Legislator Case Law & Legislation
W19821905725 DK

Dagpenge - tilbagebetaling (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1982 19057 Historic

Dagpenge - tilbagebetaling (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kvinde modtog under barselfravær dagpenge fra det sociale udvalg med 847 kr. netto pr. uge. Hun havde imidlertid kun været berettiget til at få udbetalt 331 kr. netto pr. uge. Den fejlagtige udbetaling skyldtes, at socialudvalget havde overset, at kvinden på skemaet vedrørende anmodning om dagpenge havde anført, at hun under barselfraværet tillige modtog løn fra en halvdagsstilling med 800 kr. ugentlig.

Socialudvalget havde krævet tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb, idet udvalget ikke anså beløbet for modtaget i god tro, da dagpengebeløbet sammen med den udbetalte løn havde oversteget kvindens normale arbejdsindtægt med 471 kr. netto pr. uge.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialudvalget at ophæve kravet om tilbagebetaling af de dagpenge, der var udbetalt for meget, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at kvinden havde modtaget beløbet mod bedre vidende.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der anførte, at en udbetaling, der oversteg den sædvanlige indtægt med 471 kr. pr. uge, hos modtageren måtte vække mistanke om, at der forelå en fejl, og føre til henvendelse til socialforvaltningen.

LOVGRUNDLAG OG ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER

Ifølge dagpengelovens § 50, stk. 2, skal en person, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, tilbagebetale det beløb, der med urette er modtaget. Under hensyn til det betydelige beløb, hvormed de udbetalte dagpenge havde oversteget kvindens sædvanlige løn, fandt man, at kvinden burde have indset, at der forelå en fejl.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Betingelserne for at kræve tilbagebetaling i medfør af den ovennævnte bestemmelse fandtes opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1982 19057 Historic

En kvinde havde under barselfravær fejlagtigt modtaget dagpenge fra det sociale udvalg med et beløb, der oversteg hendes sædvanlige løn med 471 kr. netto pr. uge. Betingelserne for at kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb ansås for opfyldt, da kvinden burde have indset, at der forelå en fejl.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →