Legislator Case Law & Legislation
W19821906625 DK

Erstatning - tab af erhvervsevne - tidsbegrænset løbende ydelse - bibeskæftigelse af tidsbegrænset art (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1982 19066 Historic

Erstatning - tab af erhvervsevne - tidsbegrænset løbende ydelse - bibeskæftigelse af tidsbegrænset art (* 1)

1.

En kontorassistent, der siden januar 1978 havde haft bibeskæftigelse som kontraktansat fodbodspiller, pådrog sig under fodboldtræning i juni 1979 (som 28-årig) en minisklæsion. Skadelidte måtte på grund af tilskadekomsten opgive sin kontrakt, men genoptog fodboldspil som amatør.

Mengraden var af sikringsstyrelsen fastsat til 5%.

Om skadelidtes indtjening som kontraktansat fodboldspiller var det

oplyst, at han i 1978 og 1979 havde tjent henholdsvis 11.575 kr. og 14.600 kr. Ifølge oplysninger fra fodboldklubben fra april 1981 ville skadelidte formentlig have tjent 12.000 kr i 1980. Det antoges, at han kunne have påregnet kontraktansættelse, indtil han blev 32 - 35 år, såfremt skaden ikke var sket. Fodboldklubben oplyste senere, at skadelidte måtte antages at have mistet en indtægt på 25.-50.000 kr. årlig.

AFGØRELSEN DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen gav i august 1981 afslag på erstatning for tab af erhvervsevne og begrundede sin afgørelse med, at skadelidte var over 30 år, da sikringsstyrelsen afgjorde sagen, og derfor ikke kunne påregne ansættelse som fodboldspiller ret meget længere. Sikringsstyrelsen henviste i denne forbindelse til fodboldklubbens udtalelse fra april 1981.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lærerstuderende, der siden juni 1978 havde haft bibeskæftigelse som kontraktansat fodboldspiller, pådrog sig under fodboldkamp i april 1980 (som 22-årig) en menisklæsion. Efter tilskadekomsten måtte skadelidte opgive sin kontrakt.

Skadelidte havde, hvis skaden ikke var sket, påregnet at kunne spille som kontraktspiller indtil 30-års alderen.

Mengraden var af sikringsstyrelsen fastsat til 10%.

Om skadelidtes økonomiske forhold var det oplyst, at han i 1978 tjente 7.270 kr. som kontraktansat fodboldspiller. I 1979 og 1980 var beløbene henholdsvis 2.079 kr. og 4.500 kr. Fodboldklubben oplyste supplerende, at skadelidtes løn på tilskadekomsttidspunktet udgjorde 6.000 kr. årlig, hvortil kom bonus på højst 9.000 kr. årlig.

AFGØRELSEN DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen havde i februar 1982 fastsat erhvervsevnetabet til 15%. Afgørelsen var begrundet med, at efter praksis kan også bortfald af biindtægter medføre tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af forsikringsselskabet, der bl.a. anførte, at der ikke ved bedømmelsen af erhvervevnetabet var taget hensyn til skadelidtes muligheder for indtjening ved andet erhverv, idet det kun var bibeskæftigelsen som fodbodspiller, han var forhindret i at udøve.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OM SAGERNE

Ankestyrelsen lagde til grund, at der efter arbejdsskadeforsikringslovens § 27 samt forarbejderne til denne bestemmelse ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal lægges vægt på den faktiske betydning, skaden har haft for den skadelidtes indtjeningsevne eller erhvervsmuligheder.

Med hensyn til fastsættelsen af erstatningen fandtes der at måtte tages hensyn til, at de skadelidtes bibeskæftigelse var af tidsbegrænset art, hvorfor erstatningen ligeledes måtte tidsbegrænset.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSER

1. Skadelidte fandtes at være berettiget til erstatning for erhvervsevnetab på 20% som løbende ydelse i 4 år fra tidspunktet for sikringsstyrelsens afgørelse.

2. Ankestyrelsen tiltrådte sikringsstyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetabet til 15%, men fastsatte erstatningen som løbende ydelse i 6 år fra tidspunktet for sikringsstyrelsens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1982 19066 Historic

Tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne i anledning af, at skadelidte måtte ophøre med bibeskæftigelse som kontraktansat fodboldspiller. Erstatningen ydet som løbende ydelse i en tidsbegrænset periode under hensyn til bibeskæftigelsens karakter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →