Legislator Case Law & Legislation
W19831916825 DK

Dagpenge - beregning - børnepensionstillæg til tjenestemandslignende pension (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1983 19168 Historic

Dagpenge - beregning - børnepensionstillæg til tjenestemandslignende pension (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lærer modtog sygedagpenge fra 1.april 1981, hvor han var afskediget på grund af sygdom. Han fik senere tilkendt mellemste invalidepension med virkning fra 1. marts 1981. Han fik endvidere tillagt en tjenestemandslignende pension, hvori der indgik børnepensionstillæg til pensionistens 3 børn.

Socialudvalget og amtsankenævnet fandt, at børnepensionstillæggene burde medtages ved beregningen af sygedagpenge efter reglen i dagpengelovens § 24, stk. 8.

Ifølge oplysninger fra pensionskassen var der ikke mulighed for at tildele børnene selvstændig pension, hvorfor børnetillæggene til pågældendes 3 børn indgik som en integreret del af den tjenestemandslignende pension. Socialudvalget oplyste, at den samlede pension blev beskattet hos pensionisten selv.

LOVGRUNDLAG

Ifølge den dagældende bestemmelse i dagpengelovens § 24, stk. 8 (nu § 24, stk. 9), nedsættes dagpengene eller refusionen til arbejdsgiveren med det overskydende beløb, hvis dagpengene sammen med andre løbende kontantydelser, der udbetales i anledning af sygefraværet, overstiger den dagpengegivende indtægt. Ved nedsættelse af dagpengene ses dog bort fra sociale pensioner, offentlig hjælp samt supplement til dagpengene fra faglige sygelønsfonds og lignende til dækning af det aktuelle løntab.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen lagde til grund, at børnepensionstillæggene ifølge pensionsvedtægten ikke blev udbetalt som en særskilt ydelse til børnene, men udgjorde en del af pensionistens pensionsydelser. Styrelsen måtte endvidere lægge til grund, at børnepensionstillæggene medregnedes til den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Børnepensionstillæggene fandtes herefter at skulle medregnes ved beregningen af pågældendes sygedagpenge efter reglen i dagpengelovens § 24, stk. 8.

Endelig adm. afgørelse 1983 19168 Historic

Børnepensionstillæg, der udbetales som en del af en tjenestemandslignende pension, og som henregnes til den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst, fandtes at skulle medregnes i beregningen af sygedagpenge efter reglen i § 24, stk. 8 i begk. nr. 500 af 14. september 1982 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (nu dagpengelovens § 24, stk. 9).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →