Hjælp til betaling af studierejser (* 1) (* 4)

Hjælp til betaling af studierejser (* 1) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

3 pædagogstuderende, der modtog hjælp til uddannelsen efter bistandslovens § 42, stk. 1, søgte om hjælp til betaling af studierejser. Rejserne var obligatoriske led i de pågældende uddannelser.

Kommunen afslog at yde hjælp og oplyste, at baggrunden herfor var to skrivelser fra indenrigsministeriet af 29, februar 1980 og 30. april 1980 om kommunale besparelser. Kommunen havde herefter besluttet at være tilbageholdende med ydelse af hjælp til betaling af studierejser, således at der kun ydedes hjælp hertil, hvis ganske særlige forhold talte derfor i den enkelte sag.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde kommunen at yde de tre ansøgere hjælp til de omhandlede studierejser. Nævnet lagde vægt på, at rejserne indgik som obligatoriske led i undervisningen.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Socialudvalget henviste til, at det i indenrigsministeriets skrivelser bl.a. var anført, at tekniske og fagligt betonede retningslinier, som fra centralt hold er udsendt i form af vejledninger, råd, anbefalinger og lignende, af kommuner i visse tilfælde opfattes som bindende forskrifter, uden at dette har været eller er hensigten. Indenrigsministeriet har understreget, at kommunalbestyrelser bør sikre, at det i hvert enkelt tilfælde nøje vurderes, hvorvidt udgifterne til opfyldelsen af sådanne retningslinier står i et rimeligt forhold til det hensyn, som retningslinierne tager sigte på.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER

Ankestyrelsens hidtidige praksis på området fremgår af SM meddelelse nr. 0-72-78.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at bemærkningerne om hjælp til studierejser i pkt. 8 i socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 er gentaget uændret i cirkulæret efter en ændring af dette ved cirkulære af 17. oktober 1980.

Ankestyrelsen fandt herefter ikke grundlag for en ændring af den hidtidige praksis. Der skulle herefter ydes hjælp til betaling af studierejser, der indgik som et rimeligt og naturligt led i studieforløbet, og hjælpen blev fastsat til et beløb svarende til halvdelen af rejseudgiften, således at hjælpen blev ydet som et led i den hjælp, der iøvrigt blev ydet til uddannelsen efter bistandslovens § 42.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt således, at der skulle ydes hjælp til studierejserne med et beløb svarende til halvdelen af rejseudgiften.

Uddannelsessøgende, der modtog hjælp efter bistandslovens § 42, stk.

1, var berettigede til hjælp til betaling af studierejser, som indgik som rimeligt og naturligt led i studieforløbet, med et beløb svarende til halvdelen af rejseudgiften.