordi han havde lagt sin pibe i den bukselomme, hvor pengene lå, og næste morgen var bukser og penge brændt.

Socialforvaltningen gav afslag på at erstatte det tidligere udbetalte beløb med henvisning til ansøgerens uansvarlighed og opfordrede ansøgeren til selv at løse sit boligproblem.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde social- og sundhedsforvaltningen at udbetale hjælp til dækning af december måneds husleje samt depositum. Nævnet lagde vægt på, at manglende betaling ville medføre, at ansøgeren kom til at stå uden bolig, og at udlejeren var helt afhængig af lejeindtægten, for at hun selv kunne forblive i lejligheden. Under hensyn til baggrunden for trangssituationen fandtes hjælpen at skulle gøres tilbagebetalingspligtig i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, og den bevilgede hjælp samt fremtidig hjælp til husleje skulle betales direkte til udlejeren.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Socialforvaltningen anførte, at det forhold, at en person mister/får stjålet sine penge, ikke kan betragtes som en social begivenhed, der berettiger til at få udbetalt hjælp 2 gange. På baggrund af ansøgerens uansvarlighed med hensyn til den modtagne kontanthjælp skønnedes det ikke rimeligt at udbetale hjælpen igen.

LOVGRUNDLAG

Ifølge bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, kan det sociale udvalg træffe beslutning om tilbagebetaling, når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundet opgivelse af et arbejde eller nægtelse af at påtage sig anvist arbejde.

Efter lovens § 37, stk. 1, kan der, når en person på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samlivet med ægtefællen, aftjening af værnepligt eller andre ændringer i sine forhold i en begrænset tid er anskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold og udgifterne hertil ikke dækkes gennem dagpenge- eller pensionsydelser, ydes en sådan hjælp, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes.

Efter lovens § 49 kan det sociale udvalg, hvis en person, der søger hjælp efter bestemmelserne i dette afsnit, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den kommunale rådgivning at administrere kontante beløb, undtagelsesvis beslutte at yde hjælpen som naturalhjælp.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at social- og sundhedsforvaltningen ved tidligere tilfælde, hvor ansøgeren havde mistet penge, der var ydet ham som kontanthjælp, havde haft anledning til at træffe beslutning om at yde hjælpen som naturalhjælp, jfr. bistandslovens § 49.

Selv om lovens § 37 ikke indeholder hjemmel til ny udbetaling af beløb, som tidligere er ydet som kontanthjælp tiltrådte ankestyrelsen nævnets afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at socialforvaltningen ikke i forbindelse med de tidligere tilfælde, hvor ansøgeren havde mistet sine penge, havde iværksat anvendelse af fremgangsmåden efter bistandslovens § 49. Ankestyrelsen tiltrådte endvidere, at hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi.

(* 1) Smh. med SM O-003-83. Se endvidere SM O-009-84 og SM O-010-84.

Et behov for hjælp til husleje og depositum, der var opstået, fordi ansøgeren havde mistet de penge, han allerede havde fået udbetalt efter bistandsloven til det nævnte formål, fandtes at kunne dækkes efter bistandslovens § 37. Ankestyrelsen lagde vægt på, at socialforvaltningen i forbindelse med tidligere tilfælde, hvor ansøgeren havde mistet penge, ikke havde iværksat anvendelse af fremgangsmåden i bistandslovens § 49 om at yde hjælpen som naturalhjælp. Ankestyrelsen fandt, at hjælpen skulle ydes med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi. (* 1)