Legislator Case Law & Legislation
W19830900925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-2-83 om bistandstillæg - permanent ernæring via drop

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1983 9009 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse P-2-83 om bistandstillæg - permanent ernæring via drop

KEN#LOKDOK23 1983 9009 Valid

Resume

En 47-årig gift mand, der led af polymyositis (muskelbetændelse), var berettiget til bistandstillæg.

Lidelsen, der havde medført så svære forandringer i tarmkanalen, at ansøgeren skulle have permanent ernæring via drop, fandtes at være af en sådan sværhedsgrad, at betingelserne for bistandstillæg var opfyldt.

KEN#LOKDOK23 1983 9009 Valid

Love

Lov om invalide- og førtidspension mv. - Lovbekendtgørelse nr. 418 af 13. juli 1982 - § 10

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 16, stk. 1

Sagsfremstilling

En 47-årig mand, hvis ægtefælle havde deltidsbeskæftigelse som sygeplejerske, havde fået tilkendt højeste invalidepension, men fået afslag på bistandstillæg.

Ansøgeren led af polymyositis, der havde medført svære forandringer af tarmkanalen, sålede at eneste mulighed for adækvat ernæring var permanent parenteral ernæring.

Revaliderings- og pensionsnævnet havde ikke fundet, at der forelå et sådant varigt behov for personlig bistand, at betingelserne for bistandstillæg var opfyldt.

Sagen blev på ansøgerens vegne anket af en hospitalsafdeling, hvor ansøgeren havde været indlagt flere gange.

Ankestyrelsen modtog yderligere lægelige oplysninger og indhentede supplerende sociale oplysninger.

Det fremgik bl.a., at ansøgeren havde behov for kvalificeret bistand til at skifte kateterforbindinger 3 gange ugentlig.

Denne bistand blev ydet af ægtefællen, der var sygeplejerske.

Endvidere havde ansøgeren behov for daglig bistand til opsætning af infusionsflasker på dropstativ, ligesom han skulle have hjælp til badning samt til gang på trapper og til at færdes udendørs.

Ansøgerens lidelse fandtes at være af en sådan sværhedsgrad, at ansøgeren måtte anses for at være vanskelighere stillet end en person, der behandles med hjemmedialyse, jf. SM P-1-82.

Afgørelse

Betingelserne for tilkendelse af bistandstillæg fandtes herefter at være opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således ankennævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →