Ankestyrelsens principafgørelse O-22-83 om el-kørestol - ophold på døgninstitution - hjælpemiddel

Ankestyrelsens principafgørelse O-22-83 om el-kørestol - ophold på døgninstitution - hjælpemiddel

Resume

Udgift til anskaffelse af el-dreven kørestol til en 15-årig svært handicappet, som havde ophold på døgninstitution, der var specielt indrettet til personer med fysisk handicap, burde afholdes som institutionsudgift og ikke af opholdskommunen.

Ankestyrelsen henviste til, at udgiften til hjælpemidler til personer med ophold i de i bistandslovens kapitel 16 og 17 nævnte institutioner afholdes af institutionen, når det er hjælpemidler, som må anses for sædvanligt udstyr for en institution, uanset at det skal tilpasses individuelt til brugeren.

Det anførtes endvidere, at på nogle institutioner ville specielle hjælpemidler ligeledes være sædvanligt udstyr for disse institutioner og måtte derfor afholdes som institutionsudgift.

Andre hjælpemidler skulle ydes af det sociale udvalg i henhold til bistandslovens § 58.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Vejledninger

Socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap -

Sagsfremstilling

En nu 15-årig dreng, som var lam i hele kroppen og kun kunne udføre praktiske opgaver med hoved og mund, havde ophold på en døgninstitution der var specielt indrettet til personer med vidtgående fysiske handicap.

I 1980 søgte institutionen social- og sundhedsforvaltningen i pågældendes opholdskommune om hjælp efter bistandslovens § 58 til en specialbygget el-dreven kørestol, da drengen var blevet så tung at hans vægt og det tunge udstyr, som var monteret på hans kørestol, gjorde det vanskeligt at skubbe stolen.

Den ansøgte specialbyggede el-stol skulle monteres med et aggregat, således at drengen selv kunne betjene stolen ved brug af hage og mund.

Social- og sundhedsforvaltningen gav afslag på hjælp under henvisning til, at udgifterne til hjælpemidler til personer med ophold i de i bistandslovens kapitel 16 og 17 nævnte døgninstitutioner afholdes af institutionen, når der er tale om hjælpemidler, som må anses for sædvanligt udstyr for en institution, uanset at hjælpemidlet skal tilpasses individuelt til brugeren.

Det anføres endvidere, at på nogle døgninstitutioner ville specielle hjælpemidler ligeledes være sædvanligt udstyr for pågældende institutioner og måtte derfor afholdes som institutionsudgift.

Andre hjælpemidler skulle ydes af det sociale udvalg efter bistandslovens § 58.

Institutionen anførte, at der i dette tilfælde var tale om en stol, der helt fra grunden var bygget til denne dreng og således ikke blot skulle tilpasses.

Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Socialstyrelsen, hvori det bl.a. var anført, at efter Socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, pkt. 43, samt Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 12 af 13. juli 1981 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58, pkt. 2, måtte det antages, at en el-dreven kørestol normalt måtte anses for sædvanligt udstyr på den døgninstitution, hvor drengen havde ophold, da institutionen specielt var indrettet til personer med vidtgående fysiske handicap.

Ifølge bistandslovens § 58, stk. 2, fastsætter socialministeren regler om bl.a. afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte efter lovens § 58, stk. 1.

I pkt. 43 i Socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap er det udtalt, at under ophold i almindelige og særlige døgninstitutioner yder institutionen sådanne hjælpemidler, som sædvanligvis stilles til rådighed under ophold i en institution af den pågældende type.

Udgifterne afholdes som institutionsudgift.

Andre hjælpemidler, herunder navnlig individuelt fremstillede eller tilpassede hjælpemidler ydes af det sociale udvalg efter bistandslovens § 58.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte social- og sundhedsforvaltningens afgørelse med forvaltningens begrundelse.