Dagpenge - tilbagebetaling - udbetaling af erhvervsevnetabserstatning som løbende ydelse (* 2) (* 4)

Dagpenge - tilbagebetaling - udbetaling af erhvervsevnetabserstatning som løbende ydelse (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En skadelidt havde ved sikringsstyrelsens afgørelse af 5. maj 1982 fået tilkendt erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for tab af erhvervsevne på 100% fra 5. marts 1982. Erstatningen skulle udbetales som løbende ydelse med 9.100 kr. månedlig fra 5. marts 1982 og 9.853 kr. månedlig fra 1. april 1982. Om skadelidtes tilgodehavende ydelse for erhvervsevnetab i perioden fra 5. marts 1982 til tidspunktet for sikringsstyrelsens afgørelse var det anført i sikringsstyrelsens skrivelse, at evt. refusionsberettigede sociale ydelser, som skadelidte havde modtaget fra kommunen indenfor nævnte periode, ville blive fratrukket, før udbetaling ville finde sted.

Det var endvidere anført, at forsikringsselskabet og skadelidtes bopælskommune ville modtage kopi af afgørelsen. Sikringsstyrelsen anmodede i den forbindelse socialforvaltningen om at underrette forsikringsselskabet om, hvorvidt kommunen havde refusionskrav fra det pågældende tidspunkt.

Skadelidte havde modtaget sygedagpenge fra oktober 1981. Ved henvendelse til socialforvaltningen den 24. maj 1982 havde skadelidtes hustru fremvist sikringsstyrelsens afgørelse af 5. maj 1982. Da socialforvaltningen forventede at modtage en lignende skrivelse fra sikringsstyrelsen, blev sagen sat i bero på modtagelse af sikringsstyrelsens afgørelse. Da socialforvaltningen i begyndelsen af juni 1982 stadig ikke havde modtaget sikringsstyrelsens afgørelse, foretog forvaltningen en opgørelse af kommunens krav på grundlag af skadelidtes oplysninger.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Den 17. juni 1982 meddelte socialforvaltningen skadelidte, at 5.822 kr. af det tilkendte erstatningsbeløb burde udbetales til forvaltningen til dækning af den del af det for perioden 5. marts - 6. maj 1982 udbetalte dagpengebeløb, der oversteg, hvad der efter den dagældende bestemmelse i dagpengelovens § 24, stk. 8, kunne være ydet som dagpenge.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af skadelidte.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Forsikringsselskabet oplyste, at selskabet den 10. maj 1982 telefonisk havde spurgt kommunen, om kommunen havde refusionskrav, og da selskabet ved denne samtale fik oplyst, at dette ikke var tilfældet, udbetalte selskabet den 12. maj 1982 til skadelidte det beløb, der efter sikringsstyrelsens afgørelse tilkom ham som erstatning for erhvervsevnetab for perioden 5. marts - 30. juni 1982, uden at tage forbehold om et evt. krav fra socialforvaltningen om refusion af udbetalte dagpengebeløb.

Socialforvaltningen oplyste, at årsagen til, at tilbagebetalingskravet først var fremsat den 17. juni 1982 var, at forvaltningen ikke havde modtaget sikringsstyrelsens afgørelse.

LOVGRUNDLAG

Ifølge dagpengelovens dagældende § 24, stk. 8, (fra 1. januar 1983: § 24, stk. 9), må dagpenge sammen med andre løbende kontantydelser, der udbetales i anledning af sygefraværet, ikke overstige den dagpengegivende indtægt, der danner grundlaget for beregningen af dagpenge. Hvis dagpengene sammenlagt med de nævnte ydelser overstiger den dagpengegivende indtægt, nedsættes dagpengene med det overskydende beløb.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der fandtes ikke grundlag for at pålægge skadelidte at tilbagebetale det beløb, hvormed hans dagpenge sammen med erstatningsydelsen havde oversteget den dagpengegivende indtægt. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at forsikringsselskabet inden socialforvaltningens fremsættelse af refusionskravet, havde udbetalt det beløb, der efter sikringsstyrelsens afgørelse var tillagt skadelidte som erstatning for tab af erhvervsevne for tiden fra 5. marts 1982, og på grund af forvaltningens tidligere oplysninger havde udbetalt erstatningen uden forbehold om, at der ville kunne fremkomme refusionskrav.

(* 1) Smh. med SM D-001-84.

Et socialudvalg fandtes ikke at kunne kræve tilbagebetaling af et beløb, som en skadelidt havde fået udbetalt for meget i dagpenge i perioden 5. marts - 6. juni 1982. Tilbagebetalingskravet skyldtes, at skadelidte, medens han modtog dagpenge, fik tilkendt erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven med tilbagevirkende kraft, hvorved de udbetalte dagpenge sammen med erstatningsydelsen oversteg den dagpengegivende indtægt. Dagpengene skulle herefter have været nedsat med det overskydende beløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at refusionskravet på grund af ekspeditionsfejl ikke var fremsat før forsikringsselskabet udbetalte den tilkendte erstatning uden forbehold om, at der ville fremkomme refusionskrav. (* 1)