Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - straffelovens § 251(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - straffelovens § 251(* 1)
En 17-årig kvinde fødte i dølgsmål en pige og
puttede hende i en plasticpose, idet hun angiveligt ikke havde set barnet bevæge sig eller trække vejret. Hun havde ikke på noget tidspunkt rystet barnet eller givet det et klap, da hun ikke var bekendt med, at man skulle gøre noget sådant. Ifølge Retsmedicinsk Institut havde barnet utvivlsomt trukket vejret ganske kortvarigt eller blot en enkelt gang, og der kunne ikke påvises nogen (anden) dødsårsag. Hendes forældre, som hun boede hos kendte ikke hendes graviditet og hun havde ikke søgt læge eller jordemoderhjælp. Hendes faste ven (barnefaderen) oplyste, at fødslen ikke var ventet på dette tidspunkt. En erklæring fra psykiatrisk specialist beskrev kvinden som umoden. Sigtelsen blev af bevismæssige grunde begrænset til straffelovens § 251 og tiltalefrafald for overtrædelse af denne bestemmelse blev meddelt.
(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens
Årsberetning 1982, side 16.
En 17-årig kvinde fødte i dølgsmål en pige, der døde efter kort tid grundet manglende omsorg. Ingen andre havde kendt hendes graviditet og hun blev betegnet som umoden.Tiltalefrafald meddelt.