Kontanthjælp - tildeling - hjælp til betaling af børnebidrag - indsat i institutioner under kriminalforsorgen (* 1) (* 4)
Statutory Text (2 Articles)
Kontanthjælp - tildeling - hjælp til betaling af børnebidrag - indsat i institutioner under kriminalforsorgen (* 1) (* 4)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
En mand, der havde været varetægtsfængslet fra marts 1978 og senere blev idømt forvaring, blev separeret i maj 1978. I forbindelse hermed blev det pålagt ham at svare bidrag til sine 2 børn.
Det sociale udvalg ydede under indsættelsen hjælp til betaling af fagforeningskontingent.
I maj 1981 søgte ansøgeren om hjælp til betaling af børnebidrag. Socialudvalget afslog ansøgningen, idet udvalget fandt, at der ikke var hjemmel til at yde denne hjælp, når der iøvrigt ikke blev udbetalt ansøgeren hjælp til underhold efter bistandslovens § 37, stk. 2.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER
Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse, idet nævnet i sin afgørelse henviste til bistandslovens § 37, stk. 1 og 2, og socialministeriets cirkulæreskrivelse af 8. maj 1978 om hjælp efter bistandsloven til indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Endvidere henviste amtsankenævnet til socialministeriets udtalelse af 24. november 1978 i en tilsvarende sag. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at der efter socialministeriets nævnte vejledende udtalelser ikke kunne ydes hjælp til underhold til en person med ophold i en kriminalforsorgsinstitution og derfor ej heller til betaling af børnebidrag som tillæg til underholdshjælpen i tilfælde af, at den indsatte er bidragspligtig over for et barn.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Sagen blev på ansøgerens vegne anket af kriminalforsorgen, der bl.a. anførte, at det af hensyn til den pågældendes resocialisering var af betydning, at der påhvilede ham så få gældsbyrder som muligt.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN
Det oplystes, at ansøgeren var løsladt i juni 1982. Han havde da en formue på 15.000 kr. Bidragsgælden blev nedbragt med halvdelen heraf. Restbeløbet blev anvendt til etablering. Bidragsgælden udgjorde i november 1982 godt 17.000 kr. Ansøgeren fik arbejdsløshedsdagpenge. Gælden blev afdraget med 400 kr. pr. måned.
LOVGRUNDLAG OG ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER
Efter bistandslovens § 37, stk. 2, kan det beløb, der højst kan udbetales til underhold, forhøjes med et beløb svarende til det særlige børnetilskud for hvert barn.
Ifølge bistandslovens § 40, stk. 1, kan der under de forhold, der er nævnt i § 37 (bl.a. arbejdsløshed), særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse udgifter i afgørende grad ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonimiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.
I socialministeriets cirkulæreskrivelse af 8. maj 1978 om hjælp efter bistandsloven til indsatte i kriminalforsorgens institutioner er det udtalt, at der kun kan ydes hjælp efter den sociale lovgivning til udgifter, som er af betydning for deres tilværelse efter løsladelsen. I cirkulæreskrivelsens pkt. 3 er der nævnt eksempler på faste udgifter, hvortil der kan ydes indsatte hjælp. Herunder er bl.a. nævnt fagforeningskontingent. I pkt. 6 udtales det, at underhold under udgang ikke kan dækkes efter loven.
I socialministeriets skrivelse af 24. november 1978 er det udtalt, at der ikke kan ydes hjælp til underhold til en person med ophold i en kriminalforsorgsinstitution og derfor ej heller til betaling af børnebidrag som tillæg til underholdshjælpen i tilfælde af, at den indsatte er bidragspligtig overfor et barn. I skrivelsen er der henvist til, at børnetilskudslovens § 31 indeholder regler om eftergivelse af forskudsvis udlagte bidrag.
Ankestyrelsen fandt at kunne lægge den af socialministeriet i skrivelsen af 24. november 1978 angivne fortolkning af reglen i bistandslovens § 37, stk. 2, til grund ved afgørelsen.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Ansøgeren fandtes ikke at være berettiget til under indsættelsen at få en løbende hjælp til dækning af bidrag til de 2 børn. Der fandtes ej heller grundlag for efter indsættelsens ophør at yde pågældende hjælp i henhold til bistandslovens § 40, stk. 1, til betaling af gælden til det offentlige vedrørende de i indsættelsesperioden forskudsvis udlagte bidrag.
Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.
Ikke hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, til betaling af børnebidrag, mens ansøgeren var indsat i varetægtsfængsel og forvarin heller grundlag for efter indsættelsens ophør i medfør af bistandslov 40, stk. 1, at yde hjælp til betaling af gælden til det offentlige vedrørende de i indsættelsesperioden forskudsvis udlagte bidrag.