Kontanthjælp - udmåling - boligudgifter (* 3) (* 5)

Kontanthjælp - udmåling - boligudgifter (* 3) (* 5)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift mand var afskediget i forbindelse med firmalukning i 1977. Han fik herefter arbejdsløshedsdagpenge og fik som langtidsledig tilbudt et job i maj 1980. Da han selv forventede at kunne skaffe sig arbejde, tog han ikke imod dette jobtilbud, og arbejdsløshedsdagpengene, der senest udgjorde 5.868 kr. netto pr. måned, ophørte i juli 1980. Ansøgeren levede herefter af hustruens arbejdsindtægt ved deltidsarbejde, ca. 2.400 kr. netto pr. måned samt træk på en kassekredit.

I december 1980 søgte ansøgeren social- og sundhedsforvaltningen om hjælp til betaling af terminsudgifter på ialt 35.582 kr., om hjælp på 10.000 kr. til indbetaling på kassekredit samt om gældssanering af diverse forfaldne udgiftsposter på ialt 4.603 kr.

Om boligudgifterne oplystes det, at huset var erhvervet i december 1979 for 660.000 kr. Ejendomsværdien var 330.000 kr., og prioritetsgælden var 587.592 kr. Den halvårlige ydelse androg 37.131 kr. Den månedlige boligudgift incl. forsikring og ejendomsskat var opgjort til 6.417 kr. De samlede faste udgifter udgjorde 9.862 kr. pr. måned. Det hidtidige leveniveau, ansøgerens arbejdsløshedsdagpenge samt hustruens arbejdsindtægt udgjorde ialt 8.254 kr. Det var tillige oplyst, at ansøgeren i 1979 afhændede en ejendom med en ejendomsværdi på 615.000 kr. Restgælden i denne ejendom var i 1979 327.107 kr., og de årlige terminsudgifter udgjorde 40.747 kr.

Socialforvaltningen gav afslag på ansøgningen om hjælp til betaling af termin samt gældssanering. Ansøgeren blev samtidig rådet til at sælge bil og hus, da familiens indtægter ikke var tilstrækkelige til at dække udgifterne. Det besluttedes dog, at der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 37 til de mest nødvendige faste udgifter herunder forsikringer og forbrugsafgifter samt underhold med fradrag af hustruens indtægt. Der bevilgedes endvidere mod tilbagebetaling hjælp til de på ansøgningstidspunktet forfaldne forbrugsafgifter, licens, vand og fagforening, ialt 3.243 kr.

Det fremgår videre af familiens bil blev solgt i januar-februar 1981, og at provenuet var anvendt til indfrielse af private lån, der havde været optaget til betaling af december termin 1980.

I august 1981 søgte ansøgeren socialforvaltningen om hjælp til en anslået boligudgift på 2.000 kr., idet banken, som havde ydet ansøgeren lån til juni termin 1981, krævede dette beløb som månedlig indbetaling. Det oplystes samtidig, at huset i længere tid havde været til salg gennem ejendomsmægler uden resultat. Social- og sundhedsforvaltningen gav påny afslag på hjælp.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte forvaltningens afslag på hjælp til de faktiske boligudgifter, men pålagde samtidig forvaltningen ved udmålingen af den løbende hjælp efter bistandslovens § 37 at yde et beløb svarende til en rimelig husleje.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Socialforvaltningen anførte, at nævnets afgørelse var urimelig og henviste bl.a. til,

at familien havde købt hus ca. 1/2 år før mandens dagpengeret ophørte, hvorefter han ikke kunne vide noget om sin indtægt,

at familiens faste udgifter ved bl.a. huskøbet oversteg deres samlede indtægter,

at ansøgeren i juni 1980 frasagde sig muligheden for at få et jobtilbud i henhold til § 97 b i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring,

at betalingen af december termin 1980 kun blev klaret ved hjælp af private lån; disse lån var indfriet ved hjælp af overskuddet efter salg af bil i 1981,

at pågældende havde måttet optage nye lån i sin bank for at kunne betale juni termin 1981; dette lån skulle nu afdrages med 2.000 kr. månedlig svarende til rentetilskrivningen,

at pågældendes hus var averteret til salg. Socialforvaltningen fandt, at familien i stedet burde hjælpes med en anden egnet bolig til en husleje, som den ville kunne klare fremover.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Det oplystes, at huset var solgt med overtagelse den 1. marts 1982. Salgsprisen var 610.000 kr. med en kontant udbetaling på 94.000 kr. Udgifterne i forbindelse med handlen udgjorde 60.000 kr., og de resterende 34.000 kr. var indbetalt til banken, der havde betalt de sidste terminer. Ansøgerens gæld til banken var herefter ca. 70.000 kr. Det oplystes endvidere, at hustruen i juli 1982 var tilkendt mellemste invalidepension.

LOVGRUNDLAG

Efter bistandslovens § 37, stk. 2, må der ved udmåling af hjælp dels tages hensyn til sådanne faste udgifter, som i betragtning af de hidtidige levevilkår skønnes rimelige, dels lægges vægt på de fremtidige levevilkår, der kan blive en følge af den ændring, der er sket i pågældendes eller familiens situation.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der fandtes ikke at have været grundlag for at pålægge socialforvaltningen at yde hjælp til delvis dækning af ansøgerens terminsudgifter i form af et beløb svarende til en rimelig husleje. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren havde erhvervet den faste ejendom på et tidspunkt, hvor han måtte vide, at han ville få svært ved at afholde terminsudgifterne, der ved erhvervelsen blev væsentligt forøget.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse. (* 2)

(* 1) Smh. med SM O-004-80 og SM O-004-84

(* 2) Efter salg af huset flyttede ansøgeren til en lejlighed, hvor huslejen incl. varme udgjorde 3.300 kr. efter fradrag af boligsikring. Socialforvaltningen havde afslået at yde hjælp hertil. Amtsankenævnet pålagde forvaltningen at yde hjælp til en rimelig husleje med et beløb på 2.000 kr. Afgørelsen blev indanket for ankestyrelsen. Det oplystes supplerende, at familien fik udbetalt boligydelse med 1.324 kr. månedlig, og at ansøgeren havde udsigt til et nyt jobtilbud. Under hensyn til oplysningerne om, at hustruen modtog mellemste invalidepension, boligydelsens størrelse samt udsigten til, at ansøgeren påny kom i arbejde, tiltrådte ankestyrelsen amtsankenævnets afgørelse.

En ansøger, der havde købt hus på et tidspunkt, hvor han måtte vide, at han ville få svært ved at afholde terminsudgifterne, der var blevet væsentligt forøget ved købet, fandtes ikke ved udmålingen af hjælp efter bistandslovens § 37 at være berettiget til hjælp til delvis dækning af terminsudgifterne i form af et beløb svarende til en rimelig husleje. (* 1)