Legislator Case Law & Legislation
W19820901525 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-24-82 om opholdskommune - forsorgshjem - refusion

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1982 9015 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-24-82 om opholdskommune - forsorgshjem - refusion

KEN#LOKDOK23 1982 9015 Historic

Resume

Forsorgs- og behandlingshjem blev anset som "lignende behandlings institution" jf. bistandslovens § 11, nr. 2.

Institutionskommunen kunne derfor kræve sin del af udgifterne refunderet af den kommune, hvori den pågældende senest havde haft ophold uden for forsorgshjem.

KEN#LOKDOK23 1982 9015 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 11, nr. 2

Sagsfremstilling

En 41-årig mand frameldte sig den 18. august 1977 folkeregistret i B kommune, hvor han i perioder havde fået hjælp efter bistandsloven på grund af arbejdsløshed.

Han tog herefter ophold på et forsorgshjem i K kommune.

Fra den 17. oktober 1977 til den 25. juli 1978 var han på et forsorgs- og behandlingshjem i S kommune.

S kommune ydede ham økonomisk hjælp i perioden 15. februar - 8. maj 1978 og anmodede herefter B kommune om refusion efter bistandslovens § 11.

B kommune afslog anmodningen under henvisning til, at kommunen ikke havde medvirket til pågældendes anbringelse på institutionen.

S kommune indbragte sagen for amtsankenævnet, der tiltrådte, at opholdskommuneforpligtelsen ikke påhvilede B kommune, idet B kommune ikke havde medvirket ved anbringelsen af klienten i institutionen.

I sin klage til Ankestyrelsen henviste S kommune til en tidligere sag afgjort i Ankestyrelsen (j.nr. 11415-78), hvori det var lagt tilgrund, at forsorgshjem er omfattet af ordene "lignende behandlings institutioner" i bistandslovens § 11, nr. 2, og dermed ligestillet med sygehuse.

Ifølge bistandslovens § 11 kan en opholdskommune kræve sin andel af udgifter til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune,

1.når den pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed er anbragt i institution eller pleje i kommunen,

2.når den pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution.

Spørgsmålet om opholdskommuneforpligtelsen fandtes at måtte vurderes ud fra § 11, nr. 2, hvorefter det ikke er afgørende, om B kommune havde medvirket til pågældendes ophold på forsorgshjemmet.

Forsorgshjem fandtes at måtte anses for omfattet af ordene "lignende behandlingsinstitutioner" i lovens § 11, nr. 2.

Afgørelse

Da B kommune var den kommune, hvori den pågældende senest havde haft ophold uden for forsorgshjem, fandtes S kommune at kunne kræve sin del af udgifterne til bistand refunderet af B kommune, jf. bistandslovens § 11, nr. 2.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →