Adoption. Ophævelse af adoption. Barnet over 18 år.
Statutory Text (3 Articles)
Adoption. Ophævelse af adoption. Barnet over 18 år.
Et adoptivbarn, der på tidspunktet for ansøgningen var 32 år, ansøgte om ophævelse af stedbarnsadoption.
Både adoptanten (stedfaderen) og den biologiske fader var enige i ophævelse.
Adoptivbarnet ønskede at genindtræde i retsforholdet til den virkelige slægt, hvilket der ikke er hjemmel til ved administrativ ophævelse i medfør af adoptionslovens § 18, stk. 1, jf. adoptionslovens § 23, stk. 2 og 4.
Civilretsdirektoratet vejledte herefter adoptivbarnet om muligheden for, at retten bestemmer genindtræde i retsforholdet til den virkelige slægt i medfør af adoptionslovens § 23, stk. 3, i forbindelse med en ophævelse ved retten i medfør af adoptionslovens § 19.
Adoptivbarnet anlagde herefter sag mod adoptanten og den biologiske fader med påstand om ophævelse af adoptionen.
Adoptanten og den biologiske fader tog bekræftende til gemæle.
Der afsagdes dom, hvorved adoptionen ophævedes »da det findes af væsentlig betydning for sagsøgeren, at adoptionsforholdet ophæves«, og retten bestemte at barnet genindtrådte i retsforholdet til den virkelige slægt.
Civilretsdirektoratet gav meddelelse herom til folkeregistret.
Ingen
Civilretsdirektoratet henviste et adoptivbarn, der ønskede at ophæve adoptionen og genindtræde i retsforholdet til den virkelige slægt til at anlægge sag ved domstolene.